Menu
26. september 2019

Ny rapport: Danskerne ved for lidt om demens

Viden om demens er nøglen til forståelse af nogle af de mest tabubelagte sygdomme, vi kender. Og forståelse er noget af det, dem der lever med sygdommen til hverdag, efterspørger allermest. Desværre står det sløjt til med danskernes viden om demens, viser en ny befolkningsundersøgelse, som YouGov har lavet for Alzheimerforeningen.

Over halvdelen af danskerne ved ikke, at demens skyldes sygdom i hjernen, og altså ikke er en naturlig del af det at blive gammel. Otte ud af ti mener, at de kun har nogen, lidt eller ingen viden om, hvad de skal gøre, hvis en af deres familie får demens og tre fjerdedele ved ikke at demenssygdomme er dødelige, på trods af at demens er den anden hyppigste dødsårsag for kvinder og sjette hyppigste for mænd i Danmark. Det viser en ny stor befolkningsundersøgelse, som YouGov har lavet for Alzheimerforeningen. Og de nye tal bekymrer Alzheimerforeningens direktør Nis Peter Nissen:

- På trods af at demenssygdom er en af de hastigst voksende folkesygdomme, som berører rigtig mange mennesker, så ved danskerne generelt meget lidt om demens. Og det er et problem, for når vi spørger demenspatienter og pårørende om, hvad der er vigtigt for dem i deres hverdag, så er viden om sygdommen og forståelse fra omverdenen helt i top. Det er helt afgørende for, hvorvidt man føler sig tryg ved at bevæge sig ud i samfundet eller føler sig misforstået og isolerer sig, hvilket desværre er meget udbredt, siger han.

En frygtet sygdom

Der lever i dag omkring 90.000 mennesker i Danmark med en demenssygdom, og det anslås at omkring 400.000 er nære pårørende til en person med demens. Antallet forventes at vokse med 70 procent frem mod 2050 - dels fordi vi bliver ældre og fordi en stor generation rammer den alder, hvor risikoen for at få demens er størst.

Ifølge undersøgelsen er demenssygdom, næstefter kræft, den sygdom, flest danskere frygter at få. Og frygten for demens og sygdommenes udvikling og manglende behandling, er måske netop også grunden til, at danskerne ikke ønsker at vide alt for meget om demens, vurderer Alzheimerforeningen.

Men der er faktisk noget at gøre. For op mod en tredjedel af alle demenstilfælde kan forebygges ved livsstilsændringer, og selv hvis man bliver ramt, findes der medicinsk behandling, der kan forsinke udviklingen af nogle demenssygdommes. Ifølge undersøgelsen er det dog under halvdelen af danskerne, der er klar over det.

God kilde til viden

Heldigvis er der rig mulighed for at blive klogere på demens. Over 100.000 mennesker har allerede sagt ja til mere viden om demens ved at blive Demensvenner, og det er en hurtig og effektiv måde at blive klædt på med viden:

- På undersøgelsen kan vi se, at dem der kender til Demensven-kampagnen også ved meget mere om, hvad de kan gøre for at hjælpe et menneske med demens. Faktisk er der over dobbelt så mange som ved meget om, hvad de kan gøre for at hjælpe. Så med masser af gode Demensvenner er der håb for, at vi kan bryde den kedelige statistik fra undersøgelsen, lyder det fra Nis Peter Nissen.

Hvis du skulle være i tvivl, er demens betegnelsen for en række symptomer på svigtende hjernefunktion, som kommer til udtryk i flere forskellige sygdomme. Alzheimers sygdom er den mest udbredte, men der findes op til 200 sygdomme der leder til demens, som typisk kommer til udtryk i dårlig hukommelse og en nedsat evne til at fungere i hverdagen (orienteringsevnen og evnen til at tænke abstrakt og logisk kan for eksempel blive påvirket). Læs mere om demens her.

LÆS HELE YOUGOV-UNDERSØGELSEN HER

Senest opdateret d. 12. februar 2020
Fakta

Resultater fra undersøgelsen

  • 76% ved ikke at demens er dødeligt
  • 25% ved ikke, at alle kan udvikle demens
  • 54% ved ikke, at medicinsk behandling kan forsinke nogle demenssygdommes udvikling
  • Over halvdelen ved ikke, at demens skyldes sygdom i hjernen
  • 72% ved ikke, at deltagelse i sociale aktiviteter nedsætter risikoen for demens
  • 80% angiver at de kun har lidt, nogen eller ingen viden om demens
Støt os
Julian
Julian vil skabe et rum for sorg som pårørende

Han startede podcasten ”Mor, glemmer dit hjerte også”. Læs mere og lyt til den her

Mindeindsamling
Lav en mindeindsamling til Alzheimerforeningen

Her kan du oprette en indsamling ifm. en bisættelse eller begravelse.

Marte Meo
Få inspiration til en tryg hverdag med demens

Få inspiration og viden i 25 små Marte Meo-film, som kan styrke nærværet og omsorgen

Vores liv med demens
Læs personlige beretninger om demens her
Nyheder
Gentagende svigt på plejehjem kalder på akut politisk handling
21. september 2023
Gentagende svigt på plejehjem kalder på akut politisk handling
Hver fjerde tilsyn på ældreområdet viser større eller kritiske problemer.
Rundspørge vidner om besparelser på demensområdet
11. september 2023
Ny rundspørge vidner om besparelser på demensområdet
I en rundringning melder flere lokalformænd lige nu kommunale besparelser.
Alzheimerforeningen kæmper lokalt for lukningstruet tilbud
30. august 2023
Alzheimerforeningen kæmper lokalt for lukningstruet tilbud
Lokalforeningen indkaldte til borgermøde i Helsingør.
Læs alle nyheder her
Arrangementer
Lørdag d. 23. september
Kl. 11:00
få mere at vide om demens og demensvenlighed i Indkøbscentre i Hvidovre og Avedøre Stationsby
2650 hvidovre
Mød demensvenlige ambassadører og få mere at vide om demens og demensvenlighed Indkøbscentre i Hvidovre og Avedøre Stationsby
Søndag d. 24. september
Kl. 00:00
CaféBio
2635 Ishøj
CAFÉBIO - Filmcafé for mennesker med demens i hverdagen
Se alle arrangementer
Fakta

Hver

3. time 
dør en dansker af en demenssygdom

 

400.000
lever med en demenspatient i familien

Giv et bidrag
Din støtte bidrager til et bedre liv med demens
Støt her
100,-
Støt med 100,-
150,-
Støt med 150,-
200,-
Støt med 200,-
Fakta

ca
85-90.000
lever med en demenssygdom

 

Hjælp os med at hjælpe

Webshop
Forstå Demens - Bliv klog på demens
Forstå Demens - Bliv klog på demens
Køb og støt
ID armbånd fra Djuva - Model Beat
ID armbånd fra Djuva - Model Beat
Køb og støt
Ida demensdukke
Ida demensdukke
Køb og støt
Katten Billy - demenskat
Katten Billy - demenskat
Køb og støt
Handyman - Demensvenlige magnetiske puslespil
Handyman - Demensvenlige magnetiske puslespil
Køb og støt
Mulepose med små Demensven hjerter
Mulepose med små Demensven hjerter
Køb og støt
Demensven halskæde, armbånd og øreringe
Demensven halskæde, armbånd og øreringe
Køb og støt
Gennem sprækkerne
Gennem sprækkerne
Køb og støt
Nål med Demenssymbolet - til mennesker med demens
Nål med Demenssymbolet - til mennesker med demens
Køb og støt
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Køb og støt
Idas morfar har en sygdom
Idas morfar har en sygdom
Køb og støt