Af Vita Stensgård, 2. December 2014
Inge og Kaj mødte hinanden i folkeskolen og blev kærester den 20. februar 1960, da de sammen øvede sig i tysk til realeksamen senere på året. Kun 16 år gamle. De blev gift 2. juledag i 1964 og siden holdt de sammen.
- Vi har altid været meget forelskede og venner og naboer var nærmest lidt irriterede over, hvor kærlige vi var overfor hinanden, fortæller Kaj med et smil.
Inge og Kaj tager begge en læreruddannelse, og Inge får på et tidspunkt arbejde på den danske højskole i Sydslesvig, Jaruplund Højskole. Og det er mens hun arbejder der, at Kaj og deres datter mærker de første forandringer. Inge begynder pludselig at ændre adfærd, begynder at glemme ting og virker åndsfraværende og kan let blive aggressiv.
Med hjælp fra Inges venner får familien hende overtalt til at gå til lægen og videre til hospitalet, hvor hun bliver scannet. Her får Inge konstateret en form for hjernesvind, som siden udvikler sig til demens.
Den værste dag i mit liv
I årene herefter forværres Inges tilstand. Hun begynder at gå rundt i gården ofte uden tøj på og forsvinder fra hjemmet. Hun går væk, mister hæmninger og er ind imellem ubehagelig at være sammen med. Til sidst kan Kaj ikke klare det længere, og han bliver enig med datteren om, at det er bedst, at Inge flytter på plejehjem.
Det er den værste dag i mit liv. Den dag min svigersøn og jeg kørte Inge op på plejehjemmet. Det var slemt. Hun skulle væk fra det fælles hjem, vi havde skabt sammen igennem 40 år. Nu vidste jeg, at det, som hende og jeg havde bygget op, aldrig nogensinde kom tilbage – det var uhyggeligt. Det var en hel livscyklus, der sluttede. Og jeg - af alle mennesker – måtte køre hende væk og afsætte hende til nogle fremmede mennesker. Men jeg følte ikke, at jeg kunne gøre andet.
Den dag Inge flyttede på plejehjem, var den værste dag i mit liv, fortæller Kaj Stillinger
Kærlighed bliver til ømhed
I perioden op til indflytningen og i tiden efter, tager kærligheden imellem Inge og Kaj en ny form.
- Det bliver et andet kærlighedsforhold. Jeg har en meget stor ømhed for hende, for hun har givet mig så meget i mit liv. Det har hun virkelig. Uden hende havde jeg ikke været den person, jeg er i dag.
Men det seksuelle samvær imellem dem var helt slut. For Kaj var det fuldstændigt utænkeligt at dyrke sex med sin kone, for han oplevede nærmest Inge som et barn.
En hustru og en kæreste
To år efter at Inge er flyttet på plejehjem bliver Kaj kæreste med Gabriella, som han møder via sit arbejde. Og i 2002, mens Inge bor på plejehjem, flytter Gabriella ind i huset.
- Vi er meget lykkelige og glade for hinanden. Og selvfølgelig er det lidt specielt: Jeg er gift, men har en anden kvinde i mit hjem. Det er klart, det er lidt mærkeligt. Men det fungerede fint nok. Gabriella var ekstremt accepterende, fortæller Kaj.
Kaj har tænkt meget over det, men har ikke på noget tidspunkt følt skyld. Og selvom det selvfølgelig var svært for datteren i begyndelsen, var Kaj og datteren også meget enige om, at livet selvfølgelig skulle gå videre.
- Hvorfor i alverden skulle man ødelægge to liv? Min kones liv var jo ændret totalt, men hvorfor skulle mit liv også ødelægges? Det hjælper jo ikke nogen, konstaterer Kaj.
Kaj er også helt sikker på, at Inge heller aldrig ville have ønsket det sådan. Faktisk havde de allerede som helt unge talt om, at hvis den ene af dem skulle blive meget syg, skulle den anden leve videre.
- Jeg vil anbefale alle, der har en dement ægtefælle, at de får deres eget liv. Det er godt for alle parter. Det påvirker dine omgivelser, dine venner og din familie, at du er glad og lykkelig. Samtidig får den ægtefælle, der bor på plejehjem, en ordentlig og professionel behandling, og så kan du komme og besøge ham eller hende med et helt andet overskud, slutter Kaj.
