- Jeg frygter meget for at sende min mand på plejehjem. Jeg hører ofte historier om omsorgssvigt, lave normeringer og mangel på ressourcer. Så som det ser ud nu, er det noget, vi virkelig prøver at undgå, fortæller Jette Veber.
Læs mere om de forskellige demens typer her på Alzheimerforeningen.
For fire år siden fik hendes mand Birger stillet diagnosen Alzheimers sygdom i en alder af blot 63 år. Og siden har frygten for den dag, Birger ikke kan bo hjemme længere, fyldt hos familien:
- Jeg ville ønske, at der fandtes et sted, hvor jeg kunne få lidt mere tryghed for, at Birger ville være i gode hænder. For der kommer selvfølgelig en dag, hvor jeg ikke kan magte opgaven længere, fortæller Jette Veber.
Faktisk findes det sted, Jette Veber efterspørger, i teorien allerede. For i december 2018 blev den nye portal Plejehjemsoversigten lanceret. Målet med oversigten er at give borgerne et overblik over, hvilke plejehjem der findes i deres kommune og hvad de har at tilbyde. Ifølge bekendtgørelsen, som trådte i kraft den 1. oktober 2018, skal oversigten indeholde information om alt fra sygefraværet af personalet, virksomhedsformen og værdigrundlaget. Men for Jette og Birger og de tusindvis af andre familier berørt af demens, er overvejelserne om plejehjem ikke blevet gjort meget nemmere. I Rødovre Kommune, hvor Jette og Birger bor, er der for eksempel fire plejehjem at vælge imellem, men ingen af dem nævner demens. Og sådan er det desværre mange steder.
Kommunerne glemmer demenspatienter
Selvom to ud af tre kommuner har en demenspolitik, følger de ikke op på de gode intentioner. Ifølge Alzheimerforeningens undersøgelse nævner 80 procent af plejehjemmene på oversigten ikke demens med et ord og 23 kommuner nævner slet ikke demens på nogen af kommunens plejehjem på Plejehjemsoversigten. Det gælder for eksempel Assens, Esbjerg, Glostrup, Hedensted, Helsingør, Høje-Taastrup, Lolland, Lyngby-Tårbæk, Rødovre, Tønder, Vesthimmerlands og Aabenraa Kommune, som ellers alle har vedtaget en demensstrategi eller -politik.
For mennesker med demens og deres pårørende er bureaukratiske demenspolitikker ikke lige så vigtige som den lavpraktiske information om plejehjemmenes tilgang til demens. Derfor undrer det Jette Veber, at Rødovre Kommune prioriterer strategien over informationen til borgerne:
- Det er vigtigt for os, at Birger er et sted, der forstår ham og kan tage hånd om ham og hans sygdom. Men når ingen af plejehjemmene i Rødovre nævner demens, så bliver man ikke tryg ved at skulle lade ham bo der, siger hun.
Et frit valg uden information
Der er blevet afsat 12,5 mio. kroner over fire år til at give borgerne en bedre plejehjemsoversigt. Men hvad er værdien af oversigten, hvis den ikke tegner et reelt billede af virkeligheden på plejehjem eller skaber tryghed hos kommende beboere og deres pårørende, spørger Alzheimerforeningens direktør Nis Peter Nissen:
- I værste fald skaber Plejehjemsoversigten mere forvirring og utryghed, end at den hjælper de mennesker, den er sat i verden for. Det er fint, at man kan få oplysninger om faciliteterne og maden på plejehjemmet, men vi ved fra vores medlemmer, at det der især betyder noget, er at der er afsat tilstrækkeligt personale og at der er viden om og forståelse for demens på plejehjemmet. De oplysninger har man i årevis kunne finde i den svenske ’Äldreguiden’, så det undrer mig, at vi ikke kan tilbyde de samme centrale oplysninger her i Danmark.
Læs Alzheimerforeningens undersøgelse her.
