Af Anders Eriksen, 8. Februar 2017
Niclas Bekker fra Tune ved Roskilde har allerede mistet sin far to gange, selvom faren stadig lever.
- Jeg mistede min far første gang, da jeg flyttede hjemmefra og vi ikke skiltes så godt, og anden gang da han hans demenssygdom efter flere år med forværring, var brudt ud i lys lue og han blev indlagt. Jeg er afklaret med, at jeg i forbindelse med hans sygdom skal miste ham tredje gang også, fortæller Niclas Bekker, der sidder på en café i Greve og reflekterer over tiden før og efter hans far fik demens, og hvordan faren har det lige for øjeblikket:
- Han er meget stærkt medicineret og meget indadvendt. Han ved heller ikke hvem jeg er. For det meste.
Da Niclas Bekker var syv år gammel, blev hans forældre skilt, og han blev boende alene med faren. Niclas fortæller om sin tid i skolen:
- Da jeg var lille, var jeg ildrødhåret, ligbleg og tynd som et fugleskræmsel. Det er tre kombinationer, der gør én til verdens lettelse mobbeoffer. Jeg har aldrig brugt dette som en offerrollehistorie, men jeg modnede hurtigt, fordi min far også var meget lidt hjemme.
Niclas og hans far var som ild og vand. Niclas beskriver sin far som en person med et stort temperament og som lidt af en fantast. Han tænker tilbage på tiden som teenager alene med sin far:
- Det var anstrengt for begge parter. Han var håbløs romantiker, storladen, men han kunne ikke altid leve op til sine egne forventninger.
Efter Niclas flyttede hjemmefra, havde han kun begrænset kontakt med sin far, indtil demenssygdommen indtraf gradvist.
Demenssygdommen var en åbenbaring
Da Niclas’ fars sygdom for alvor brød ud, var det som om, hans hukommelse var nulstillet. Ifølge ham blev farens kognitive funktioner forværret endnu hurtigere på grund af meget stærk medicinering. Niclas Bekker havde et indtryk af, at faren blev fejlmedicineret.
For de fleste mennesker, er det en meget tung følelse at se deres nærmeste forsvinde i ånden. Men for Niclas var det nærmest en åbenbaring:
Min fars demenssygdom er noget af det bedste, der er sket for mig. Min far havde fuldstændig mistet sit temperament, og vores historik var nulstillet. Nu kunne jeg endelig være sammen med ham på en ukompliceret måde, hvor jeg ikke skulle frygte, at han blev vred over det ene eller det andet.
For Niclas var det lidt af et paradoks, at han midt i sin fars alvorlige lidelse fandt en indre ro og pludselig fandt glæde ved at være sammen med ham på nogle helt andre præmisser, nu da faren var blevet en anden.
- Der gik noget tid i forløbet, før han fandt ud af, jeg var hans søn. Han kunne dog genkende mig fra gang til gang. Jeg var meget taknemmelig over at kunne tilbringe den tid med ham efter tre år af sygdomsforløbet, siger Niclas, der er overbevist om, at de aldrig havde fået en bare nogenlunde god relation i voksenlivet, hvis ikke det havde været for sygdommen.
Modstanden skabte drivkraft
Og det med finde den positive energi, når noget ser håbløst ud i livet, er efterhånden blevet Niclas Bekker Poulsens varemærke. I dag er han selv far til to, ansat i Dansk Metal og er engageret i lokalpolitik. Han er også primus motor for en café for unge og en musikfestival i Tune lidt uden for Roskilde, hvor han bor. Og måske er det faktisk modstanden i Niclas’ liv, der har skabt hans store drivkraft til at skabe noget.
- Caféen er et tiltag, jeg har lavet, for at unge i byen har et sted at gå hen, så de føler, de er en del af noget.
Niclas har også følt ensomhed i sit liv, men for det meste har han haft nogle at tale med:
- Jeg har oplevet, hvad det gør ved folk ikke at have nogen at trække på. Det er vigtigt for mig, at gøre en forskel på og have mulighed for at hjælpe folk, der har været i samme situation som jeg har været gennem livet.
Niclas Bekker fortæller hvordan musik har betydet meget for ham op igennem hans opvækst og det har blandt andet været medvirkende til, at han har lavet en lokal musikfestival i Tune:
- Da jeg gik i gymnasiet, flyttede min far til Jyllinge med sin kæreste, hvor vi boede meget småt på 40 kvadratmeter. Jeg havde halvanden time til skole med det offentlige. Det var ikke en sjov tid i mit liv, men her hjalp musikken mig meget til at slappe af og falde i søvn. Den blev min følgesvend, og jeg følte mig ikke alene. Så det med at bruge musikken, vil jeg gerne være med til at give videre til andre i dag gennem festivalen.
Imens Niclas gennemgår sit liv på godt og ondt, taler han hele tiden i en respektfuld tone om sin far.
- Jeg havde også mange gode oplevelser med min far, som jeg tager med. Der er sindssygt mange lyspunkter også. Han har både lært mig, hvad man skal tage med videre og hvad man ikke skal tage med. Vi var involveret i flere færdselsuheld sammen i bil og han var ikke god til økonomi, til gengæld var han lidt af en dansemus, og det er helt sikkert noget jeg også har i mig og har taget med videre.
