Forsker åbner op for nye tilgange til demensomsorg: Hverdagsbegivenhederne er vigtige
Sygeplejerske, forsker og ph.d. Janne Brammer Damsgaard undersøger i en ny artikel, hvilken rolle empati spiller i demensomsorg. Artiklen er lavet som en såkaldt ikke-guide og bygger på personlige erfaringer i livet som pårørende til en med demens. Hun håber, at man ved denne artikel får åbnet op for en refleksion af, hvad hverdagsbegivenheder betyder i en demensomsorg.
Af Karoline Fodgaard
Artiklen ”Berørt og bevæget: At navigere livets opgaver med empati. En ikke-guide” er blevet til i et samarbejde mellem Janne Brammer Damsgaard, Peter Thybo, Nina la Cour Raksmani og Svend Brinkmann. Det er ikke en traditionel guide til demensomsorg, men derimod en opfordring til at reflektere over, hvad god demensomsorg er:
- Vi skal ikke instruere eller noget. Folk skal reflektere over deres egne værdier og handlinger i mødet med demens og omsorg. Verden er fyldt med systemer, modeller, teorier og regler, der fortæller os, hvad vi bør og skal gøre. Men det her handler om, at vi retter blikket mod os selv og bruger hverdagens gøremål i demensomsorgen.
Jannes tankegang bag forskningsartiklen har været at få et nyt og lavpraktisk syn på, hvad god demensomsorg er:
- Mennesker med demens er begravet i, at meget går galt. Hverdagen er fyldt med negative oplevelser. Der er savn, ensomhed og tab. Det er vigtigt, at dem, som er sammen med mennesker med demens, har fokus på at skabe succes og positive oplevelser. De små ting har en kæmpe betydning.
Du kan læse ”Berørt og bevæget: At navigere livets opgaver med empati. En ikke-guide” her
De små hverdagsbegivenheder er vigtige
Janne tager udgangspunkt i sin egen rolle, som pårørende til sin mor, der har Alzheimers sygdom. Hun kommer med anekdoter om forholdet til sin mor f.eks., hvordan hun hjælper sin mor med at rejse sig fra en stol, en fælles køretur eller en fælles middag.
- Det er de små hverdagsbegivenheder, de tilsyneladende uvæsentlige ting, som at vaske eller lægge tøj sammen, der betyder noget. Min mor har gået meget op i det. Hun føler sig mere som et almindeligt menneske, og ikke som en borger eller klient, der skal hjælpes, når hun selv får lov til at lægge et forklæde sammen.
Janne understreger, at det er eksempler som disse, sundhedspersonalet kan bruge i demensomsorgen. I artiklen er der sat forskellige tematikker op på hverdagens gøremål såsom berøring, det at komme i bad og få vand på kroppen og hvordan man spiser sammen.
- Det handler om at prøve at gøre noget særligt – bruge hverdagens helt lette tilgængelige muligheder. For det kan godt tåle at få meget mere fokus end det har i dag. På den måde kan man bidrage til udvikling af et godt og trygt hverdagsliv for personer, der er ramt af demenssygdomme, fortæller Janne.
