Tekst og fotos: Mikkel Bækgaard
Hvordan lyder demens? Hvordan lyder de følelser, der hører med, når ens far er ramt af Alzheimers sygdom og hurtigt får det værre og værre? Og hvordan lyder den frustration, den sorg og den afmagt, der følger med, når man er pårørende til et menneske, der forsvinder mere og mere ind i sin sygdom?
Det har været relevante spørgsmål for de to 31-årige tvillingebrødre Andreas og Christian Dahl-Blumenberg. De udgør tilsammen den ene halvdel af det progressive metal-band Feather Mountain. Deres far blev i 2020 diagnosticeret med Alzheimers sygdom, og de mange følelser, der har hørt med til dette, har de to brødre forsøgt at kanalisere ned i musikken.
Samtidig med at faren blev mere og mere syg, har brødrene nemlig arbejdet på bandets andet album med titlen To Exit a Maelstrom. Det er et såkaldt konceptalbum, der dykker ned i de følelser af frustration, sorg og kærlighed, som har fulgt brødrene i forbindelse med deres fars demenssygdom.
– Vi var så småt begyndt at arbejde på en efterfølger til vores første album, da vores far blev diagnosticeret. Det var en kæmpestor stressfaktor for os med vores fars sygdom, fortæller Andreas Dahl-Blumenberg, der spiller bas i Feather Mountain.
Selvom øvelokalet var et sted, hvor brødrene kunne råbe og smadre igennem på trommerne, var det dog også svært at kombinere deres mange følelser med den musik, de var gået i gang med at arbejde på.
– Det var svært, at vi skulle lægge mange af vores frustrationer væk for at arbejde med de numre og det album, vi så småt var gået i gang med. Alt gik dog op i en højere enhed, da jeg en dag under en gåtur pludselig tænkte, at vi da skulle skrotte det, vi var i gang med, og skrive vores nye album med vores fars sygdom som omdrejningspunkt. Det var både Christian og de to andre i bandet med på, og pludselig var det, som om albummet skrev sig selv, fordi vi havde en klar retning med det hele, siger Andreas Dahl-Blumenberg.
Støj og atypiske rytmer udtrykker usikkerhed og angst
Dermed blev musikken og arbejdet med det nye album ikke et sted, hvor de to brødre flygtede hen, men i stedet et rum, hvor de kunne bearbejde deres fars sygdom. Her blev de nødt til at sætte ord på det hele for at forklare de to andre bandmedlemmer deres oplevelser og følelser – og her kunne de arbejde med musikken som sprog for at udtrykke alt det, der ligger i at opleve sin far på en ny måde.
– Det har været en proces, hvor vi har spillet meget bold med hinanden. Vi har for eksempel en sang om psykiatrien, hvor vi møder vores far. Men hvordan lyder det? Det lyder virkelig vredt, og det lyder totalt kaotisk. Der skal være en masse støj i baggrunden, for det var der i virkeligheden. Det skal lyde kaotisk og ikke være særlig rart at høre på. Og lyden af angst og følelsen af hele tiden at rykke rundt på stolen - det vidste jeg pludselig godt, hvordan jeg skulle spille på trommesættet, siger Christian Dahl-Blumenberg, der er trommeslager i bandet.
Samtidig har Feather Mountain med støj, skrig og atypiske taktarter forsøgt at udtrykke den utryghed og usikkerhed, der knytter sig til brødrenes oplevelser.
Terapeutisk proces at udtrykke sig med musik
For begge tvillingebrødre har det at sætte ord og musik til følelserne omkring deres fars demenssygdom været en vej til at håndtere den svære situation. Det er ellers en situation, der var faretruende tæt på at skubbe begge ud over kanten, og som har givet dem begge overrumplende angstanfald og en ekstrem følelse af stress.
– Det har været meget terapeutisk, fordi vi har skulle sætte ord på overfor de andre, hvorfor et bestemt nummer lyder, som det gør. Det har hjulpet mig til at sætte ord på nogle følelser. Faktisk oplever jeg, at jeg har fået mere ud af det end den smule psykologhjælp, jeg har også har fået, siger Andreas Dahl-Blumenberg, der dog bestemt stadig vil anbefale at tale med en psykolog, hvis man har behov for det.
Det samme har Christian Dahl-Blumenberg oplevet:
– Jeg har også haft lige så meget brug for at være i øvelokalet. Jeg har det, som om bandet var en ventil, som jeg virkelig havde behov for.
