af Jon Fiala Bjerre
En ældre mand sidder i en sofa sammen med sin demente ægtefælle og ser på gamle feriebilleder.
- Kan du huske det? spørger manden, mens han kigger på billedet, der viser ham selv med konen og deres to børn på en mark med en flok heste. Konen kigger forvirret rundt uden at svare, og manden ser væk fra hende med et bedrøvet udtryk.
- Det er et godt eksempel på, hvordan demens kan ændre samspillet mellem mennesker, fortæller Bente Weberskov, der er sygeplejerske, Marte Meo terapeut og underviser på projektet Kommunikation og samvær, som Alzheimerforeningen driver i Nordjylland.
- Konen har ikke længere denne her faktaviden eller evnen til at se feriebillederne i en sammenhæng. Hun kan ikke huske, at det var i 1988 og at det var på Djursland. Derfor må fokus flyttes til at se billeder på en ny måde sammen, forklarer hun.
Nye roller
Vi er tilbage i sofaen med manden og konen og feriebillederne. Denne gang kigger manden sin kone i øjnene. Han følger hendes blik ned til fotografiet.
- Det er da vist en hest vi står og kigger på der, siger han og kigger på hende.
De er stille i lidt tid. Pludselig kommer hun på banen og begynder at fortælle om hestene på marken ved siden af deres sommerhus, hvor de var på ferie mange somre i træk. Han smiler til hende, og hun smiler tilbage og kigger på ham. Samtalen fortsætter.
- Det betyder rigtig meget for kommunikationen at se, hvilke initiativer den demente tager, og så følge dem. I det her tænkte eksempel ser vi, hvordan manden følger sin kones blik og tager sig tid til at lade hende reagere. Det kan være med til at åbne op for minder og give anledning til, at man får talt om andre ting, fortæller Aase Marie Ottesen, der også er sygeplejerske, Ph.d. og underviser på projektet.
Hun forklarer, at det er vigtigt, at man som pårørende er parat til at ændre sin rolle som eksempelvis ægtefælle.
- Hvor man før har været sammen om alt, er det nu op til den pårørende at sætte rammen og strukturen for samværet – vi kalder det positiv ledelse. Men man skal samtidig også have tålmodighed til at kunne følge den dementes initiativ i stedet for bare at tage helt over. Det er en svær, men vigtig balance, fortæller Bente Weberskov.
Hjemmevideo hjælper
For at gøre det hele konkret og brugbart, tager de to undervisere udgangspunkt i Marte Meo metoden, der er baseret på observation og analyse af videooptagelser af almindelige dagligdags samspilssituationer.
Deltagerne i projektet får, med hjælp fra deres lokale demenskoordinator, filmet nogle udvalgte situationer. Bagefter mødes de pårørende og kigger på filmene sammen, og Aase Marie og Bente vejleder i, hvad de pårørende kan gøre for at støtte deres ægtefæller bedst muligt i situationen. Der tages udgangspunkt i de videoklip, hvor tingene lykkes, så fokus er positivt. De gode råd prøves af i endnu en videooptagelse, så det bliver endnu mere klart, hvad der fungerer.
- Filmen er rigtig god til at vise, hvordan små ændringer kan skabe en meget positiv reaktion for begge parter. Det kan være rigtigt svært at se, når man selv står midt i det, forklarer Aase Marie Ottesen.
Positive stunder
- Som dement reagerer man meget på konkrete ting. Så hvis man som pårørende virker usikker eller forstyrret, så vil den demente reagere ligesådan. Men hvis man er positiv og smilende, så vil den demente også spejle sig i det, fortæller Bente Weberskov og vender tilbage til eksemplet med parret og fotoalbummet:
- Hvis nu konen havde kigget væk fra billederne og ud af vinduet, så havde det været dét handleinitiativ, manden burde reagere på. Det ville helt sikkert skabe en mere positiv situation, end hvis han begyndte at rette på hende og sagde, at ”nu ser vi altså på billeder”. For situationen handler jo i grunden mere om at skabe positive stunder end at se på billeder.
Men fordi man som pårørende jo også blot er et menneske med følelser og behov, kan det være rigtig svært altid at holde fast i metoden, indrømmer Aase Marie Ottesen:
- Man bliver ikke verdensmester af det her, men man får nogle idéer til, hvordan man kan ændre på sin kommunikation, samvær og væremåde og få en positiv oplevelse.
- Projektets første hold afsluttes maj 2015 og Alzheimerforeningen følger herefter op på deltagernes reaktioner. Projektet løber frem til september 2017. For mere information kontakt: Gunver Folmand på tlf. 2124 3901 eller mail: gunver.folmand@gmail.com
