Menu

Mikael har mistet sin mor og mormor til demens: Vil sætte fokus på sygdommen med en julekalender

Hele Mikael Munks liv har været påvirket af demens. Hans mormor og mor er blevet ramt af sygdommen, og derfor vil han nu sætte fokus på sygdommen gennem en julekalender, hvor man kan vinde nye præmier hver dag.

Af Malthe Graungaard Bech

27-årige Mikael Munk har haft demens tæt inde på livet, siden han var barn. Både hans mor og mormor er blevet ramt af demens. Mormoren døde i 2015, mens en frontallap-demens hurtigt har overtaget morens sind. Sygdommen har derfor altid fyldt meget i Mikaels liv, og derfor ligger det ham nært at støtte op om arbejdet med demens.

- Min mormor boede hjemme hos os lige siden, jeg var lille, fordi hun havde demens. Jeg tænkte ikke så meget over det, fordi jeg troede, det var sådan, det var, når man blev gammel. Men min mor blev så ramt af en meget voldsom frontal-lapdemens og forsvandt på to år. Og nu kan hun så slet ikke huske os mere, fortæller Mikael om sine personlige erfaringer med sygdommen. 

Der har været mange barske episoder for Mikael, og i starten havde han svært ved at snakke om, hvilken indflydelse sygdommen har haft på ham. Det ændrede sig dog, da han mødte sin forlovede. Hun har lært ham, at det er sundt at snakke om tingene.

- Det har været vigtigt for mig at dele, at det er okay at snakke om følelser. Jeg har lært, at det er okay at være ked af det. Det er svært, men det er sundt, siger Mikael.

Donerer overskud fra julekalender

I det private ejer Mikael sin egen virksomhed, hvor han er personlig træner, kostvejleder, online coach og livstilsekspert. For fem år siden startede han en julekalender, som han valgte at kalde for Danmarks Stærkeste Julekalender.

De første fire år foregik julekalenderen online, men i år har Mikael valgt, at man kan købe en fysisk kalender. På den måde kan han generere et overskud, som han vil donere til Alzheimerforeningen, samtidig med at han kan være med til at sprede noget viden om sine erfaringer med demenssygdomme, hvilket han vil gøre gennem opslag på sine sociale medier gennem december.

- Julen handler om at give. Så derfor besluttede jeg mig for, at alt overskuddet skulle gå til arbejdet med demens, og at julekalenderen skal være informativ, fortæller han.

Julen har altid betydet meget

Mikael har fødselsdag den 24. december, og han har derfor altid nydt juletiden ekstra meget. Det ændrede sig dog, da han i 2011 mistede sin storebror i en tragisk ulykke. Fra det punkt af kom julen og hans fødselsdag mere i baggrunden – specielt i takt med at demensen overtog hans mormor og mors liv. Pludselig var der ikke længere plads til at fejre julen.

Jule- og fødselsdagsgnisten vendte dog tilbage til Mikael, da han mødte sin forlovede. Det var også hende, der overtalte Mikael til at starte en julekalender for fem år siden.

- Julen forsvandt helt for os. Men i takt med, at jeg mødte min forlovede og hendes familie, er jeg igen begyndt at fejre jul og holde fødselsdag. Det har bare været fantastisk. Det har jeg manglet i seks år, siger han.

Han håber derfor nu, at han gennem sine mange fine gaver, erfaringer og udadvendte væremåde kan være med til at hjælpe mennesker, som står i en svær situation her op til jul.

Senest opdateret d. 20. december 2022
Fakta

Fakta om julekalenderen

  • Julekalenderen kan købes ved at kontakte Mikael på fitness@mikaelmunk.dk, 60674606 eller på hans instagramkonto @fitnessmunk.
  • Præmier for 45.000 kroner fra 24 forskellige sponsorer.
  • De fleste sponsorere er fitness eller sundhedsrelateret. Der er dog også ting som skønhedsprodukter og gavekort til en tatovør inkluderet.
  • Vinderchance på cirka hver fjerde kalender.
  • Julekalenderen koster 200 kroner og overskuddet fra salget går til Alzheimerforeningen.
Støt os
Kalender
Se aktiviteter

Find alt fra korsang og gåture til foredrag og caféhygge. Se, hvad der sker nær dig.

Rekord for LI
Landsindsamling slår rekord

Over 2.000 indsamlere fik samlet 2,6 mio. kr. ind. Det er ny rekord og svarer til en stigning på ca. 18 % i forhold til 2023.

Foredrag
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få viden, råd og historier om livet med demens direkte i din indbakke. Vi sender løbende opdateringer om aktiviteter, støtte, forskning og fællesskaber – til dig, der vil gøre en forskel.

Vores liv med demens
Læs personlige beretninger om demens her
Nyheder
Alzheimerforeningen styrker rådgivningen
20. maj 2026
Alzheimerforeningen styrker rådgivningen
Som led i en styrkelse af den faglige rådgivning til mennesker med demens og deres pårørende har Alzheimerforeningen oprettet en ny stilling som rådgivningschef. Anne-Mette Diedrichsen tiltrådte den nye stilling 1. maj.
Alzheimerforeningen er klar med 14 forslag til en ny national demensplan
19. maj 2026
Alzheimerforeningen er klar med 14 forslag til en ny national demensplan
Alzheimerforeningen er klar med 14 konkrete forslag til, hvor der skal sættes ind for at sikre en sammenhængende demensindsats lige fra forebyggelse, behandling, støtte og forskning.
Årets Demensven: Flemming er en synlig og engageret ambassadør for demenssagen
13. maj 2026
Årets Demensven: Flemming er en synlig og engageret ambassadør for demenssagen
Flemming Ignjatovic har skabt mærkbar effekt for mennesker med demens og deres pårørende. Derfor har Alzheimerforeningen besluttet at kåre Flemming Ignjatovic til Årets Demensven 2026.
Læs alle nyheder her
Arrangementer
Torsdag d. 28. august
Kl. 13:00
Tøseklubben
7000 7000 Fredericia
Henvender sig til damer med en demenssygdom fra Fredericia. Her kan du møde ligesindede og blive en del af et fællesskab. Sammen planlægger vi, hvad der skal ske i tøseklubben. Det kunne for eksempel være: spille spil, quizze, gå en tur i naturen, tage på cafebesøg, udflugter, på biblioteket, bage, masser af hyggesnak og meget andet.
Mandag d. 01. december
Kl. 09:00
Ønskebrønden i Plantorama.
3400 Hillerød
Plantorama i Hillerød har en ønskebrønd i nærheden af indgangen, hvor man kan støtte lokalforeningen ved at kaste mønter i brønden. Her er placeret brochurer fra Alzheimerforeningen, der oplyser om indmeldelse, arrangementer, om at melde sig som frivillig og andet.
Se alle arrangementer
Fakta

Hver

3. time 
dør en dansker af en demenssygdom

 

400.000
lever med en demenspatient i familien

Giv et bidrag
Din støtte bidrager til et bedre liv med demens
Støt her
100,-
Støt med 100,-
150,-
Støt med 150,-
200,-
Støt med 200,-
Fakta

ca
90-100.000
lever med en demenssygdom

 

Hjælp os med at hjælpe