Menu

 

Vaskulær demens

Vaskulær demens skyldes forstyrrelser i hjernens blodkar eller i blodforsyningen til hjernen. Vaskulær demens kaldes ofte også for blodpropsdemens eller kredsløbsbetinget demens.

 


Vaskulær demens er efter Alzheimers sygdom den mest udbredte demenstype. Ved vaskulær demens er der tale om demens forårsaget af forstyrrelser i hjernens blodforsyning eller blodkar. Forstyrrelserne kan bl.a. skyldes blodpropper, blødninger eller forkalkning. 

 

I modsætning til Alzheimers sygdomLewy body demens og frontotemporal demens, er vaskulær demens ikke en neurodegenerativ demenssygdom (Sygdom, hvor der sker en gradvis nedbrydning af hjernen og dens funktioner). Tilstanden vil altså ikke nødvendigvis udvikle sig.


 

Symptomer på vaskulær demens

Symptombilledet ved vaskulær demens varierer, idet både antallet og størrelsen af vaskulære læsioner, og placeringen af disse har indflydelse på symptomer og på graden af demens.

Symptomerne er forskellige fra person til person og afhænger af hvilke områder af hjernen, der er påvirkede af forstyrrelser.

Der er dog ofte tale om symptomer, der skyldes skader på hjernens dybe strukturer, som viser sig ved, at ens tænkeevne bliver langsommere, at man bliver mere apatisk og får koncentrationsproblemer. Man får svært ved at finde ordene og ved at løse mere komplekse opgaver.

Ved vaskulær demens har man ofte depressive symptomer. Ens følelsesmæssige udtryk kan svinge meget, man kan ikke styre gråd og latter, og de følelsesmæssige reaktioner kan også dukke op i situationer, hvor man hverken føler sig ked af det eller glad.

Ligesom ved Alzheimers sygdom kan der ved vaskulær demens forekomme glemsomhed, hukommelsestab, koncentrationsbesvær, problemer med sproget eller problemer med at finde vej.

 

Årsager til vaskulær demens

De forandringer der opstår i hjernen, kommer af flere årsager. Sygdom i hjernens blodkar ses med stigende hyppighed, jo ældre vi bliver.

De hyppigste forandringer er blodpropper eller blødninger i hjernen. Demenssymptomerne kan opstå akut eller i ugerne eller månederne efter, at der har været en blodprop. Udvikler symptomerne sig skubvis, kan det være på grund af der er tilstødt flere blodpropper efter hinanden som årsag til demenssymptomerne. Nedsatte ilttilførsel til centrale dele af hjernen, på grund af skaderne i blodkarrene giver ofte en jævn udvikling af symptomer og samtidig andre symptomer end demens som følge af en blodprop. For at diagnosen Vaskulær demens kan stilles sikkert skal der foretages en hjernescanning.

Blodkarsforandringerne kan nogle gange alene forklare at man får demens, men ofte går disse forandringer hånd i hånd med en anden demenssygdom. Mange mennesker har således underliggende forandringer, som gør, at man både kan have en Alzheimerssygdom og en vaskulær sygdom, det kaldes at man har en ”mixed” demens.

 

Risikofaktorer

Risikorfaktorerne er de samme sygdomme eller tilstande der øger risikoen for blodkarssygdom i hjertet. Risikoen for at udvikle Vaskulær demens er større hvis man ryger, har forhøjet kolesterol, sukkersyge, forhøjet blodtryk, hjerteforkammerflimren (arterieflimren), nedsat fysisk aktivitet eller overvægt. Der er et overlap i risikofaktorerne mellem Alzheimers sygdom og vaskulær demens.

Flere af risikofaktorerne kan være arvelige, f.eks. forhøjet kolesterol og man kan dermed arve en tilbøjelighed til at få vaskulær demens, selvom sygdommen ikke betragtes som arvelig.

Forebyggelse af Vaskulær demens

Livsstilsfaktorer spiller en central rolle. Det er de samme råd som gør sig gældende i forhold til at forebygge hjertekarsygdomme.

 

  1. Sund kost. Følg gerne Sundhedsstyrelsens anbefalinger om kost. Reduktion af saltindtaget er også vigtigt for at håndtere højt blodtryk.
  2. Regelmæssig motion: Fysisk aktivitet er afgørende for at opretholde et sundt hjerte og kredsløb. Det anbefales at dyrke motion. En lille gåtur er bedre end ingen.

  3. Alkohol og rygning: Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende alkoholindtagelse. Reducer eller stop rygning da, det er en stor risikofaktor for at udvikle vaskulære karsygdomme.
  4. Kontrol af kroniske sygdomme: At overholde lægebesøg og kontroller af kroniske sygdomme. F.eks. som forhøjet blodtryk, diabetes og kolesteroltal er vigtigt. Regelmæssige lægebesøg og overholdelse af medicinske anbefalinger er nødvendige.

  5. Mental sundhed. At fortsætte med at være socialt sammen med andre mennesker. Ikke at overbelaste nervesystemet i længere perioder. At gøre ting der øger ens trivsel.

  6. Kognitiv stimulering: Engagering i aktiviteter, der udfordrer hjernen såsom læsning, puslespil, eller at lære nye færdigheder, kan hjælpe med at opretholde kognitiv funktion. Det skal være på en måde der giver mening for den enkelte.

 

Støtte og ressourcer

 

Hos Alzheimerforeningen har vi vores rådgivningslinie, Demenslinien. Her møder du kompetente fagpersoner med mange års erfaring indenfor demensområdet. De kan hjælpe dig med spørgsmål om alt fra demenssygdomme, hverdagssituationer med demens, mistanke om sygdommen og alt hvad livssituationerne kan bringe. Intet er for stort eller småt. Der er også mulighed for hjælp indenfor jura og rettigheder, hvis du er medlem af Alzheimerforeningen.

Vi tager telefonen mandag & tirsdag klokken 9.00 til 15.00 og torsdag klokken 9.00 til 19.00.

Ring på 58505850

Vi tilbyder også adgang til fysiske netværksgrupper og lokale fællesskaber. Disse grupper tilbyder et forum, hvor man kan mødes ansigt til ansigt, dele erfaringer, få støtte og råd fra andre, der forstår de sammensatte udfordringer der er ved at leve med en demenssygdom.

 

 

Behandlingsmuligheder

Vaskulær demens kan ikke helbredes, men man kan i noget omfang sørge for, at sygdomstilstanden ikke bliver forværret. Lægen kan ordinere blodtryksregulerende, blodfortyndende eller kolesterolsænkende medicin, ligesom eventuel sukkersyge skal være velbehandlet.

Tidlig diagnosticering og den rette personcentrerede indsats, behandling og støtte, kan gøre en stor forskel for livet med Vaskulær demens – og andre demenssygdomme. Både for de mennesker, der er ramt af sygdom, men også de pårørende.

Læs mere om behandlingsmuligheder ved demenssygdom her.

 

Hvis du er bekymret for, at du eller nogen du kender har Vaskulær demens eller en anden demenssygdom, er det vigtigt at tale med en praktiserende læge om bekymringerne. Du kan læse mere om demensudredning her.


 


Du kan læse mere om de forskellige demenssygdomme her: 

 


 

DET ER VIGTIGT AT FÅ STILLET EN DIAGNOSE

Selvom der endnu ikke findes en helbredende kur mod demenssygdom, kan mange af dem behandles, så symptomerne mindskes.

Jo tidligere en diagnose stilles, jo tidligere kan behandlingen begynde, hvilket kan forbedre prognosen for sygdomsforløbet. Behandlingen kan være medicinsk, men der er også andre tiltag, der er vigtige at forholde sig til for at få et godt liv med demenssygdom.

Hvis du er bekymret for, at du eller nogen du kender har en demenssygdom, er det vigtigt at tale med den praktiserende læge om bekymringerne. Du kan læse mere om demensudredning her.

ANDRE SYGDOMME KAN VÆRE ÅRSAG TIL DEMENS

Der kan være andre sygdomsårsager til demens. De kan inddeles i nogle hovedgrupper:

  • Cyster og normaltrykshydrocephalus. Der kan være tale om noget, der trykker på hjernen - enten vandcyster eller hjernevæske. Normaltrykshydrocephalus skyldes en sygdom, hvor hjernevæsken ikke kan slippe væk.
  • Rumopfyldende processer. Svulster i hjernen både godartede og ondartede.
  • Betændelsestilstande.
  • Sjældne stofskiftesygdomme af forskellig slags.
  • Hjerneskader.

 
Endelige kan visse hjerneskader, feks. efter trafikuheld, give mén og symptomer, så der er tale om demens.

ER DEMENSSYGDOM ARVELIG?

Demenssygdomme er som hovedregel ikke arvelige. Det menes, at genetiske faktorer har betydning, men som regel i et komplekst samspil med andre faktorer. 

 Mistanken om arvelig demenssygdom i familien kan opstå, hvis der er flere i lige linje med samme symptombillede og/eller hvis demenssygdomme starter usædvanlig tidligt (defineret som før 65-års alderen). 

Demens kan dog godt ramme flere i en familie, uden at der er tale om en arvelig sygdom. 

 

Læs mere om arvelighed hos Nationalt Videnscenter for Demens: "Demens, er det arveligt?"

HAR DU FLERE SPØRGSMÅL OM DEMENSSYGDOM OG TIL LIVET MED DEMENS?

Du kan kontakte Alzheimerforeningens rådgivning, Demenslinien. Her sidder en række kompetente fagpersoner med stor erfaring inden for demensområdet klar til at svare på dine spørgsmål inden for demens.

Det er muligt at ringe og skrive gratis til vores rådgivning.

Alzheimerforeningen får ingen faste statstilskud eller faste tilskud fra kommunerne. Vi kan kun stille vores rådgivning gratis til rådighed på baggrund af medlems- og støttebidrag.

 

Sørg for, at vi fortsat kan give gratis rådgivning


 

Webshop
Forstå Demens - Bliv klog på demens
Forstå Demens - Bliv klog på demens
Køb og støt
Lev med demens - gratis bog
Lev med demens - gratis bog
Køb og støt
Et kit med det nationale demenssymbol
Et kit med det nationale demenssymbol
Køb og støt
Pin med nål-lukning med Demenssymbolet
Pin med nål-lukning med Demenssymbolet
Køb og støt
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Køb og støt
Pin med magnet-lukning med Demenssymbolet
Pin med magnet-lukning med Demenssymbolet
Køb og støt