Af Madeleine Darling Sagmo
I juli måned tager den 21-årige Vincent Garbisch de sociale medier med storm. På en togtur hjælper han en ældre mand med demens, der tydeligvis har problemer med at fremvise billet og finde ud af, hvor han skal hen. Vincent møder manden med stor indføling og forståelse, mens resten af kupéen stivner. Alt det overværer en passager i toget og deler historien i et Facebook-opslag på Alzheimerforeningen. Historien har inspireret flere til at melde sig som Demensvenner.
- Det er meget rørende, for der kom jo hundredvis af kommentarer, siger Vincent Garbish, der er overvældet over den store respons.
- Men for mig var det jo bare en selvfølge at hjælpe manden. Jeg handlede jo bare ud fra, hvad jeg vidste. Så det var overraskende at se hvor mange, der synes, det var enestående, at der var en ung mand, som mig, der kunne finde på at hjælpe en ældre mand, fortæller Vincent.
”Du gør verden til et bedre sted, kære Vincent. Tak for dig!”, lyder en af de mange hundrede kommentarer, som Vincent har modtaget på Facebook.
Man skal behandle andre, som man gerne selv vil behandles
Ifølge Vincent skal man ikke holde sig tilbage, når man møder et menneske, der måske kunne have brug for hjælp. Det handler bare om måden, man gør det på.
Vincent er på vej hjem fra København til Svendborg, hvor han arbejder på et plejehjem. I toget overværer han, hvordan en ældre mand kommer i problemer med togkontrolløren og modtager en bøde.
Mens resten af togkupéen er tavse, griber Vincent ind:
- Jeg overhører manden fortælle togkontrolløren, at han skal til Svendborg for at besøge sin far. Her bliver jeg så ekstra opmærksom på ham. For manden er ganske simpelt for gammel til at kunne have en far, der bor i Svendborg. Jeg bemærker desuden, at han virker stresset og meget forvirret over hele billetsituationen, siger Vincent.
Da kontrolløren udskriver bøden, bestiller Vincent samtidig en billet til manden og sætter sig roligt ved siden af ham. Vincent tager kontakt og spørger den ældre mand, om han har noget familie, som han kan kontakte. Vincent får lov til at låne hans telefon og finder frem til mandens søn i telefonbogen, som han ringer til. Sammen aftaler de, hvordan den ældre mand kan komme hjem.
- Det var lidt en scene, kan man vel sige. For den ældre mand forstod jo ikke, hvad der foregik, da han fik bøden. Han forstod ikke hvorfor han ikke kunne købe en billet med sine mønter fra pungen, som han sad og fumlede lidt med. Det var kun mig, der reagerede. De andre i toget så bare til og passede sig selv, fortæller Vincent, der efterfølgende har tænkt, at de andre passagerer i toget og togkontrolløren ikke har vidst, hvordan de skulle reagere eller hjælpe den ældre mand.
Hellere spørge en gang for meget
Vincent tror på, at man skal behandle alle mennesker, man møder, som man gerne selv vil behandles. For man ved aldrig hvem sygdommen rammer, eller hvem man møder.
Og selvom Vincent får manden hjem i god behold, så forklarer han alligevel, hvordan tvivlen kan komme snigende i en svær situation som denne:
- Man bliver jo i tvivl, om hvad man har at gøre med. Har manden psykiske problemer? Har han en form for demens? Er der tale om et misbrug? Eller ville han bare snyde kontrolløren? Det kan være svært lige at se, når man møder et andet menneske, man ikke kender, siger Vincent.
For som Vincent forklarer, er Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme ofte helt usynlige og kommer til udtryk på vidt forskellige måder fra person til person. Derfor kan det også være svært at spotte, hvornår nogen har en demenssygdom.
- Manden i toget er jo en af dem der snyder lidt. For han ser jo fuldstændig almindelig ud. Har normalt tøj på. Ikke sådan som man måske forestiller sig, at en dement person ser ud. Det er kun de ting, han siger, der stikker ud. Det var også derfor jeg satte mig over til ham og spurgte, hvor han skulle hen, og hvem han skulle mødes med. Bare ganske simple og basale spørgsmål, fortæller Vincent.
- Det, man kan være opmærksom på, er, om vedkommende taler sammenhængende og logisk. Det allervigtigste er bare, at man behandler alle med respekt. At man behandler alle, som man gerne selv vil behandles, eller som man ville ønske, at ens egne bedsteforældre eller forældre ville blive behandlet, hvis de led af demens, fortæller Vincent.
Vincent opfordrer derfor til, at man giver de mennesker, man møder på sin vej, positiv opmærksomhed uanset hvad. Hellere spørge en gang for meget end en gang for lidt:
- Det, som jeg har taget med mig fra den her oplevelse, er, at det er helt okay at spørge ind, hvis det ser ud til, at nogen har brug for hjælp. Også selvom man måske kan være i tvivl, om det er grænseoverskridende for én selv eller om man skader nogens værdighed. Det handler bare om måden, man gør det på, siger Vincent.
Vincent har efter sin oplevelse i toget oprettet en indsamling til fordel for mennesker med demens i forbindelse med Alzheimerforeningens landsindsamling den 24. september. Det er vi meget taknemmelige over! Hvis du har lyst til at støtte hans indsamling, kan du gøre det her >>
