Billede: God stemning ved Grisefesten i 2021 på Dragsbækcenteret
Af Malthe Graungaard Bech
- Det er vigtigt for os at anerkende, hvor vigtigt samspillet mellem de pårørende og os er. Hvis vi skal lykkes med at give beboerne den bedst mulige pleje, så er den pårørende ofte nøglen.
Sådan siger Lotte Kjærgaard Bloch, der er leder af plejehjemmene Dragsbækcenteret og Klitrosen i Thisted.
Initiativet startede tilbage i 2017, da Lotte blev leder på plejehjemmene. Lotte oplevede hurtigt, at der var flere konflikter mellem de pårørende og personalet. Hun sad med følelsen af, at i stedet for at løse problemet, så undgik man de pårørende. Det ville hun gøre noget ved. Fra hendes side handlede det i høj grad om at sætte sig i de pårørendes sko.
- Jeg tænkte, at det var nogle pårørende, der fyldte meget. Men jeg tænkte også, at det var nogle pårørende, der var i krise. De har jo overdraget deres kære til os. Og det må være svært for dem. For mig handlede det derfor om at lave et perspektivskifte, hvor vi fokuserede på at inddrage de pårørende mere i dagligdagen, fortæller Lotte.
For at få det skifte til at lykkes søgte Lotte hjælp fra Sundhedsstyrelsens Rejsehold i 2019. Deres eksperter kom derfor på besøg i Thisted ad flere omgange, hvor de arbejdede indgående med at give personalet redskaber til at imødekomme de pårørende. Undervisningen tog udgangspunkt i udfordringer fra personalets dagligdag, og det stod hurtigt klart, at det var muligt at vende noget negativt til noget positivt.
SMÅ ÆNDRINGER GIVER STORE RESULTATER
Ifølge Lotte er det nære samarbejde mellem de pårørende og medarbejderne i hverdagen helt afgørende for den ældres plejeforløb. Og det er ikke nødvendigvis store gennemgående ændringer, der skal til, hvis det skal have en positiv effekt på samarbejdet mellem personalet og de pårørende.
- Vi prøvede at komme folk mere i møde. At sige goddag og tale om, at solen skinner. Altså begynde at opbygge en relation. Når de føler sig hørt og forstået, så forsvinder meget af det negative ofte. Hvis ikke beboerne får den omsorg, som de har ret til, så bliver de usikre og utrygge. Men de pårørende bliver også usikre. Derfor er det væsentligt at holde de pårørende trygge, forklarer hun.
Under forløbet fandt Lotte også ud af, at pårørende er forskellige. Derfor har de også forskellige behov, når det gælder plejen af deres kære. Af den grund har de nu mere systematiske samtaler med de pårørende, hvor de sammen lægger en plan for plejeforløbet gennem flere samtaler. Det handler om at afspejle deres individuelle behov for information, forklarer Lotte.
GLADERE BEBOERE, PÅRØRENDE OG ANSATTE
Selvom det på overfladen kan virke til, at et skifte i perspektivet på de pårørende, er en lang og udmarvende proces, så handler det mest af alt om at omlægge den tid, som man alligevel skal bruge på den ene eller anden måde.
- Min påstand har hele tiden været, at vi ikke har tid til at lade være. Vi kommer til at tage den tid alligevel. Så kan vi lige så godt bruge den på forkant, end at vi kan bruge den negativt på bagkanten. Det handler om at flytte opgaverne. Vi bruger tiden på en anden måde, og den er mere rammesat.
- I starten var der flere fra personalet, der spurgte, hvordan de skulle få tid til alt det her. De følte, at det var en ekstra opgave. Det er også korrekt i starten. Der er nogle ting, der skal systematiseres og tages stilling til. Men på sigt bliver personalets arbejdsbyrde lettere. Når de pårørende er tilfredse, så styrker det også medarbejdernes arbejdsmiljø, fortæller Lotte.
Det nye fokus på de pårørende har ændret mange ting på Dragsbækcenteret og Klitrosen. Personalet er gladere, de pårørende føler sig mere inkluderet og beboerne trives bedre.
Som Lotte siger:
Den gode stemning smitter.
