Kom til ekstraordinær generalforsamling i Østjylland
Kom og vær med til en inspirerende aften med fællesspisning, stærke fortællinger og nye kræfter til bestyrelsen
Vi inviterer til en ekstraordinær aften til valg af en ny bestyrelse for Alzheimerforeningens lokalforening i Østjylland. Det er her, du kan være med til at præge retningen for det lokale arbejde og sikre, at mennesker med demens og pårørende får stærke fællesskaber og relevante tilbud tæt på dem.
Samtidig bliver det en aften i fællesskabets tegn, hvor vi samles om et måltid, lytter til personlige fortællinger og får mulighed for at møde andre, der også ønsker at gøre en forskel lokalt.
Aftenen byder bl.a. på




Deltagelse kræver medlemskab
For at deltage i den ekstraordinære generalforsamling skal du være medlem af Alzheimerforeningen.
Hvis du ikke allerede er medlem, kan du nemt blive det her.
Vil du være med i den nye bestyrelse?
Har du lyst til at gøre en forskel for mennesker med demens og deres pårørende i Østjylland? Som bestyrelsesmedlem kan du være med til at skabe lokale tilbud, fællesskaber og aktiviteter, der giver værdi i hverdagen. Du behøver ikke have bestyrelseserfaring – det vigtigste er engagement og lyst til at bidrage.
Kontakt foreningskonsulent Mette Hee Staal på mhs@alzheimer.dk eller telefon 52 10 19 35, hvis du vil vide mere eller overvejer at stille op.

Dagsorden for den ekstraordinære generalforsamling:
- Valg af dirigent og referent
- Valg af formand for lokalforeningen
- Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter

Pia Knudsen
Pia Knudsen er 62 år, billedkunstner, designer og højskolelærer fra Århus. For 4,5 år siden ændrede hendes liv sig drastisk, da hun blev diagnosticeret med Alzheimers demens. Denne diagnose førte til tabet af hendes job og kæreste, men siden hun fik diagnosen har hun arbejdet utrætteligt for at sprede forståelse og oplysning om livet med demens.

Anja Aalund
Anja Aalund var netop blevet selvstændig, da hendes mand Frank på kun 55 år fik konstateret Lewy body demens. Alt det, der gav mening dagen før, gjorde det pludselig ikke længere. “Jeg var blevet inviteret på en rejse. Ikke en rejse, jeg havde bedt om. Men en rejse, hvor det handlede om at finde en ny måde at være i livet på”. Med dyb indsigt inviterer Anja Aalund os ind i en personlig fortælling om, hvordan man kan finde en vej, når livet vælter.