Tal lige ud af posen i en pårørendegruppe 

Af Karoline Fodgaard  

Længe var det kun de praktiske ting, den var gal med. Janes mand glemte, hvordan man tænder komfuret eller havde ikke længere styr på sin kalender. Det kunne hun sagtens finde fornuftige løsninger på. Mærkater blev sat på flere skuffer og køkkenskabe, så Michael kunne finde tingene i køkkenet.  

I takt med sygdommens udvikling har meget ændret sig hos Michael. Forandringer, som påvirker Jane Eis Larsen mere og mere.  
- Selvfølgelig kan man godt blive irriteret over, at folk ikke putter tingene rigtigt på plads i køkkenskabene, men det er kun praktisk. Men når man når til, at man ikke kan tale om alle de ting, man har talt om hele livet, fordi der ikke er hul igennem. Det er sorgfuldt og følelsesmæssigt hårdere, fortæller Jane på 61 år.  

Et rum med forståelse  Jane har savnet at tale med folk, der er på samme hold som hende: Lever med sygdommen på daglig basis. 

- At man kan mødes og tale om, hvad man oplever. Dybest set få et sted, hvor man har lov til at være ked af det, og der er nogle andre pårørende, som umiddelbart forstår det.