Af Louise Bangslund
Der er dækket op til kaffe, da jeg møder Lars Kudsk på rådgivnings- og aktivitetscenteret i Viborg.
Og sådan skal det helst være.
- Hver gang, jeg kommer, siger jeg: ’Skal vi starte med have noget kaffe?’ Så drikker vi kaffe i en time, siger Lars med et smil – og tager en tår kaffe.
Lars er 56 år og har Alzheimers sygdom. Indtil for nylig var han ansat to timer om ugen i et skånejob på centeret, hvor han hjalp med praktiske ting, da det skulle bygges op og indrettes.
Nu går han til hånde og hjælper til, hvor og når der er brug for det.
- Hvis jeg ikke havde dét, ville jeg nok sidde hjemme og se fjernsyn eller sådan noget. Men det er vældig lækkert, at man skal noget, siger han.
Gør en forskel for centeret
Lars har en mangeårig baggrund i hotelbranchen, og det skinner tydeligt igennem.
Han er typen, der springer til og hjælper. Det har han altid gjort, når der manglede en opvasker i hotelkøkkenet, eller en tjener var syg – og det gør han, når der skal ryddes op, tømmes skraldespande eller laves (og drikkes) kaffe på centeret.
- Det, at Lars har lyst til at komme og bruge sin tid her, betyder jo alverden. Vi er meget taknemmelige for det, siger Bettina Bunch, projektleder for Rådgivnings- og aktivitetscenter Viborg.
Lærer mændene at lave mad
Igennem sine år i hotelbranchen har Lars stået meget i køkkenet, og han har altid elsket at lave mad. For et par måneder siden fik han den idé at lave en mandeklub på centeret.
- Der har vi mange hyggelige timer, hvor vi laver mad sammen og får et lille glas vin. Alkoholfri, lyder det fra Lars.
- Det er sjovt. Man griner og har det godt.
Menuen har stået på frikadeller med persillesovs, hakkebøf med bløde løg – og næste gang skal de lave smørrebrød.
- Det er godt for dem at lære, hvordan man for eksempel laver frikadeller, så de kan lave det til deres koner, som er hårdt pressede i forvejen. Jeg vil være glad, den dag nogen kommer og siger, ’Nu har vi lavet mad derhjemme,’ siger Lars.
Føler sig hjemme i et køkken
Selvom det begynder at knibe med at finde ud af ovnen, og opskrifterne ikke længere sidder på rygraden, så er det i køkkenet, at Lars føler sig allermest hjemme.
- Så har jeg det godt. Så glemmer jeg jo alting. Så er det kun køkkenet og maden, siger han.
Lars står for at arrangere mandeklubben sammen med Kirsten Brøchner Jensen, som er frivillig på centeret og næstformand i Alzheimerforeningens lokalforening i Midtjylland.
Og hun mærker tydeligt, hvordan kokken kommer op i Lars, når de står i køkkenet – sygdommen til trods.
- Det med at røre frikadellefars og få den formet, det er bare så perfekt. Og ligesådan var hakkebøfferne simpelthen så gode – og alle sammen ens i størrelsen, fortæller hun.
Glemmer sin sygdom for en stund
For fem år siden gik Lars ned med stress, som udartede sig i depression og angst. Der begyndte han at lægge mærke til, at noget var galt.
I januar 2018 fik han beskeden om, at han havde Alzheimers sygdom.
- Der blev jeg ked af det. Og jeg kan stadigvæk godt kan blive ked af det ind imellem, siger han.
At kunne hjælpe til hos Rådgivnings- og aktivitetscenteret Viborg gør, at Lars glemmer sin sygdom for en stund. Og det er da heller ikke kun til mandeklubben, at han har en finger med i spillet. Han har også taget initiativ til en engelskklub, hjælper med at ringe sponsorgaver hjem til den årlige julebanko og deltager flittigt i centerets øvrige aktiviteter.
- Når jeg laver noget, spekulerer jeg jo ikke over den sygdom, jeg har, siger Lars.
Og selvom sygdommen begynder at spænde ben, vil han fortsætte, så længe det er muligt.
- Så vidt jeg kan, vil jeg hjælpe med alt, hvad jeg bliver spurgt om.
