Af Mikkel Bækgaard
- Det er vigtigt for mig at have mit eget liv.
Sådan lyder ordene fra 68-årige Rita Knudsen, da Livet med Demens møder hende i lejligheden i Viborg. Her har hun boet siden 2017, hvor hun flyttede fra det hus i Gammel Rye, hvor hun tidligere boede med Aage Rasmussen, der året forinden var død efter mange år med Alzheimers sygdom.
- Jeg havde behov for, at der skulle ske noget nyt. Jeg kunne ikke bare blive boende der, hvor vi havde boet sammen. Jeg ville leve mit liv og ikke sidde fast i sorgen over at være blevet efterladt. Jeg valgte meget aktivt at fokusere på alle de gode minder om mine år sammen med Aage - og ikke køre fast i, at han ikke var der mere, fortæller Rita Knudsen, der tidligere har fortalt om sin nu afdøde mands sygdom i en lang række foredrag og i TV2-dokumentarprogrammerne Da Aage Forsvandt og Rita og Aages Sidste Dans.
For selvom sygdom havde fyldt meget i Rita og Aages liv sammen, var der mange gode minder - også selvom de første symptomer på Alzheimers sygdom allerede var begyndt at vise sig, da de to mødte hinanden i 2003.
- Aage var et fantastisk menneske, og for mig er det vigtigt at holde fast i alt det gode. Og jeg føler mig som sådan ikke efterladt. Han er her ikke mere fysisk, men jeg føler alligevel, at han er han. Jeg tror ikke, at jeg én eneste gang har oplevet, når jeg kører ud for at holde mine foredrag, at jeg ikke ser en rovfugl som en vandrefalk, en musvåge eller en glente - og det var fugle, vi delte passionen for sammen. Så på den måde føler jeg stadig, at han er der, når jeg ser dem, siger hun.
At holde fast i kærligheden
At flytte til Viborg - blandt andet for at være tæt på sin søn og svigerdatter - handlede for Rita Knudsen ikke om at flygte fra sorgen. Det handlede mere om at omfavne minderne og samtidig stå ved sig selv som selvstændigt individ. For Rita Knudsen er det nemlig vigtigt at holde fast i, hvem man er, og hvad man selv vil.
Og det er ikke kun noget, som har været vigtigt for hende, efter at Aage døde. Det var det også, mens Aage var syg. For trods sygdom var det vigtigt at holde fast i den kærlighed, de to delte
- Det var hårdt for mig, da jeg besluttede, at jeg ikke længere kunne passe Aage derhjemme. Men det var vigtigt, at jeg havde tid og luft til også at være mig selv. Så for at jeg kunne være en god ægtefælle for Aage, var det vigtigt at alt i mit liv ikke handlede om hans sygdom. Også selvom det betød, at der kunne gå en uge imellem, at jeg besøgte ham. Det var en svær beslutning for mig, men det betød, at jeg for alvor kunne være der for ham, når jeg var der. Jeg plejer at sige, at jeg ville være hans hustru, ikke hans sygepasser, forklarer Rita Knudsen.
Besluttede at forfølge sine egne drømme
Da Aage døde, var det for Rita Knudsen desværre ikke første gang, at hun oplevede at stå tilbage efter at have mistet en ægtefælle. Hendes første mand døde pludseligt i 1998, og her lærte hun også med sig selv, hvor vigtigt det var efterfølgende at fokusere på, hvem hun selv var.
- Vi havde drevet biograf sammen i Hjørring, og her havde vi drømme og planer om at bygge en ny sammen. De tanker holdt jeg fast i, efter han døde, og jeg tænkte ofte på, hvordan jeg kunne føre dem ud i livet, fortæller Rita Knudsen.
Men pludselig en morgen ændrede det sig.
- Jeg kan huske, at jeg pludselig tænkte: Det her er jo ikke din drøm, Rita. Det var en drøm, vi havde sammen. Det var jo ikke det, jeg selv ville nu. Nu var det anderledes. Så besluttede jeg mig for at følge mine egne drømme - og så var det, at jeg mødte Aage og flyttede til Gammel Rye med ham. Og det har jeg aldrig fortrudt - ikke en eneste gang, selvom det var hårdt. Jeg hænger mig ikke i sorgen, men i stedet i al den glæde, vi havde sammen, siger hun.
