Vaskulær demens

Symptomer på vaskulær demens

Symptombilledet ved vaskulær demens varierer, idet både antallet og størrelsen af vaskulære læsioner, og placeringen af disse har indflydelse på symptomer og på graden af demens.

Symptomerne er forskellige fra person til person og afhænger af hvilke områder af hjernen, der er påvirkede af forstyrrelser.

Der er dog ofte tale om symptomer, der skyldes skader på hjernens dybe strukturer, som viser sig ved, at ens tænkeevne bliver langsommere, at man bliver mere apatisk og får koncentrationsproblemer. Man får svært ved at finde ordene og ved at løse mere komplekse opgaver.

Ved vaskulær demens har man ofte depressive symptomer. Ens følelsesmæssige udtryk kan svinge meget, man kan ikke styre gråd og latter, og de følelsesmæssige reaktioner kan også dukke op i situationer, hvor man hverken føler sig ked af det eller glad.

Ligesom ved Alzheimers sygdom kan der ved vaskulær demens forekomme glemsomhed, hukommelsestab, koncentrationsbesvær, problemer med sproget eller problemer med at finde vej.

Årsager til vaskulær demens

De forandringer der opstår i hjernen, kommer af flere årsager. Sygdom i hjernens blodkar ses med stigende hyppighed, jo ældre vi bliver.

De hyppigste forandringer er blodpropper eller blødninger i hjernen. Demenssymptomerne kan opstå akut eller i ugerne eller månederne efter, at der har været en blodprop. Udvikler symptomerne sig skubvis, kan det være på grund af der er tilstødt flere blodpropper efter hinanden som årsag til demenssymptomerne. Nedsatte ilttilførsel til centrale dele af hjernen, på grund af skaderne i blodkarrene giver ofte en jævn udvikling af symptomer og samtidig andre symptomer end demens som følge af en blodprop. For at diagnosen Vaskulær demens kan stilles sikkert skal der foretages en hjernescanning.

Blodkarsforandringerne kan nogle gange alene forklare at man får demens, men ofte går disse forandringer hånd i hånd med en anden demenssygdom. Mange mennesker har således underliggende forandringer, som gør, at man både kan have en Alzheimerssygdom og en vaskulær sygdom, det kaldes at man har en ”mixed” demens.

Risikofaktorer

Risikorfaktorerne er de samme sygdomme eller tilstande der øger risikoen for blodkarssygdom i hjertet. Risikoen for at udvikle Vaskulær demens er større hvis man ryger, har forhøjet kolesterol, sukkersyge, forhøjet blodtryk, hjerteforkammerflimren (arterieflimren), nedsat fysisk aktivitet eller overvægt. Der er et overlap i risikofaktorerne mellem Alzheimers sygdom og vaskulær demens.

Flere af risikofaktorerne kan være arvelige, f.eks. forhøjet kolesterol og man kan dermed arve en tilbøjelighed til at få vaskulær demens, selvom sygdommen ikke betragtes som arvelig.

Forebyggelse af Vaskulær demens

Livsstilsfaktorer spiller en central rolle. Det er de samme råd som gør sig gældende i forhold til at forebygge hjertekarsygdomme.

1. Sund kost. Følg gerne Sundhedsstyrelsens anbefalinger om kost. Reduktion af saltindtaget er også vigtigt for at håndtere højt blodtryk.
2. Regelmæssig motion: Fysisk aktivitet er afgørende for at opretholde et sundt hjerte og kredsløb. Det anbefales at dyrke motion. En lille gåtur er bedre end ingen.
   
   
3. Alkohol og rygning: Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende alkoholindtagelse. Reducer eller stop rygning da, det er en stor risikofaktor for at udvikle vaskulære karsygdomme.
4. Kontrol af kroniske sygdomme: At overholde lægebesøg og kontroller af kroniske sygdomme. F.eks. som forhøjet blodtryk, diabetes og kolesteroltal er vigtigt. Regelmæssige lægebesøg og overholdelse af medicinske anbefalinger er nødvendige.
   
   
5. Mental sundhed. At fortsætte med at være socialt sammen med andre mennesker. Ikke at overbelaste nervesystemet i længere perioder. At gøre ting der øger ens trivsel.
   
   
6. Kognitiv stimulering: Engagering i aktiviteter, der udfordrer hjernen såsom læsning, puslespil, eller at lære nye færdigheder, kan hjælpe med at opretholde kognitiv funktion. Det skal være på en måde der giver mening for den enkelte.