Menu

Om at dele hoved med en demenssygdom

Et stort sort hul, hvor alting forsvinder ned i, en lyskæde, hvor nogle af pærerne begynder at svigte eller et livsforløb på en tavle, der langsomt bliver visket ud. Demens er med tiden blevet beskrevet med et utal af farverige billeder. Men hvordan opleves det egentlig indefra, når ordene, retningssansen og genkendelsen pludselig svigter?

Af Jon Fiala Bjerre, 24. juni 2015

- Det gør i hvert fald ikke ondt – i det mindste ikke fysisk, siger 62-årige Jens Søndergaard, der er kommet til et møde i projekt Nye Spor for yngre demente i København. 

Han retter lidt på sit ærme og sender et indforstået smil ud i lokalet til sine otte jævnaldrende kumpaner, der er kommet for at tale om deres hverdag med demens. Der bliver stille for en stund. Det er et svært spørgsmål, for hvordan beskriver man det, der ikke er der? Det der forsvinder? Selv hvis man ikke lider af demens, hvordan sætter man så egentlig billeder på øjeblikket, hvor man taber tråden eller et særligt ord har forputtet sig?

Den uvorne hjerne

I bogen ”Stadig Alice” beskriver den demente Alice oplevelsen med følgende ord:

”Jeg ved, hvad det er, jeg leder efter, min hjerne kan bare ikke finde det. Det er som, hvis du besluttede at ville have et glas vand, men din hånd ikke ville tage det op. Du beder den pænt om at gøre det, men den nægter at samarbejde. Måske lykkes det til sidst at få den til at bevæge sig, men så tager du saltbøssen i stedet for, eller vælter glasset, så alt vandet løber ud på bordet. Eller behovet i den tid det tog dig at føre glasset op til munden, er forsvundet, og du ikke længere har lyst til et glas vand. Du er ikke længere tørstig”.

En stor energisluger

- Det er der ikke hele tiden, siger Anni Bengtsson og bryder tavsheden i lokalet hos projekt Nye Spor.

- Nogle dage mærker jeg det næsten ikke, andre dage vågner jeg op, og føler det som om halvdelen af min hjerne er trykket sammen, og alt er fjernt og tåget.

Hun tager hånden op og presser ned mod højre halvdel af sin isse, for at vise hvordan det føles.
Der er enighed om, at demens nok opleves forskelligt fra menneske til menneske. Men alligevel kender mange af deltagerne til følelsen af at miste overblikket og af, at skulle bruge enormt meget energi på at koncentrere sig om nogle af de ting, der for mange kommer som en selvfølge.

- Man bliver hurtigt træt, siger Jens Søndergaard.

Jeg har mistet noget af lysten til at komme ud blandt andre mennesker. Hvis der er larm og råb og skrig, så bliver det hurtigt for meget for mig.

Efter et liv med bøger og en mangeårig tradition for at løse Soduko, har han måtte omstille sine vaner:

- Jeg har ikke læst en bog eller løst en Soduko i tre år. Det falder lidt sammen for øjnene af mig, og jeg taber tråden.

I stedet lytter han nu til lydbøger på sin discman – gerne bøger, han tidligere har læst.
Samtalen går lidt død igen. Det er en hård anerkendelse at miste sine tillærte evner i omvendt rækkefølge, men demenssygdomme har det desværre med at være meget lidt hensynsfulde.   

Den svære balance

Nogle dage senere inviterer Anni Bengtsson på kaffe hjemme hos sig selv i Søborg.

- Jeg har mistet noget af lysten til at komme ud blandt andre mennesker. Hvis der er larm og råb og skrig, så bliver det hurtigt for meget for mig. Det hele bliver til sådan en dunken i hovedet, forklarer hun og hælder kaffe op.

- Det synes jeg er meget hæmmende og trist, siger den 62 årige kvinde, der i mange år har arbejdet som kok og været vant til at have mennesker og liv omkring sig.

- Min nieces to børn på to og fem har svært ved at forstå, at der er ting jeg ikke kan mere, og det kan samtidig også være svært for mig at sige fra, når de kommer på besøg og vi skal lege. Det er i det hele taget svært at omstille sig til hele tiden at miste ting, fortæller Anni Bengtsson, der nu har levet med Alzheimers sygdom i to år.

Hun forklarer at det stadig er vigtigt for hende at være social, men det er en svær balance at finde, og det handler i høj grad om at være åben om sygdommen.

- Jeg har en god gammel veninde, som kommer og besøger mig rigtig tit. Hun er virkelig én, jeg kan læne mig op af og være åben overfor. Som hun siger: ”Når du tager et skridt, så tager jeg to, men så tager jeg bare et tilbage, og så når vi sgu nok lige hurtigt frem.

Anni Bengtsson smiler med øjnene. Der er nok ikke noget entydigt svar på, hvordan demens opleves indefra. Men der er ingen tvivl om, at det både kræver styrke, tålmodighed, åbenhed og en lille portion humor at dele hoved med en demenssygdom.

Senest opdateret d. 16. oktober 2020
Støt os
Kalender
Se aktiviteter

Find alt fra korsang og gåture til foredrag og caféhygge. Se, hvad der sker nær dig.

Rekord for LI
Landsindsamling slår rekord

Over 2.000 indsamlere fik samlet 2,6 mio. kr. ind. Det er ny rekord og svarer til en stigning på ca. 18 % i forhold til 2023.

Foredrag
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få viden, råd og historier om livet med demens direkte i din indbakke. Vi sender løbende opdateringer om aktiviteter, støtte, forskning og fællesskaber – til dig, der vil gøre en forskel.

Vores liv med demens
Læs personlige beretninger om demens her
Nyheder
Alzheimerforeningen med klar opfordring: Fasthold demensambitionerne fra valgkampen
26. marts 2026
Alzheimerforeningen med klar opfordring: Fasthold demensambitionerne fra valgkampen
179 folketingsmedlemmer er fundet. Alzheimerforeningen har en klar opfordring til dem: Fasthold valgkampens udmeldinger og ambitioner på demensområdet.
Udtalelser om demens under folketingsvalget 2026
25. marts 2026
Udtalelser om demens under folketingsvalget 2026
I løbet af valgkampen har flere partier forholdt sig til demensområdet. Alzheimerforeningen har samlet et overblik.
5 gode råd: Sådan kan du hjælpe mennesker med demens med at stemme til valget
19. marts 2026
5 gode råd: Sådan kan du hjælpe mennesker med demens med at stemme til valget
Der er valg i luften, og Alzheimerforeningen giver her fem gode råd til at hjælpe mennesker med en demenssygdom med at stemme.
Læs alle nyheder her
Arrangementer
Torsdag d. 28. august
Kl. 13:00
Tøseklubben
7000 7000 Fredericia
Henvender sig til damer med en demenssygdom fra Fredericia. Her kan du møde ligesindede og blive en del af et fællesskab. Sammen planlægger vi, hvad der skal ske i tøseklubben. Det kunne for eksempel være: spille spil, quizze, gå en tur i naturen, tage på cafebesøg, udflugter, på biblioteket, bage, masser af hyggesnak og meget andet.
Mandag d. 01. december
Kl. 09:00
Ønskebrønden i Plantorama.
3400 Hillerød
Plantorama i Hillerød har en ønskebrønd i nærheden af indgangen, hvor man kan støtte lokalforeningen ved at kaste mønter i brønden. Her er placeret brochurer fra Alzheimerforeningen, der oplyser om indmeldelse, arrangementer, om at melde sig som frivillig og andet.
Se alle arrangementer
Fakta

Hver

3. time 
dør en dansker af en demenssygdom

 

400.000
lever med en demenspatient i familien

Giv et bidrag
Din støtte bidrager til et bedre liv med demens
Støt her
100,-
Støt med 100,-
150,-
Støt med 150,-
200,-
Støt med 200,-
Fakta

ca
90-100.000
lever med en demenssygdom

 

Hjælp os med at hjælpe