Af Vita Stensgård
Selvom Julie igennem længere tid havde registreret nogle ændringer hos sin mand, Bjørn, kom der til at gå en lang periode inden selve udredningen for demens blev sat i gang. Dels var det svært for Julie overhovedet at få Bjørn i tale om, at der reelt var et problem, dels afværgede deres egen læge hendes mistanke.
Bjørn havde på Julies opfordring været ved egen læge, men blev sendt hjem med beskeden om, at han nok var lidt udkørt. Bjørn havde et meget stressfuldt job, så på sin vis lød det sandsynligt. Alligevel havde Julie en mistanke om, at det handlede om noget andet. Og da hun fire måneder senere også havde haft en sommerferie sammen med Bjørn, blev det tydeligt, at der skulle gøres noget. På det tidspunkt var Julie virkelig nervøs. Hun genkendte symptomerne på demens fra både sin mor og svigermor, som begge havde haft en demenssygdom.
- Så tog jeg fløjlshandskerne af og sagde, at nu går vi til lægen igen, og jeg går med. Og vi går ikke, før der er en neurologisk udredningsplan. For Bjørn var det egentlig bare en lettelse, at jeg tog over. Jeg tror, at man har brug for at have nogen med, der virkelig bare kan blive ved med at tale ens sag, når man går til egen læge. For der er ikke særlig meget viden om demens hos de praktiserende læger, mener Julie.
Fra udredning til diagnose
Og så blev udredningen sat i gang. Og selvom det var en barsk erkendelse, var det en lettelse at være i gang med udredningen – for så var der ligesom sat noget i værk. Ventetiden forud for udredningen var ifølge Julie værre. For dér føltes det som om, hun gik og så spøgelser.
Da parret efterfølgende fik beskeden om diagnosen Alzheimers sygdom, var det ikke så overraskende for Julie. Men det kom som et stort chok for Bjørn. Folk omkring dem havde også svært ved at tro på og forstå, at demens kan ramme en mand i hans bedste alder, på højdepunktet af sin karriere.
Glem ikke dig selv
I forbindelse med parrets nye livssituation har det været vigtigt for Julie at huske ikke at tilsidesætte alle sine egne behov. At huske også at tage vare på sig selv. Så selvom hun til tider har skulllet kæmpe med sin egen dårlige samvittighed og følelesen af at være egoistisk, så er hun sikker på, at det er dét, der har gjort, at hun i dag har overskuddet til at kunne være noget for Bjørn.
- Jeg tror ligegyldigt, om man er datter, søn eller ægtefælle, så er det simpelthen så vigtigt ikke at glemme sig selv. For den måde man bedst kan være der for dem man elsker, er ved at være opmærksom på ikke at tilsidesætte sine egne behov. For det er fuldstændigt som den med, at du ikke kan hjælpe den du elsker under et flystyrt, hvis du ikke selv har taget iltmasken på først. Det billede prøver jeg på at holde mig til - også selvom jeg indimellem føler, at det er egoistisk. For så kan jeg faktisk mærke, at jeg kan være der for ham og meget bedre rumme ham og hele situationen. Og så skal det hele nok gå alt sammen. Så er vi der for hinanden.
