Hvad er mulighederne for hjælp til transport?  

 

 

 

Når man får en demenssygdom, kan det at bevæge sig rundt og benytte offentlig transport være en udfordring. I udgangspunktet er kommunerne ikke forpligtet til at give hjælp til transport, men ad flere omgange – senest i marts 2023 – har der været afsat penge til forsøgsordninger.

^{Af Louise Bangslund}

Når træerne bliver grønne og dagene lysere, betyder det særligt én ting for ægteparret Jette og Birger Veber: De skifter lejligheden ud med kolonihavehuset. Og det er noget, de ser frem til hele vinteren.

Da Birger har Alzheimers sygdom, giver det nemlig parret glæde i den ellers svære hverdag med demens at komme ud i kolonihaven og få frisk luft.

- Vi kan ikke tage til koncerter, i Tivoli eller ud at rejse. Men vi kan tage ud i kolonihaven og hygge os, og Birger kan få frisk luft, fortæller Jette.

Tre gange om ugen går Birger i et dagtilbud, som både giver ham og Jette et pusterum. Men hans demenssygdom er blevet så forværret, at han ikke længere selv kan cykle dertil. Derfor har han fået bevilget taxakørsel af kommunen.

Tilbuddet om taxakørsel gælder dog kun fra hjemmeadressen – og altså ikke fra kolonihaven, som ligger i en anden kommune.

Derfor afsøger Jette nu mulighederne for at få transport til Birger fra kolonihaven og til dagtilbuddet.

- Jeg har kigget Birger i øjnene og sagt, at jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at han kan komme med i kolonihaven. Så må jeg finde ud af det.

 

Kommunerne kan tilbyde hjælp – men skal ikke

Mange med demens inde på livet oplever ligesom Jette og Birger, at det kan være svært at finde ud af, hvad mulighederne er for at få hjælp til transport. Det har også været på dagsordenen på Alzheimerforeningens Tænketank for mennesker med demens talrige gange.

I Servicelovens § 117 står der, at ”Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til personer, som på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for befordring med individuelle transportmidler.”

Mens personer med et fysisk handikap har lovkrav på at få hjælp til individuel transport, er personer med demens således henvist til kommunernes skøn, lyder det fra demensfaglig funktionschef i Alzheimerforeningen Else Hansen:

- Kommunerne skal tilbyde individuel transport til svært bevægelseshæmmede personer samt blinde eller stærkt svagsynede personer, så de kan dyrke deres interesser og holde forbindelsen med familie og venner. Kommunen kan yde tilskud til individuel transport til personer, som af helbredsmæssige grunde – også demens – ikke kan benytte kollektive transportmidler. Alzheimerforeningens Tænketank har i flere år kæmpet for at gøre politikerne opmærksomme på den forskelsbehandling af mennesker med en demenssygdom, siger hun.

 

Midler til forsøgsordninger

Fra 2018 til 2021 blev der sat midler af til en forsøgsordning med befordring af mennesker med en demensdiagnose i et mindre antal kommuner, hvorefter forventningen var, at det blev gjort permanent.

- Desværre blev det aldrig til virkelighed, selvom de første resultater var positive. Sandsynligvis gik det i stå på grund af COVID-19 og manglende politisk vægtning af problemet, siger Else Hansen.

Men i marts blev der igen afsat midler – i alt 10 millioner kroner – til en ansøgningspulje til forsøgsordning med befordring af mennesker med en demensdiagnose, som bor i eget hjem, til fritidsformål.

Alle kommuner kan søge, og formålet med forsøgsordningen er at give mennesker med en demensdiagnose mulighed for fx at besøge venner og familie, købe ind, dyrke kulturelle tilbud og lignende.

- Vi er spændte på at følge resultaterne af forsøgsordningen. Alzheimerforeningen vil fortsat kæmpe for at give mennesker med demenssygdom mulighed for transport, og indtil det lykkes, håber vi, at kommunerne alligevel yder hjælp til transporten enten økonomisk eller ved at finde andre løsninger til at kunne deltage i aktiviteter. Det er nemlig gavnligt at være aktiv med en demenssygdom, siger Else Hansen og anbefaler, at man taler med sin demenskoordinator for at finde en løsning.