Vincent hjalp mand med demens i toget

 

 

Sidste sommer hjalp den 21-årige Vincent Garbish en ældre mand med demens i toget. Det vakte opsigt i kupéen, og historien blev med stor succes delt på Facebook. Men ifølge Vincent er det en selvfølge at stoppe op og hjælpe, hvis nogen har brug for det. Hellere spørge en gang for meget end en gang for lidt.

^{Af Madeleine Darling Sagmo}

 

I juli måned 2022 tager den 21-årige Vincent Garbisch de sociale medier med storm, da han på en togtur hjælper en ældre mand med demens, som er desorienteret og ikke har billet. Det hele bliver overværet af en passager i toget, som deler historien i et opslag på Alzheimerforeningens Facebook-side, hvor den får stor opmærksomhed.

 

Det er dog slet ikke dér, Vincent har sit fokus, da han en sommerdag er på vej hjem fra København til Svendborg, hvor han arbejder på et plejehjem. I toget overværer han, hvordan en ældre mand kommer i problemer med togkontrolløren og modtager en bøde.

 

Mens resten af togkupéen er tavse, griber Vincent ind:

 

- Jeg overhører manden fortælle togkontrolløren, at han skal til Svendborg for at besøge sin far. Her bliver jeg ekstra opmærksom på ham. For manden er ganske simpelt for gammel til at kunne have en far, der bor i Svendborg. Jeg bemærker desuden, at han virker stresset og meget forvirret over hele billetsituationen, siger Vincent.

 

Da kontrolløren udskriver en bøde, bestiller Vincent samtidig en billet til manden og sætter sig roligt ved siden af ham. Vincent tager kontakt og spørger den ældre mand, om han har noget familie, som han kan kontakte. Vincent får lov til at låne hans telefon, og finder frem til mandens søn i telefonbogen, som han ringer til. Sammen aftaler de, hvordan den ældre mand kan komme hjem.

 

- Det var lidt en scene, kan man vel sige. For den ældre mand forstod jo ikke, hvad der foregik, da han fik bøden. Han forstod ikke, hvorfor han ikke kunne købe en billet med sine mønter fra pungen, som han sad og fumlede lidt med. Det var kun mig, der reagerede. De andre i toget så bare til og passede sig selv, fortæller Vincent.

 

Hellere spørge en gang for meget

 

Historien har efterfølgende inspireret flere til at melde sig som Demensvenner, for bedre at kunne hjælpe mennesker med demens i lignende situationer.

 

­- Det er meget rørende, for der kom jo hundredvis af kommentarer, siger Vincent Garbish, der er overvældet over den store respons. For ham er det nemlig en selvfølge at hjælpe:

 

- Jeg tror på, at man skal behandle alle mennesker, man møder, som man gerne selv vil behandles. For man ved aldrig hvem sygdommen rammer, eller hvem man møder.

 

Selvom Vincent fik manden hjem i god behold, så forklarer han alligevel, hvordan tvivlen kan komme snigende i en svær situation som denne:

 

- Man bliver jo i tvivl om, hvad man har med at gøre. Har manden psykiske problemer? Har han en form for demens? Er der tale om et misbrug? Eller vil han bare snyde kontrolløren? Det kan være svært lige at se, når man møder et andet menneske, man ikke kender, siger Vincent.

For som Vincent forklarer, er Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme ofte helt usynlige og kommer til udtryk på vidt forskellige måder fra person til person. Derfor kan det også være svært at spotte, hvornår nogen har en demenssygdom.

 

- Manden i toget er jo en af dem der snyder lidt. For han ser jo fuldstændig almindelig ud. Har normalt tøj på. Ikke sådan som man måske forestiller sig, at én med demens ser ud. Det er kun de ting, han siger, der stikker ud. Det var også derfor, jeg satte mig over til ham og spurgte, hvor han skulle hen, og hvem han skulle mødes med. Bare ganske simple og basale spørgsmål, fortæller Vincent.

- Det allervigtigste er, at man behandler alle med respekt, og tænker på, hvordan man ville ønske, at ens egne bedsteforældre eller forældre ville blive behandlet, hvis de led af demens, fortæller Vincent.