Af Louise Bangslund
Et klaver, friske blomster, gamle møbler, malerier, en hund og en kat.
Det var, hvad der mødte dokumentarfilminstruktør Louise Detlefsen, da hun første gang besøgte plejehjemmet Dagmarsminde i Græsted på Sjælland.
- Det var ligesom at komme hjem til min farmor, husker hun.
Ét besøg blev til mange, mange flere, for selvom Louise Detlefsen aldrig havde drømt om, at hun skulle lave en dokumentar, der foregik på et plejehjem, er det lige præcis, hvad hun har gjort.
BLEV NYSGERRIG PÅ DET GODE LIV
Louise Detlefsens nysgerrighed blev vakt, da hun i et radioprogram hørte Dagmarsmindes grundlægger, May Bjerre Eiby, fortælle om, hvordan man med omsorg kunne fjerne medicin og give mennesker med demens mere livskvalitet.
- Jeg blev nysgerrig på, hvad det gode liv er – også, når man har svær demens. Så det var både en fascination af Dagmarsminde, men lige så meget noget alment menneskeligt, som fik mig til at gå i gang.
Igennem halvandet år har Louise Detlefsen fulgt beboerne og personalet på Dagmarsminde, som hun beskriver som unikt på flere måder:
- Men primært ved, at de bruger omsorg som behandling og trapper beboerne ud af medicin, og at beboerne tilbringer deres dagligdag i fællesskab.
VIL INSPIRERE TIL AT GENTÆNKE PLEJEHJEM
May Bjerre Eiby, der er uddannet sygeplejerske, grundlagde plejehjemmet Dagmarsminde i protest mod den etablerede plejesektor og den måde, hendes egen far blev udsat for omsorgssvigt på et plejehjem, fortæller Louise Detlefsen.
- Så det er skabt i trods for at vise, at man kan lave et alternativ til, hvordan det kan være på mange plejehjem.
Og det er netop, hvad Louise Detlefsen håber, filmen kan være med til – at inspirere til at tænke plejehjemmene anderledes med omsorg og fællesskab som det grundlæggende i behandlingen. Hun understreger, at Dagmarsmindes pleje er offentligt finansieret på lige fod med andre plejehjem, og egenbetalingen ligger gennemsnitligt for området.
- Selvfølgelig kan alle plejehjem ikke gøre som Dagmarsminde i morgen. Alle steder kan ikke gøre det hele. Men nogle steder kan gøre noget med det samme. Og mange steder kan gøre et eller andet, siger Louise Detlefsen og peger blandt andet på æstetikken som noget af det, hun mener, man umiddelbart kan tage med sig.
- At der for eksempel er et klaver, gamle møbler, malerier, friske blomster, en hund og en kat. Det med, hvad det betyder for os som mennesker at være i nogle hjemlige omgivelser, som gør os trygge. Der ligger mange ting i den måde, vi indretter os på.
