Af Emilie Amstrup
Behov for hjælp, farvel til aktiviteter og overvejelser om plejehjem. Der er mange ting, som fylder i livet med demens. Her giver Alzheimerforeningens rådgivere, Lone Rehder og Else Hansen, nogle råd til, hvordan man kan komme lidt bedre igennem udviklingen af sygdommen.
1. Tag imod hjælp
- Det vigtigste er at begynde at sige ja tak, når man får tilbudt hjælp. Man kommer måske derhen, hvor man ikke længere kan klare det hele selv, siger Else Hansen,
- Under hele forløbet bliver man nødt til gradvist at justere sin adfærd – for det, som man kunne i går, kan man måske ikke i dag. Nu skal der findes en anden måde at gøre tingene på.
Anerkend udviklingen i sygdommen, og begynd at tilrettelægge støtten efter det. Det kan for eksempel være, at man på nogle områder skal allierede sig med venner, familie eller hjemmehjælp. Det sidste kan være grænseoverskridende, og i så fald kan det være en god idé at skabe tillid, fortæller Lone Rehder:
- Måske skal hjemmehjælperen de første gange komme sammen med en, man stoler på – for eksempel demenskoordinatoren. Så kan man begynde med at lære hinanden at kende ved at tale sammen eller ordne noget praktisk sammen, før man går videre til for eksempel personlig pleje, hvis det er det, der er målet.
2. Lav en fremtidsfuldmagt
En hverdag med demens er i sig selv fyldt med dilemmaer og overvejelser. Man har rigeligt at tænke på, men det kan give ro i maven, hvis man har vished om, at der rent juridisk er styr på fremtiden.
- Hvis ikke man allerede har lavet en fremtidsfuldmagt, er det nu, man skal overveje det. Den løser ikke alle problemer, men den sikrer, at man har noget selvbestemmelse over, hvem der skal hjælpe én med de praktiske og økonomiske ting senere hen, fortæller Lone. Else supplerer:
- For de nærmeste er det umuligt at handle på den andens vegne uden at have en fuldmagt.
Læs mere om hvordan man laver en fremtidsfuldmagt
3. Skriv et plejetestamente
- Det er godt for alle at lave et plejetestamente. Plejetestamentet er med til at fortælle personalet på plejehjemmet, hvilke ønsker man har, hvis man en dag skal bo der. Så vidt det er muligt, skal der ifølge lovgivningen tages hensyn til ønskerne. Vil man for eksempel foretrække at sove længe om morgenen? Man kan som par lave hvert sit plejetestamente og få nogle gode snakke om, hvad der er vigtigt for én, siger Else Hansen.
På Alzheimerforeningens hjemmeside kan du printe et plejetestamente, som kan udfyldes. Derefter opbevares dokumentet, og tages med, hvis man en dag flytter på plejehjem. Find dokumentet på denne side: alzheimer.dk/er-du-paaroerende/vigtige-overvejelser
4. Tal med andre – og hinanden
- Demens er en fremadskridende sygdom, og selvom man har vænnet sig til et niveau, så går det nedad. Det kan være svært, så tal med hinanden og andre om, hvad det er, der er svært, og hvad man kan gøre for at hjælpe. Vi er nogle gange bange for at snakke om det, som foregår oppe i hovedet – men det skal ikke være så tabubelagt. Man må gerne tale om det, understreger Lone.
- Overvej at være sammen med andre i samme situation. Det kan blive sværere og sværere at deltage i almindelige ting, men man godt finde aktiviteter, man stadig kan være med til. Det er tit i fællesskab med andre mennesker med demens, pårørende- eller i ægtepar-grupper.
5. Hold ved aktiviteterne – men overvej niveauet
Når man har demens, er det vigtigt hele livet at holde sig fysisk aktiv – gå en tur, eller tage ud at cykle og løbe, hvis det er en mulighed.
Få nogle gode oplevelser i hverdagen. Det kan være sociale fællesskaber, såsom gåture med andre i samme situation. Man skal måske overveje et skift fra nogle af de aktiviteter, man hidtil har gået til, til nogle som passer bedre til ens niveau. Det kan en demenskoordinator også hjælpe med, fortæller Else.
Hvis du har brug for et godt råd, hjælp eller bare en snak, er rådgiverne på Demenslinien til rådighed mandag & torsdag klokken 9.00 - 19.00 og øvrige hverdage klokken 9.00 - 15.00. De kan træffes på telefonnummer 5850 5850.
