Af Liv Mygind
1) Tag dine vaner og rutiner med
Plejer du at drikke kaffe i sengen eller foretrækker du at stå op klokken fem om morgenen, ryge en cigar og drikke din kaffe alene, imens du kigger på fugle på foderbrættet?
- For mennesker med fremskreden demens er der brug for, at de pårørende hjælper med at beskrive rutiner, vaner og alt det de plejer, siger demensfaglig rådgiver Lone Rehder fra Alzheimerforeningen.
Hvis I har overskud til det, kan I skrive alle disse vaner i et plejetestamente.
2) Tal med personalet inden indflytning
Forventningsafstemning inden indflytningen betyder, at alle har en realistisk forventning til, hvad det vil sige at flytte til en plejebolig. I en indflytningssamtale, kan I få indblik i, hvad der er af sociale aktiviteter, så man som ny beboer kan lære andre at kende.
3) Indret med egne ting og sager
Indret boligen, så den er genkendelig. Tag den gamle voksdug med og de broderede puder. Stil gerne møblerne, som de stod før, hvis muligt. Det kan eksempelvis føles hjemligt, hvis man skal stige ud af sengen i den side, som man plejer.
4) Bevar livets røde tråd
Hvis I plejer at cykle sammen, gå på cafe, restaurant, museum, dyrke blomster, se på fugle eller sove til middag sammen, så fortsæt med det.
Det skal være rart at være i det nye hjem - også som pårørende, så I har naturligt lyst til at være der. Sørg for eksempel for at have noget strikketøj, puslespil, bøger, snacks og musik, som du kan lide, med til det nye hjem. På den måde tager du også dine egne vaner med.
5) Privatliv i plejebolig
Selvom ens kære bor på plejehjem, kan man stadigvæk som ægtefælle overnatte. Sørg for at lave et skilt til at sætte på døren, så personalet ved, at I ikke vil forstyrres, når I har brug for privatliv.
Husk også at nogle mennesker foretrækker at have døren til boligen stående åben og andre foretrækker, at plejepersonalet banker på og venter på, man åbner (hvilket selvfølgelig ikke er muligt, hvis man har meget fremskreden demens).
6) Lad livshistorien flytte med
Sørg for at skrive eller fortælle plejepersonalet om mennesket bag sygdommen. Hvem var de før, de blev syge? Det kan være en god ide med en opslagstavle eller bog med billeder fra hele personens liv. Så man kan tale om barndom, ungdom og arbejdsliv og hjælpe med at bevare livets røde tråd.
7) Flyt med
Er I gift eller samlevende har du faktisk ret til at flytte med, hvis din partner bliver visiteret til en plejebolig. Kunne det være en mulighed for jer? Du har også ret til at blive boende i plejeboligen, selvom din partner med demenssygdom dør.
8) Få støtte i tiden omkring flytningen
Lav en køreplan for flytningen, så I ved hvilke dage, I gør hvad, og hvem der hjælper med hvilke opgaver. Husk også at den oprindelige bolig ofte har brug for at blive genindrettet, nu hvor mange møbler er flyttet til det nye hjem.
9) Koordiner besøgene så de er ofte
I den første tid i den nye bolig er der ofte brug for ekstra besøg. Aftal hvem der besøger hvornår, så I fordeler besøgene, hvis I er flere, der kan besøge. Overvej også om en pårørende kan sove i plejeboligen af og til, og løbende hjælpe personalet med at forstå den demensramte og hans/hendes rutiner.
10) Tal sammen om flytningen i god tid
Det kan have stor betydning at tale åbent om at flytte i plejebolig, så man også får mulighed for at sætte ord på sine følelser. Hvis man har demens i svær grad og ikke er i stand til selv at tage stilling til om man skal flytte i plejebolig eller ej, kan en fremtidsfuldmagt eller et værgemål være nødvendigt. Det er en enorm hjælp for den pårørende, hvis man i god tid har lavet en aftale om, at det er den raske pårørende, der træffer beslutningen om, hvornår man skal flytte.
Kilder: Demensfaglig rådgiver i Alzheimerforeningen, Lone Rehder, der også har en diplomuddannelse i aldring og demens og Nationalt Videnscenter for Demens.
