”Jeg vil gerne skåne min familie og venner så vidt muligt”
Regeringen er kommet med sit udspil til en ny ældrereform i Danmark. I denne serie vil Alzheimerforeningen spørge fagpersoner, pårørende og mennesker med demens, om, hvad en værdig ældrepleje er for dem.
Af Karoline Fodgaard.
Annelise er 59 år og blev i 2021 diagnosticeret med Alzheimers sygdom. Hun elskede sit arbejde, og det var en kæmpe omvæltning at blive førtidspensionist – og at få stillet en så livsomvæltende diagnose.
I dag prøver hun at bibeholde aktiviteter, der gør hende glad.
Her sætter hun ord på, hvad selvbestemmelse og en fremtidig ældrepleje betyder for hende og hendes demenssygdom.
Hvad er dit drømmescenarie for en fremtidig ældrepleje?
Det er vigtigt for mig, at jeg kan samarbejde personligt med et plejepersonale. Det kan være at vaske og lægge tøj sammen, fordi det giver en lidt mere hjemlig følelse for mig.
Jeg modtager ikke hjemmepleje endnu, men på det tidspunkt jeg gør, der vil jeg gerne skåne mine pårørende, så vidt muligt. Jeg prøver det allerede nu. Jeg er nødt til at klare mig selv, for jeg kan ikke være bekendt at hænge på dem. Og jeg har også meget gode venner. Det er vigtigt at værne om sit netværk.
Jeg tænker også, at der heldigvis er nogle tiltag hele tiden i forhold til at udvikle forskellige hjælpemidler. Jeg er ikke så bange for det.
Hvilke tanker har du gjort dig om regeringens nye ældrereform?
Det hele lyder på en eller anden måde godt, hvis det kan lade sig gøre. Men det kommer jo meget an på, hvor mange ressourcer, de har. Vi snakker jo hele tiden om, at der ikke er sygeplejersker og plejepersonale nok. For mig lyder det som om, at det er en skrue uden ende. Der kan jo komme en anden situation, men jeg tror, det er langvarigt.
Helhedspleje kan jo være en god ting for nogle, men jeg tror også, at det kan være svært for mange. Det vil jo være bedre for dem, som har ressourcerne til det. Det vil betyde meget for mig, at jeg kan være med til at bestemme. Jeg kan jo godt være lidt ligeglad med, om der ligger noget støv, og hvis man så hellere vil snakke, så kan man jo finde tid til det. Vi er jo alle forskellige.
Hvad betyder selvbestemmelse for dig?
Det betyder jo noget, at jeg selv kan vælge, hvad jeg vil. Jeg kan stadigvæk komme ud at gå ture, handle ind og sådan nogle ting. Der er nogle, som kan lide stærk ost og andre som ikke kan. Jeg hader, når osten ikke smager af noget. Skal det være den ene eller den anden slags kaffe, man vil have. Det er meget småt, men det er alligevel vigtigt, at man kan vælge selv de små ting selv. Det betyder i hvert fald meget for mig lige nu, at jeg kan bestemme selv, og sådan tænker jeg også det kommer til at være i fremtiden.
Hvordan vil du bevare din selvbestemmelse?
Jeg håber, at folk omkring mig kan hjælpe mig med det at fastholde selvbestemmelsen. Det er jo lige så rart for mine pårørende at vide, hvad jeg godt kan lide.
Jeg vil prøve at holde fast i, at det er det, jeg gerne vil. Hvis jeg skal nævne et eksempel, kan det være i forhold til mad. Der kan man jo komme ud for, at man skal spise noget, man overhovedet ikke kan lide. Det vil jeg blive ked af, og så vil jeg jo også miste noget selvværd og mod, hvis jeg ikke længere kan bestemme, hvad jeg skal spise.
Der er jo mange ting, man har elsket at gøre, og hvis det er noget man altid har gjort, så synes man jo, det er dejligt at fortsætte med det.
