Menu

 

Frontotemporal demens

Frontotemporal demens kaldes også for frontallapsdemens og pandelapsdemens. Det er betegnelsen for gruppen af demenssygdomme, der påvirker frontallapperne (pandelapperne) og/eller den forreste del af tindingelapperne. 

 

Frontotemporal demens (ofte forkortet FTD) hører til gruppen af fremadskridende demenssygdomme, eller såkaldt neurodegenerative sygdomme, sammen med Alzheimers sygdom og Lewy body demens. Det er sygdomme, hvor bestemte typer af hjerneceller går til grunde, så der sker en gradvis nedbrydning af hjernens neuroner og funktioner.


 


Der er overvejende enighed om at opdele frontotemporal demens i tre undertyper:

  • En adfærdsvariant af sygdommen, der er domineret af ændringer i adfærd og personlighed.
  • En variant med tiltagende udtynding af ordforråd og almen viden (semantisk demens).
  • En variant med tiltagende forstyrrelser i tale og sprogproduktion (progressiv ikke-flydende afasi).

Der ses overlap mellem de tre syndromer i praksis og afspejler stor variation i de hjerneområder, der er påvirket af sygdom. I de sene stadier med svær demens bliver det kliniske billede ofte mere ensartet. (Kilde: Nationalt Videnscenter for demens)


Symptomer på frontallapdemens

 

Frontotemporal demens medfører ofte store forandringer i personligheden, adfærden, evnen til at tale (afasi) og psykiatriske symptomer.

Sygdomspåvirkningen af frontallapperne gør, at hæmninger og situationsfornemmelsen efterhånden vil forsvinde, og at mennesket med frontotemporal demenssygdom får en impulsiv og uovervejet adfærd. 

Det kan også komme til udtryk ved, at personen med frontallapdemens udviser ligegyldighed overfor sociale normer og andre mennesker. 

Modsat Alzheimers sygdom kan indlæring og hukommelse ofte være god langt hen i sygdomsforløbet. 

 

Behandlingsmuligheder

Frontotemporal demens kan ikke helbredes, og der er ingen lægemidler, der bremser sygdomsforløbet. Men det er meget vigtigt, at man tidligt får den rette rådgivning og støtte - både som sygdomsramt og pårørende. Forstyrrelser i adfærden og psykiatriske symptomer behandles først og fremmest ved en specialiseret socialpædagogisk indsats og ved at tilpasse den bolig og det miljø, personen med frontallapdemens lever i.

Læs mere om behandlingsmuligheder ved demenssygdom her.

 

Hvis du er bekymret for, at du eller nogen du kender har frontotemporal demens eller en anden demenssygdom, er første skridt at tale med en praktiserende læge om bekymringerne. Du kan læse mere om demensudredning her.


 

ER FRONTALLAPDEMENS ARVELIG?

40 % af alle frontotemporale demenstilfælde er arveligt betingede.

Børn af en person, som bærer en sygdomsgivende mutation, har 50 % risiko for at arve den og udvikle en frontotemporal demenssygdom.

Den arvelig forekomst er hyppigst hos mennesker med undertypen af frontallapdemens, der er domineret af ændringer i adfærd og personlighed (adfærdsvarianten af sygdommen). Undertypen semantisk demens er næsten aldrig arvelig.

 

Kilde og læs mere hos Nationalt Videnscenter for Demens: "Forekomst og arvelighed af frontotemporal demens"

 

MYTE: DEMENS RAMMER KUN ÆLDRE MENNESKER 

Demens blev op til 1990’erne fejlagtigt knyttet sammen med begrebet ”senil”, der betyder "gammel".

Det vil sige, at demenssymptomer såsom tab af hukommelse, sprog og motoriske evner ansås for at høre til det at blive ældre - og ganske naturligt. Men i dag ved vi, at demens altid skyldes sygdom. 

For frontotemporal demens gælder det, at op imod 12 % af alle tilfældene debuterer før 50-års alderen. Det er væsentlig tidligere end for andre demenssygdomme. 

Det menes, at frontallapdemens udgør 20-25 % af alle demenstilfælde hos "yngre med demens" (defineret til at være under 65 år).

Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens

DEMENS I TAL

• I Danmark lever cirka 90.000 mennesker med en demenssygdom.

 

• Ca. 3.000 personer under 65 år er registreret med en demensdiagnose.

 

• Der konstateres ca. 8.000 nye tilfælde af demenssygdom i Danmark hvert år.

 

• I 2040 forventes antallet af personer med demens over 60 år at vokse op imod 150.000.

 

• Der er godt en halv million nære pårørende til en person med demenssygdom.

 

Læs mere: Demens i tal

Du kan læse mere om de forskellige demenssygdomme her: 


 

HAR DU FLERE SPØRGSMÅL OM DEMENSSYGDOM OG TIL LIVET MED DEMENS?

Du kan kontakte Alzheimerforeningens rådgivning, Demenslinien. Her sidder en række kompetente fagpersoner med stor erfaring inden for demensområdet klar til at svare på dine spørgsmål inden for demens.

Det er muligt at ringe og skrive gratis til vores rådgivning.

Alzheimerforeningen får ingen faste statstilskud eller faste tilskud fra kommunerne. Vi kan kun stille vores rådgivning gratis til rådighed på baggrund af medlems- og støttebidrag.

 

Sørg for, at vi fortsat kan give gratis rådgivning


 

Webshop
Demensven hjertepin
Demensven hjertepin
Køb og støt
Katten Billy - demenskat
Katten Billy - demenskat
Køb og støt
Handyman - Demensvenlige magnetiske puslespil
Handyman - Demensvenlige magnetiske puslespil
Køb og støt
Mulepose med små Demensven hjerter
Mulepose med små Demensven hjerter
Køb og støt
Demensven halskæde, armbånd og øreringe
Demensven halskæde, armbånd og øreringe
Køb og støt
Gennem sprækkerne
Gennem sprækkerne
Køb og støt
Pin med nål-lukning med Demenssymbolet
Pin med nål-lukning med Demenssymbolet
Køb og støt
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Køb og støt
Idas morfar har en sygdom
Idas morfar har en sygdom
Køb og støt
Pin med magnet-lukning med Demenssymbolet
Pin med magnet-lukning med Demenssymbolet
Køb og støt