Menu
10. juni 2016

Topryttere i sadlen mod demens

Ridesporten fik Anne Lütken igennem sin mands opslidende demensforløb – nu er hun gået sammen med Alzheimerforeningen i projektet ”Ride for a Cure”, der skal samle penge ind til forskning i demens, når der afholdes DM i dressur på Broholm Slot.

Når Broholm Horseshow afholder DM i dressur d. 16-19 juni 2016 bliver det med et godt formål for øje. Arrangør Anne Lütken har nemlig besluttet, at der under arrangementet skal samles penge ind til Alzheimerforeningen med fokus på forskning.
- Ridesporten har givet så meget til mig og mange andre, og jeg synes det er på tide, at vi giver noget tilbage. Med ”Ride for a Cure” ønsker vi at give håb til de tusindvis af mennesker, der lever en hverdag med demens, fortæller Anne Lütken.
Læs mere om de forskellige typer af demens her på Alzheimerforeningen.

En kæmpe omvæltning

I over fem år levede Anne Lütken selv med demens helt inde på livet da hendes mand, Frederik Lütken, blev ramt af en blodprop, som forårsagede demens, i en alder af 69 år. Sygdommen blev en kæmpe omvæltning for parret.
- Den mand jeg havde levet med i 20 år, ændrede personlighed. Han mistede al gejst og blev passiv. Det var meget hårdt at opleve, forklarer Anne Lütken, der samtidig oplevede at skifte rolle fra at være partner til at blive omsorgsgiver for sin mand.  

Red igennem demensen 

Frederik Lütken mistede med sygdommen også overskuddet til den ridesport, der havde gennemsyret hele hans liv som rytter og stævnearrangør. Men når han var med i stalden, kunne man stadig mærke hans glæde for dyrene, husker Anne Lütken. Selv brugte hun ridesporten som en vej igennem forløbet:

- Når jeg sad på hesten, glemte jeg alt omkring mig. Jeg var nødt til at være til stede 100 procent, og når jeg tog hjem, havde jeg fornyede kræfter. Det reddede mig.

I 2011 døde Frederik Lütken af sin demenssygdom, 74 år gammel. Forløbet sidder stadig dybt i Anne Lütken, der i dag fungerer som protektor for Alzheimerforeningens rådgivnings- og kontaktcenter for demensramte og pårørende på Kallerupvej i Odense, hvor hun blandt andet holder foredrag om demens. 

Hun håber, at Broholm Horseshow kan være med til at sætte fokus på demens og skabe mere åbenhed. 

Fakta om Ride for a Cure:

  • Broholm Horseshow og Alzheimerforeningen er gået sammen om at indsamle penge til forskning i demenssygdomme. 
  • Samarbejdet omfatter bl.a. en række fundraisingaktiviteter, hvor sponsorer, leverandører og publikum har mulighed for at støtte forskning i demenssygdomme ved DM i dressur.
  • Alzheimerforeningen støtter via Alzheimer-forskningsfonden forskning i demenssygdomme. Fonden giver penge til grundlæggende forskning i hvordan demenssygdomme opstår, forebygges og behandles. 
  • Broholm Horseshow, der hvert år afholder DM i dressur, er stiftet af Anne og Frederik Lütken.
  • DM i Dressur & Paradressur afholdes d. 16.-19. juni 2016.

Læs mere om Broholm Horseshow her
Støt forskning i demens her 

Senest opdateret d. 21. januar 2021
Støt os
Kalender
Se aktiviteter

Find alt fra korsang og gåture til foredrag og caféhygge. Se, hvad der sker nær dig.

Rekord for LI
Landsindsamling slår rekord

Over 2.000 indsamlere fik samlet 2,6 mio. kr. ind. Det er ny rekord og svarer til en stigning på ca. 18 % i forhold til 2023.

Foredrag
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få viden, råd og historier om livet med demens direkte i din indbakke. Vi sender løbende opdateringer om aktiviteter, støtte, forskning og fællesskaber – til dig, der vil gøre en forskel.

Vores liv med demens
Læs personlige beretninger om demens her
Nyheder
Partnerskabsaftale
25. juni 2026
Alzheimerforeningen har indgået partnerskabsaftale om nyt demensfællesskab i Glostrup Kommune
Alzheimerforeningen har indgået partnerskabsaftale om nyt demensfællesskab i Glostrup Kommune
Alzheimerforeningen er med, når hjernen har sit eget skib på årets Folkemøde
9. juni 2026
Alzheimerforeningen er med, når hjernen har sit eget skib på årets Folkemøde
På årets Folkemøde har hjernen sit eget skib, som Alzheimerforeningen søsætter i samarbejde med seks andre organisationer. Se det fulde program her.
Alzheimerforeningen sætter demens på dagsordenen til Folkemødet 2026
8. juni 2026
Alzheimerforeningen sætter demens på dagsordenen til Folkemødet 2026
Alzheimerforeningen sætter demens på dagsordenen til Folkemødet 2026
Læs alle nyheder her
Arrangementer
Torsdag d. 28. august
Kl. 13:00
Tøseklubben
7000 7000 Fredericia
Henvender sig til damer med en demenssygdom fra Fredericia. Her kan du møde ligesindede og blive en del af et fællesskab. Sammen planlægger vi, hvad der skal ske i tøseklubben. Det kunne for eksempel være: spille spil, quizze, gå en tur i naturen, tage på cafebesøg, udflugter, på biblioteket, bage, masser af hyggesnak og meget andet.
Mandag d. 01. december
Kl. 10:30
Kulturklubben for mennesker med demens
I Kulturklubben bliver du del af en gruppe, som samles til klubmøde hver tredje uge og får en fælles kulturoplevelse. I bliver modtaget i døren, og efter ca. en time med en rolig kulturoplevelse samles vi om en kop kaffe og en snak om det, vi har oplevet. Kulturklubben samarbejder med kulturinstitutioner i København, som alle har erfaringer med demensvenlige kulturoplevelser, og det er hos dem, klubmøderne finder sted. Hvem kan deltage? Du skal være bosiddende i Københavns Kommune for at deltage. Ledsagere må dog gerne komme fra andre kommuner. En demensdiagnose er ikke et krav for at deltage. Er du 65+ og oplever kognitive udfordringer, er du velkommen. Let, moderat eller svær demens? Det går vi ikke så meget op i. Det afgørende er, om du kan have glæde af at komme ud på museer og få en kulturoplevelse sammen med andre. Ledsager Alle deltagere skal have en ledsager med. Det behøver ikke at være den samme ledsager hver gang. Det kan være en ægtefælle, et voksent barn, en ven, en nabo eller en gammel kollega. Det kan også være en frivillig kulturven, som vi gerne vil hjælpe med at finde. Ledsageren skal kunne stå for jeres fælles transport til kulturinstitutionen. Vil du være frivillig kulturven? Vil du gerne påtage dig at ledsage et menneske med demens til kulturoplevelse og kaffe hver tredje uge? Vi kan hjælpe med at klæde dig på til opgaven og støtte dig undervejs, hvis noget er svært. Ring eller skriv og hør nærmere.
Se alle arrangementer
Fakta

Hver

3. time 
dør en dansker af en demenssygdom

 

400.000
lever med en demenspatient i familien

Giv et bidrag
Din støtte bidrager til et bedre liv med demens
Støt her
100,-
Støt med 100,-
150,-
Støt med 150,-
200,-
Støt med 200,-
Fakta

ca
90-100.000
lever med en demenssygdom

 

Hjælp os med at hjælpe