Menu

Jettes eksmand har vaskulær demens: Der mangler et helt centralt sted, man kan søge hjælp

Jette Holthe på 72 år og resten af familien stod over for en kæmpe omvæltning, da hendes eksmand blev ramt af vaskulær demens. Ikke nok med det, var familien også alene i forvirringen om sygdommen. Da de endelig tror, at hjælpen var nær, væltede det hele.

Colourbox stockfoto
Ukendt kvinde. Foto: Colourbox


Af Karoline Fodgaard

Forestil dig, at din kære lige er blevet udredt for demens og spontant udskrevet fra et ophold. Derefter bliver vedkommende sendt hjem i hospitalstøj uden sit eget tøj til et koldt og låst hus, hvorefter du så bliver ringet op af hjemmeplejen, fordi de ikke kan komme ind.

Det var situationen for Jette Holthe den gang hendes eksmand Jens var blevet udredt for vaskulær demens. Vejen til Jens’ diagnose har ikke været nem. Efterfølgende møder familien et system, der giver mere panik end ro.

- Her glippede det for mig, at vores sundhedsvæsen halter efter, fortæller Jette. 

Flere faldulykker

Jens på 78 år havde igennem mange år haft et alkoholmisbrug. Det var også grunden til, at Jette lod sig skille for flere år tilbage. De bor begge i Nordsjælland i to forskellige byer. Parret er stadig tætte og har også flere børn sammen.

I november 2022 var Jens alene hjemme, hvor han var ude for en faldulykke. Han slog sig så slemt, at han blev indlagt på traumecenteret på sygehuset. Familien blev først ringet op flere timer senere og tog med det samme ind for at se til ham. Det gik så småt op for dem, at han ikke var den, han plejede at være.

- Vi fik at vide, at han var faldet og havde slået sig. Mere fik vi ikke at vide. Så vi gik ud fra, det var en almindelig faldulykke. Men når vi spurgte Jens i øst, så svarede han i vest, fortæller Jette.

Familien blev overladt til dem selv midt i chokket.

Udredt efter afvænning

Efterfølgende blev Jens udskrevet og havde flere faldulykker derhjemme. Han kom så slemt til skade, at han skulle indlægges ad 3-4 omgange. Det eneste positive i denne periode, var, at Jens fik visiteret hjemmepleje.

Men der var stadig ingen forklaring på, hvad der skete med ham.

- Man følte sig magtesløs. Vi stod med tusind spørgsmål, og han så skidt ud og sov hele tiden. Vi anede ikke, hvad vi stod med.

Herfra besluttede familien sammen med Jens, at han skulle på afvænning for at se, om det kunne forklare noget. Senere blev han udredt for vaskulær demens.

- Det var en trist nyhed, men på mange måder blev vi lettede over, at det var en demensdiagnose, vi havde med at gøre. Endelig fik vi en forklaring på alt det mærkelige, der skete med Jens, siger Jette.

Hjemsendt uden tøj

Jens gennemførte resten af sit ophold på afvænningsklinikken.

Herefter forventede familien, at der endelig kom ro på situationen. Men det modsatte viste sig at være tilfældet. For som tidligere beskrevet blev han hjemsendt kun i hospitalstøj, fordi hans eget tøj ved en fejl var kommet med en anden hjem.

- Han blev udskrevet meget spontant, og blev kørt hjem af Falck. Hjemmeplejen stod ude foran, men kunne ikke komme ind, så de ringede panisk efter os. Jeg var nødt til at køre ud til ham for at låse ham ind, fortæller Jette, der selv bor en time væk.

Opkaldene får de fortsat. Hver gang telefonen ringer bliver Jette panisk for, om der er sket noget med Jens igen.

- Det er panikstemmen, der bliver ringet op med. Så siger de enten, at han ikke har noget mælk eller rugbrød. Nogle sørger for madordningen udenom os, og det er kun varm mad. Resten skal han selv købe ind, hvilket han ikke kan.

Til gengæld oplever familien ikke at blive grebet, når de selv henvender sig til kommunen:

- Fra den ene dag til den anden, finder vi ud af, at Jens ikke kan klare sig selv. Hver gang vi søger hjælp ved kommunen eller sundhedspersonale, bliver vi bedt om at ringe til en anden instans. Man føler sig så dum, fordi man brænder inde med så mange spørgsmål, og ikke bliver taget i hånden fra start.

Afventer plejehjem

Lige nu håber familien på, at han snart kan komme på et plejehjem. Gerne et der er tæt på dem, så alle kan få mere ro på. Han har været skrevet op til et siden november sidste år:

- Det går hurtigt med sygdommen. Jens er syg, og vi har fået ansvaret for ham. Vi er bange for, han ikke når at komme på plejehjem inden han dør. Det eneste vi håber, er, han kan nå at få en god tid sammen med sine børnebørn.

Spørger man Jette, hvad der kunne have gjort forløbet bedre for dem alle, er hun klar i spyttet:

- Et konkret sted, man kan søge hjælp som pårørende, når ens kære rammes af en demenssygdom. Der findes ikke sted, der kan forklare, hvad der skal ske herfra. Man skal selv finde hjælpen.



Sundhedsstrukturkommissionen har kommet med deres bud på fremtidens sundhedsvæsen. Det kan du læse mere om her


 

Senest opdateret d. 24. juni 2024
Støt os
Kalender
Se aktiviteter

Find alt fra korsang og gåture til foredrag og caféhygge. Se, hvad der sker nær dig.

Rekord for LI
Landsindsamling slår rekord

Over 2.000 indsamlere fik samlet 2,6 mio. kr. ind. Det er ny rekord og svarer til en stigning på ca. 18 % i forhold til 2023.

Foredrag
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få viden, råd og historier om livet med demens direkte i din indbakke. Vi sender løbende opdateringer om aktiviteter, støtte, forskning og fællesskaber – til dig, der vil gøre en forskel.

Vores liv med demens
Læs personlige beretninger om demens her
Nyheder
Alzheimerforeningen med klar opfordring: Fasthold demensambitionerne fra valgkampen
26. marts 2026
Alzheimerforeningen med klar opfordring: Fasthold demensambitionerne fra valgkampen
179 folketingsmedlemmer er fundet. Alzheimerforeningen har en klar opfordring til dem: Fasthold valgkampens udmeldinger og ambitioner på demensområdet.
Udtalelser om demens under folketingsvalget 2026
25. marts 2026
Udtalelser om demens under folketingsvalget 2026
I løbet af valgkampen har flere partier forholdt sig til demensområdet. Alzheimerforeningen har samlet et overblik.
5 gode råd: Sådan kan du hjælpe mennesker med demens med at stemme til valget
19. marts 2026
5 gode råd: Sådan kan du hjælpe mennesker med demens med at stemme til valget
Der er valg i luften, og Alzheimerforeningen giver her fem gode råd til at hjælpe mennesker med en demenssygdom med at stemme.
Læs alle nyheder her
Arrangementer
Torsdag d. 28. august
Kl. 13:00
Tøseklubben
7000 7000 Fredericia
Henvender sig til damer med en demenssygdom fra Fredericia. Her kan du møde ligesindede og blive en del af et fællesskab. Sammen planlægger vi, hvad der skal ske i tøseklubben. Det kunne for eksempel være: spille spil, quizze, gå en tur i naturen, tage på cafebesøg, udflugter, på biblioteket, bage, masser af hyggesnak og meget andet.
Mandag d. 01. december
Kl. 09:00
Ønskebrønden i Plantorama.
3400 Hillerød
Plantorama i Hillerød har en ønskebrønd i nærheden af indgangen, hvor man kan støtte lokalforeningen ved at kaste mønter i brønden. Her er placeret brochurer fra Alzheimerforeningen, der oplyser om indmeldelse, arrangementer, om at melde sig som frivillig og andet.
Se alle arrangementer
Fakta

Hver

3. time 
dør en dansker af en demenssygdom

 

400.000
lever med en demenspatient i familien

Giv et bidrag
Din støtte bidrager til et bedre liv med demens
Støt her
100,-
Støt med 100,-
150,-
Støt med 150,-
200,-
Støt med 200,-
Fakta

ca
90-100.000
lever med en demenssygdom

 

Hjælp os med at hjælpe