Vaskulær demens

Vaskulær demens skyldes forstyrrelser i hjernens blodkar eller i blodforsyningen til hjernen. Vaskulær demens kaldes ofte også for blodpropsdemens eller kredsløbsbetinget demens.

Vaskulær demens er efter Alzheimers sygdom den mest udbredte demenstype. Ved vaskulær demens er der tale om demens forårsaget af forstyrrelser i hjernens blodforsyning eller blodkar. Forstyrrelserne kan bl.a. skyldes blodpropper, blødninger eller forkalkning.

I modsætning til Alzheimers sygdom, Lewy body demens og frontotemporal demens, er vaskulær demens ikke en neurodegenerativ demenssygdom (Sygdom, hvor der sker en gradvis nedbrydning af hjernen og dens funktioner). Tilstanden vil altså ikke nødvendigvis udvikle sig.

Symptomer på vaskulær demens

Symptombilledet ved vaskulær demens varierer, idet både antallet og størrelsen af vaskulære læsioner, og placeringen af disse har indflydelse på symptomer og på graden af demens.

Symptomerne er forskellige fra person til person og afhænger af hvilke områder af hjernen, der er påvirkede af forstyrrelser.

Der er dog ofte tale om symptomer, der skyldes skader på hjernens dybe strukturer, som viser sig ved, at ens tænkeevne bliver langsommere, at man bliver mere apatisk og får koncentrationsproblemer. Man får svært ved at finde ordene og ved at løse mere komplekse opgaver.

Ved vaskulær demens har man ofte depressive symptomer. Ens følelsesmæssige udtryk kan svinge meget, man kan ikke styre gråd og latter, og de følelsesmæssige reaktioner kan også dukke op i situationer, hvor man hverken føler sig ked af det eller glad.

Ligesom ved Alzheimers sygdom kan der ved vaskulær demens forekomme glemsomhed, hukommelsestab, koncentrationsbesvær, problemer med sproget eller problemer med at finde vej.

Behandlingsmuligheder

Vaskulær demens kan ikke helbredes, men man kan i noget omfang sørge for, at sygdomstilstanden ikke bliver forværret. Lægen kan ordinere blodtryksregulerende, blodfortyndende eller kolesterolsænkende medicin, ligesom eventuel sukkersyge skal være velbehandlet.

Tidlig diagnosticering og den rette personcentrerede indsats, behandling og støtte, kan gøre en stor forskel for livet med Vaskulær demens – og andre demenssygdomme. Både for de mennesker, der er ramt af sygdom, men også de pårørende.

Læs mere om behandlingsmuligheder ved demenssygdom her.

Hvis du er bekymret for, at du eller nogen du kender har Vaskulær demens eller en anden demenssygdom, er det vigtigt at tale med en praktiserende læge om bekymringerne. Du kan læse mere om demensudredning her.

Du kan læse mere om de forskellige demenssygdomme her:

DET ER VIGTIGT AT FÅ STILLET EN DIAGNOSE

Selvom der endnu ikke findes en helbredende kur mod demenssygdom, kan mange af dem behandles, så symptomerne mindskes.

Jo tidligere en diagnose stilles, jo tidligere kan behandlingen begynde, hvilket kan forbedre prognosen for sygdomsforløbet. Behandlingen kan være medicinsk, men der er også andre tiltag, der er vigtige at forholde sig til for at få et godt liv med demenssygdom.

Hvis du er bekymret for, at du eller nogen du kender har en demenssygdom, er det vigtigt at tale med den praktiserende læge om bekymringerne. Du kan læse mere om demensudredning her.

ANDRE SYGDOMME KAN VÆRE ÅRSAG TIL DEMENS

Der kan være andre sygdomsårsager til demens. De kan inddeles i nogle hovedgrupper:

Cyster og normaltrykshydrocephalus. Der kan være tale om noget, der trykker på hjernen - enten vandcyster eller hjernevæske. Normaltrykshydrocephalus skyldes en sygdom, hvor hjernevæsken ikke kan slippe væk.
Rumopfyldende processer. Svulster i hjernen både godartede og ondartede.
Betændelsestilstande.
Sjældne stofskiftesygdomme af forskellig slags.
Hjerneskader.

Endelige kan visse hjerneskader, feks. efter trafikuheld, give mén og symptomer, så der er tale om demens.

ER DEMENSSYGDOM ARVELIG?

Demenssygdomme er som hovedregel ikke arvelige. Det menes, at genetiske faktorer har betydning, men som regel i et komplekst samspil med andre faktorer.

Mistanken om arvelig demenssygdom i familien kan opstå, hvis der er flere i lige linje med samme symptombillede og/eller hvis demenssygdomme starter usædvanlig tidligt (defineret som før 65-års alderen).

Demens kan dog godt ramme flere i en familie, uden at der er tale om en arvelig sygdom.

Læs mere om arvelighed hos Nationalt Videnscenter for Demens: "Demens, er det arveligt?"

HAR DU FLERE SPØRGSMÅL OM DEMENSSYGDOM OG TIL LIVET MED DEMENS?

Du kan kontakte Alzheimerforeningens rådgivning, Demenslinien. Her sidder en række kompetente fagpersoner med stor erfaring inden for demensområdet klar til at svare på dine spørgsmål inden for demens.

Det er muligt at ringe og skrive gratis til vores rådgivning.

Læs mere