Af Jon Fiala Bjerre
- Der skal ikke ret meget til, at man genkender musikken og ved præcis, hvad det er for et nummer. Det overrasker mig egentligt, og det giver en dejlig følelse i kroppen.
Ordene er Erling Mouritzens. Han er i dag samlet med fem andre mennesker med demens på Alzheimerforeningens årlige Familiecamp lidt uden for Middelfart, hvor de sammen med musikterapeuten, Hugo Jensen, dykker ned i musikkens forunderlige univers og dens effekt på os mennesker.
- Jeg lyttede meget mere til musik, da jeg var ung, og dyrkede det indgående. Men så kom arbejds- og familielivet snigende, og jeg havde ikke rigtigt tid til at følge med længere. Så det er først nu, at jeg er ved at genopdage musikken fra min ungdom, siger Erling.
- Bare rolig, musikken er alligevel meget dårligere i dag, så du er ikke gået glip af meget, siger Jens Frederik Skovsgaard Kragholm, og alle omkring bordet griner.
- Men der jo noget rigtigt i det, siger Hugo Jensen og smiler:
- Den tryghed, der ligger i at høre noget genkendeligt musik, den er meget værdifuld. Hvis man bliver stresset mentalt eller i kroppen, så kan det give én ro - både fysisk og psykisk - at lytte til musik, man kender. Det ligger så dybt i os. Og så er der samtidig en masse identitet i, hvad for noget musik, man har dyrket. Det siger noget om, hvem man er.
- Jeg var vild med ABBA og Beatles. Vi gik på diskotek og dansede rundt om på stederne i København, bryder Freddy Lerche ind.
- Jeg kan huske, at vi sjippede til Waterloo, griner Lone Hartz.
Hugo afspiller Waterloo på en medbragt højtaler, og for en stund sidder gruppen og nikker i takt til popklassikeren og synger med på det velkendte omkvæd.
- Man bliver jo glad, siger Jens.
- Lige nøjagtigt, siger Hugo:
- Det er faktisk derfor, jeg har lavet det her skema, siger han, og deler et stykke papir rundt til gruppen:
- Formålet er at inspirere til at bruge musik mere målrettet i familier, hvor der også er en demenssygdom. Hvis man for eksempel ved, at der er noget musik, man bliver i bedre humør af, så kan man bruge det til at løfte stemningen eller sætte det på for at skabe en god morgen eller en rar pause om eftermiddagen. Og det er jo noget andet end bare at tænde for radioen, og så kører der et eller andet. Man bliver mere bevidst om, at musikken gør noget godt for én, forklarer Hugo, mens de andre rundt om bordet kigger på papiret.
- Skemaet er bygget op om, at der er noget musik, som er godt at høre, hvis man oplever en bestemt følelse - eller det kan bringe én i en bestemt følelse. For eksempel kan der være musik, man gerne vil høre, når man er glad, mens andet musik kan gøre én glad, hvis man er nedtrykt. Så musik kan enten være et spejl af, hvordan man har det, eller det kan bringe én i en anden stemning. Og så ved vi desuden, at musik direkte påvirker vores nervesystem, så eksempelvis rolig musik får os ned i gear.
- Hvad gør man så hvis man ikke har nogen musikafspiller?, siger Freddy.
- Så vil jeg foreslå, at du får hjælp til at få en afspiller sat op. Der er efterhånden mange muligheder, og det kan godt være kompliceret at få musikken sat på og komme i gang med at lytte til det, man gerne vil. Så derfor er det vigtigt, at man har nogen omkring sig til at vide, hvad for noget musik, man holder af, og som kan hjælpe én med at sætte det på, hvis man selv får svært ved det. For ellers glider musikken jo bare ud af ens liv, og det ville være trist. Jeg kan jo se, hvordan jeres øjne lyser, bare ved at høre de her gamle numre, siger Hugo og kigger ud på gruppen.
- Hvad for noget musik, jeg slapper af med? Hmm, U2 med ’With or without you’, siger Flemming Krogsgaard, mens han kigger på skemaet.
Et øjeblik efter har Hugo fundet musikken på sin iPad, og den pulserende rytme og flydende guitarlyd fra U2’s drømmende rock-klassiker vibrerer ud i lokalet.
- Jeg slapper fuldstændigt af nu, siger Flemming et minuts tid inde i sangen.
- Også mig, stemmer Erling i, mens flere af de andre deltagere for længst har lænet sig tilbage i sædet og lukket øjnene.
Du kan finde Hugo Jensens skema til indsamling af musikpræferencer her >>
Læs Musikbiografien udviklet af Aase Marie Ottesen på Aalborg Universitet >>
