Få overblik: Vigtige overvejelser i et demensforløb
Med en demensdiagnose følger mange spørgsmål, bekymringer og tanker. Og det kan være svært at overskue juridiske forhold oveni. Advokat Lone Brandenborg giver dig her et overblik over nogle af de ting, der er vigtige at tage stilling til.
Af Louise Noga-Bangslund
Når Lone Brandenborg, advokat i firmaet Kahlke I/S, rådgiver klienter, er der især to ting, hun anbefaler at få styr på – fremtidsfuldmagt og testamente.
- Det handler især om en opmærksomhed på, hvordan man kan gøre det lettere for ens pårørende, forklarer hun.
Først og fremmest kan man med et testamente sikre, at ens pårørende undgår retslige og personlige konflikter i en svær tid.
Lone Brandenborg oplever, at mange bliver overrasket over, at de har behov for et testamente for, at deres ønsker kan opfyldes.
- Det gælder alt fra, at børnene skal have særeje til indbofordeling – eller hvis man fx ønsker at sikre en ægtefælle, indtil vedkommende ikke er her mere.
Få indflydelse med en fremtidsfuldmagt
En anden måde at gøre hverdagen nemmere – og fortsat få indflydelse på den – er ved at lave en fremtidsfuldmagt.
- En fremtidsfuldmagt gør det lettere for omgivelserne at hjælpe, og samtidig er den en respekt for personen med demens selv, siger Lone Brandenborg.
Med en fremtidsfuldmagt kan man give én eller flere personer ret til at handle på ens vegne, hvis man bliver syg eller svækket og mister evnen til selv at tage vare på sine økonomiske eller personlige forhold.
- Der er en række ting, du ikke kan træffe beslutninger om, hvis du fx er kognitivt svækket af en demenssygdom. Rent praktisk kan det være alt fra opsigelse af avisabonnementer til at sælge sit hus og skrive sig op til en plejehjemsplads. Så det er en stor lettelse for omgivelserne, hvis de kan få lov til at træde til og hjælpe.
Man bestemmer selv, hvad en fremtidsfuldmagt skal indeholde, og hvem der skal hjælpe – fx kan én stå for det personlige og en anden for økonomien. Det er vigtigt, at fremtidsfuldmagten tilpasses den enkeltes forhold og den situation, man er i.
Fremtidsfuldmagten bliver først aktiveret, når en læge vurderer, at det er aktuelt.
- Den største fordel ved en fremtidsfuldmagt er, at man kan få indflydelse, når man ikke længere selv kan træffe beslutninger, og at man kan handle fra dag til dag, siger Lone Brandenborg.
Tillid er vigtigt
Ved en fremtidsfuldmagt er der ikke kontrol fra en myndighed. Derfor er det vigtigt, at man har tillid til den eller dem, man betror som fuldmagtshaver.
Lone Brandenborg anbefaler at vælge nogen, der har de samme værdier som én selv, og eventuelt indsætte kontrolinstanser i fremtidsfuldmagten.
- Hvis der er noget uro, kan man overveje at indsætte en bestemmelse om, at der skal aflægges årligt regnskab, forklarer hun.
Hvis man ikke har oprettet en fremtidsfuldmagt, kan det blive nødvendigt at beskikke en værge, der kan handle på ens vegne, hvis der opstår et behov for at træffe beslutninger, som ikke kan gennemføres på grund af svækket helbred. Her skal man anmode Familieretshuset om tilladelse ved større beslutninger.
Ønsker til behandling og pleje
Herudover er der en række andre muligheder for indflydelse i den senere del af demensforløbet.
Man kan eksempelvis lave et plejetestamente. Det er ikke et juridisk dokument, men bruges til at beskrive ens personlighed og vaner til brug for plejepersonalet.
- Det kan fx være, hvordan man kan lide sin kaffe, at man foretrækker jordbærmarmelade og godt kan lide at få et glas rødvin, fortæller Lone Brandenborg.
På den måde giver et plejetestamente mulighed for fortsat at have indflydelse på sit liv, hvis man ikke længere selv kan give udtryk for, hvad der har betydning for, at man trives i hverdagen.
Tag stilling
Selvom det kan være svært, opfordrer Lone Brandenborg til, at man tager stilling til juridiske forhold så tidligt som muligt.
- I det øjeblik, man får en demensdiagnose, er hele hverdagen fyldt op, og så er det ikke det, man tænker over. Men det er en god idé at få skabt sig et overblik og eventuelt kontakte en rådgiver, siger hun.
