af Hanne Heinrichas
Underfundig humor og lune er der stadig plads til, når Jens og hans datter er sammen
Det er vigtigt ikke kun at fokusere på demenssygdommens symptomer for 82-årige Jens og hans datter Marianne. Derfor holder de fast i de ting, de holder af og fortsat kan gøre sammen.
Jens har altid været meget nysgerrig og videbegærlig, og han har haft en åben indstilling til verden omkring sig. Han har også rejst meget med sin familie, så det var oplagt for Marianne, da hun så, at hendes fars helbred gik den forkerte vej, at de ikke skulle udsætte tingene.
Jens og Mariannes råd til livet med demens
|
At rejse er at leve
- Min far og jeg har ikke spildt tiden i de år, der er gået, siden demens blev vores følgesvend. Vi har taget på både små og lidt større ture, afhængig af min tid og fars formåen, siger Marianne, mens hun giver sin far bogen med fotografier fra deres mange oplevelser sammen.
Vi har blandt andet været ved Stonehenge i England, på Peenemünde krigsmuseum i Tyskland og på mange ture rundt om i Sverige, Nordtyskland og Danmark. Da far er vant til at rejse, kommer der mange minder frem, når vi sidder i bilen. Ting som ikke dukker op, når han sidder i sin stol hjemme i stuen. Samtidig har far kunnet fortælle om forhold og oplevelser, jeg ikke selv kan huske, fordi jeg var for lille. Vi har nærmest genopdaget det område, hvor jeg voksede op, fordi far har fortalt historier fra min barndom, mens vi kørte rundt i området.
Jens' videbegær bliver opfyldt på krigsmuseet i Peenermünde.
- Den der Saab-bil, er nu noget særligt, siger Jens, mens han kigger på billeder fra en ferie i Trollhättan, hvor han og Marianne besøgte Saab bilmuseum. Og Jens fortsætter:
- Det er jo fantastisk, at der står en bil magen til den, vi har haft derhjemme og var glade for i mange år. Vi har haft fem Saab-biler igennem tiden.
- Det har været vigtigt for mig at tage på de ture, selv om det er blevet sværere i takt med, at far går dårligere og bliver hurtigere træt. For både far og jeg har nydt det. Og så må vi acceptere en naturlig træthed bagefter, siger Marianne med et stille smil.
Fascinationen af Saab-biler har holdt hele livet – her på Saab-bilmuseet i Trollhättan, Sverige.
Faldtendens og dårlig gang
Den dårlige gangfunktion og faldtendens er nogle af de symptomer, som demens-sygdommen har bragt med sig med tiden. Sammen med et stort behov for hvile, og svingende funktion. ”Nogle dage og uger går det rigtig godt, og andre er far meget træt og har behov for meget hvile, forklarer Marianne. Flere gange blev vi meget bekymrede og far måtte en tur på hospitalet for at blive undersøgt. Heldigvis har han altid rejst sig fra sengen igen.
De lidt anderledes demens-symptomer kan minde om Parkinsons sygdom, og i dag mener lægerne, at symptomerne ligner demens af typen ”Lewy Body”. For at afhjælpe gang- og balanceproblemerne, har Jens derfor i flere år, både gennem kommunen og i privat regi, trænet aktivt med en fysioterapeut. En af øvelserne er ”lange skridt”, som er en god øvelse for mennesker, der har trippende gang.
- Det har virkelig hjulpet på fars balance, at vi fik ham i gang med den træning, konstaterer Marianne. Min erfaring er, at træning ved denne sygdom er mindst ligeså vigtig som medicin.
Gavmild og gæstfri
Trods de nye udfordringer har Marianne gjort sit for, at Jens kunne blive i sit eget hjem så længe som muligt og bevaret sine sociale relationer:
- Far har altid været meget social og haft mange venner. Og heldigvis er der nogen, der hænger ved, plus at der kom en ny besøgsven til. Jeg har holdt fast i at fejre fars fødselsdage, hvor vi har inviteret de nærmeste venner, familie og naboer og lavet noget god mad. På den måde kunne far give lidt igen til dem, der har hjulpet ham i hverdagen. Som har taget ham under armen til arrangementer, er kørt til tandlægen, er kommet forbi med en kage og har ordnet blomster i krukkerne. På den måde har far haft mulighed for at/kunne leve et forholdsvist almindeligt og rigt liv, på trods af sine symptomer.
I dag er Jens på plejehjem, men han har som altid en æske chokolade og et ”lille glas”, stående i huset, som han kan byde gæster på.
Sund livsstil
Sund og ung mad var hverdag for Jens, indtil han mistede sin kone for nogle år siden. Derfor er det stadig vigtigt for ham med varieret kost samt frugt og grønt. Da han boede hjemme, købte Marianne lækkerier ind til køleskabet, som plejepersonalet smurte madder af. Og på plejehjemmet har de en fiskedag om ugen, men tilbyder næsten dagligt smørrebrød med fisk også. Ost og æg er også daglige ingredienser. I det hele sørger de for en varieret kost til beboerne, hvilket Marianne og Jens sætter stor pris på:
- Selv om man har en demenssygdom, er kost med friske grønsager, fisk og planteolier jo mindst lige så vigtig, som for andre ældre, men demente kan ikke altid selv ændre på kosten selv. Måske er også udseende, duft og smag af maden endnu vigtigere, når man ikke kan så meget mere, siger Marianne.
Jens vil efterhånden også hellere have frugt end alt for meget kage, så Marianne fylder køleskabet med kiwi, æbler og pærer, som personalet skærer ud til ham i både.
God søvn og stabil pleje
Til trods for demenssygdommen forsøger Jens at bevare sit lyse livssyn:
- Jeg sover som regel fra ni om aftenen til ni om morgenen, og så kan jeg tage en formiddagslur og senere en eftermiddagslur. Så jeg er god til at sove, konstaterer han.
Jens er glad for at bo på plejehjemmet, hvor personalet er stabilt. Det er ikke nogen selvfølge, har han erfaret, selv om han ifølge sin datter er god til at takle ”sine mange piger”:
- Jeg synes, at man skal smile til personalet og rose dem. Det kommer man længst med, slutter Jens med et lille varmt smil.
Mennesker med Lewy Body demens kan
|
