Mens Norge og Sverige i de seneste år har mangedoblet deres investeringer i demensforskning, er bevillingerne herhjemme faldet. Det til trods for at store internationale organisationer som WHO, OECD, EU og G8 (de otte rigeste nationer i verden) i stigende grad anbefaler, at der investeres flere penge i at forske i de demenssygdomme, som over 50 millioner mennesker på verdensplan lige nu lider af.
Læs mere om demens typer el. former her på Alzheimerforeningen.
”Det virker bagvendt”
At forskning i demens er yderst nødvendig, fremgår også af den ’Nationale forskningsstrategi for demens 2025’, som Folketinget lancerede i december sidste år. Strategien lægger klare linjer for, hvordan forskningen skal sikre relevant viden om forebyggelse, behandling, pleje og psykosociale indsatser på social‐ og sundhedsområdet. Men der er et problem. Folketinget har ikke afsat en eneste ekstra krone til at virkeliggøre forskningsstrategiens ambitioner.
- Det virker helt bagvendt, at vi har vedtaget en forskningsstrategi for demens, samtidig med at vores investeringer i hjerneforskning i flere år har været faldende. Sammenligner man med Norge og Sverige er investeringerne i forskning i fx Alzheimers sygdom fem til seks gange større end i Danmark. Der er derfor en stor risiko for, at vores demensforskning sakker bagud, frygter Nis Peter Nissen, der er direktør i Alzheimerforeningen.
Investeringer i forskning i Alzheimers og andre hjernesygdomme er samlet set faldet i Danmark med 12 procent fra 2011 til 2016, mens de er steget med 34 procent inden for EU og de øvrige lande, der indgår i EU’s såkaldte JPND‐program (Joint Programme Neurodegenerative Disease Research). Målt i kroner og øre per indbygger er større bevillinger til forskning i Alzheimers sygdom faldet i Danmark med to procent, mens de er steget med 500 procent i Norge og 650 procent i Sverige.
Uforløst potentiale
De samlede omkostninger til behandling og pleje af demenssygdom i Danmark løber årligt op i mere end 24 milliarder kroner. Og i takt med at gruppen af 89.000 danskere, der i dag lider af demens, over den næste årrække kommer til at vokse markant i antal, vil udgifterne til pleje og behandling gøre det samme.
- Demens koster allerede samfundet mere end kræft- og hjertekarsygdomme, men forskningen i demens prioriteres langt lavere. Danmark har ellers med vores unikke offentlige registre og dygtige forskere muligheden for at vise vejen på området – fx i hvordan man forebygger demenssygdomme - men det kræver at vores politikere tager ansvar og følger de internationale anbefalinger om flere offentlige investeringer i demensforskning, siger Nis Peter Nissen.
Helt konkret foreslår Alzheimerforeningen Folketingets partier at de i forbindelse med den kommende finanslov tager initiativ til gradvist at øge Danmarks investeringer i Demensforskning, således at der senest i 2025 afsættes mindst en procent af de samlede omkostninger til behandling og pleje af demenspatienter til forskning i forebyggelse, pleje og behandling af demenssygdomme. Det svarer til ca. 250 millioner kroner i 2025 – eller cirka en halvtredser per dansker om året, hvilket følger de anbefalinger blandt andre WHO, OECD og patientforeninger i resten af verden kommer med.
