”Optimisterne” holder hinanden i live

I Aalborg har Henrik Knudsen stiftet gruppen ”Optimisterne” - En gruppe for mennesker med en demenssygdom og pårørende. Som navnet antyder, er gruppens formål blandt andet at bevare og styrke optimismen på trods af sygdommen.

Af Madeleine Darling Sagmo

Livet med en demenssygdom leder desværre ofte til ensomhed. Både dem der lever med sygdommen og deres pårørende, oplever ofte at blive isoleret - og mere end hver femte med demens føler sig ensom. Det koster - både på den personlige og den offentlige konto. Flere bliver syge, flere indlægges, flere forlader arbejdsmarkedet før tid.

I Aalborg har Henrik Knudsen derfor stiftet gruppen ”Optimisterne” sammen med en håndfuld andre ildsjæle. Gruppen er for mennesker med en demenssygdom, pårørende og tidligere pårørende. Gruppens formål er at skabe et fællesskab gennem fællesspisning, sang og udflugter. Udgangspunktet er, at det skal være sjovt, og at alle skal føle sig inkluderet og velkomne:

- Man kommer ikke på besøg her i huset uden at blive tilbudt en mad, siger Henrik Knudsen, mens han stadig står i døren. Han blinker med det højre øje. På bordet i stuen er der dækket op til den helt store middag. På tallerknerne er der pyntede laksemadder og hvidvin i glassene.

 

^{Henrik Knudsen, hans kone Inge, Jytte, som er medstifter af "Optimisterne", og hunden Aladdin.}

Kort tid efter Henriks hustru Inge fik konstateret Alzheimers, startede han ”Optimisterne”. Siden da har gruppen eksisteret som en hyldest til livet, mad og de gode samtaler:

- Jeg tænkte, at det var nødvendigt at skabe gruppen. Også for mig selv. Havde jeg ikke skabt den her gruppe, så havde sygdommen trukket mig helt ned. For det er jo en helt ekstrem situation, vi står i, min hustru og jeg. Men vi har taget en beslutning om, at det ikke skal få lov til at trække os ned.

Hvis man har en demenssygdom eller er pårørende til én med demens, så har man fem til seks gange så stor risiko for at blive ensom sammenlignet med resten af befolkningen. Det viser en undersøgelse som Alzheimerforeningen for nogle år siden har lavet i samarbejde med Diabetesforeningen, Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark (FriSe), Kræftens Bekæmpelse og Pårørende i Danmark. Det er derfor ekstra vigtigt, at man forsøger at forblive så social som muligt, selvom en demenssygdom kan gøre det uoverskueligt.

”Optimisterne” mødes minimum en gang om måneden. De laver mad og spiser sammen, tager på ture til museer, spiller spil og andre hyggelige aktiviteter. Og som navnet antyder, så er fokus, at man er optimistisk i forhold til sin situation.

 

”Vi er alle sammen lige”

Også Inge, Henriks kone, som har Alzheimers sygdom, nyder at være en del af gruppen ”Optimisterne”. Hun nyder at komme ud af huset og være i andres selskab:

- I gruppen er vi alle sammen lige. Og alle forstår mig. Hvis jeg har en dårlig dag, så melder jeg det bare ud. Og det bliver altid taget godt imod, fortæller Inge.

Henrik elsker at lave mad. Det er helt tydeligt, at han også elsker at være vært. Den rolle udlever han også som formand i gruppen. For det er nemlig ham, der står for maden, der serveres, når gruppen mødes. Han kan slet ikke lade være.

- At lave mad til andre er en fornøjelse for mig. Jeg elsker at se, hvordan ansigterne lyser sig op, når maden bliver serveret. Og så er det jo en god måde at samle mennesker. Det at spise sammen er så simpel en ting, men det giver så meget i den anden ende, siger Henrik Knudsen.

Tilbage står Henriks budskab lysende klart, for i livet med demens er det nemlig ofte de simple ting, som samvær, mad og sang, der giver livskvalitet.