Som barn af en mor eller far med en demenssygdom kan det være svært at finde nogen, som kan sætte sig ind i de følelser og dilemmaer, man står i - og det kan være svært for andre, som ikke har en demenssygdom inde på livet, at forstå hvordan livet pludselig har ændret sig. Omvendt kan det være grænseoverskridende at søge hjælp, og mange unge ønsker ikke at belemre andre med deres problemer eller sætte sig i en for sårbar position. Men hvad nu, hvis ens egne erfaringer og udfordringer rent faktisk kunne hjælpe andre? Det er tankegangen bag Alzheimerforeningens nye koncept ’Ligepersoner’:
- Ligepersoner er unge, som selv har eller har haft en forælder med demens, og gerne vil hjælpe og støtte andre i samme situation. De er ikke terapeuter og har ikke faglig viden om demens, men de ved hvordan livet i en familie med demens er. Og vigtigst af alt, så har de selv et behov for at dele deres erfaringer og bliver klogere på deres egen situation. På den måde indgår de unge i en lige relation, forklarer Janne Jakobsen, der er projektleder i Alzheimerforeningen.
Læs om typer af demens.
Succeshistorie fra Norge
Konceptet stammer fra Norge, hvor landets største patientforening, Nasjonalforeningen for folkehelsen, siden 2013 har klædt 110 pårørende i alle aldre på til at være Ligepersoner. Hver Ligeperson har en profil, hvor de fortæller lidt om deres erfaringer, så man kan tage kontakt til den person, man bedst kan spejle sig selv og sin situation i.
Alzheimerforeningens Ligepersoner har tavshedspligt og er klædt på til at håndtere forskellige situationer. Hvis de støder ind i problemer, som de ikke kan hjælpe med, har de et helt team af fagpersoner i ryggen fra Alzheimerforeningens Demenslinie, som dagligt rådgiver om alle aspekter af livet med demens. Derudover mødes de jævnligt for at sparre med hinanden.
Potentiale til at blive stort
I første omgang er ni unge fra hele landet blevet klædt på som Ligepersoner, men Alzheimerforeningen ønsker, at ordningen skal vokse og også brede sig til andre målgrupper:
- Vi har fra begyndelsen kunne mærke, at vi havde fat i noget rigtig stærkt med det her koncept. Hele idéen om at mødes i en lige relation skaber genklang hos dem, vi møder, og det er en helt ny måde at mødes på om livets udfordringer, end vi tidligere har oplevet i mentorordninger, pårørendegrupper eller behandlerforløb. I Norge har de med succes allerede bredt konceptet ud til andre grupper af pårørende, og den udvikling kunne vi sagtens forestille os, også ville kunne ske her, lyder det fra Janne Jakobsen.
’Ligepersoner’ - og Alzheimerforeningens andre initiativer for børn og unge - er blevet til med støtte fra VELUX FONDEN.
CITATER FRA LIGEPERSONER:
|
”Jeg har meldt mig som Ligeperson, fordi jeg føler, at jeg har lyst til at dele mine erfaringer og gøre noget godt for andre, som har haft samme eller en lignende problemstilling, som mig. Jeg tror, det særlige ved Ligepersoner er, at man møder unge, som har gået igennem det samme. Så man er i øjenhøjde og kan bare tale ud lige ud af posen og hjertet”. - Julie Lauesen |
|
- Augusta Beyer Larsen |
”Det, jeg synes er så fedt ved Ligepersoner, er, at vi er ikke overhovedet terapeuter eller psykologer eller noget som helst. Vi er lige personer - ung til ung - der deler ud omkring det, de synes er svært, og vi deler ud omkring vores. Så selvom det er os, man skal kontakte, kan de give lige så meget sparring og råd og omsorg den anden vej rundt. Det kan være én sms - det kan være to måneders samtaler hver anden dag. Der er ikke noget forpligtende. Der er ikke noget med, at man skal indgå i et eller andet forløb - det er slet ikke sådan noget. Vi er unge mennesker, der er ramt af en forfærdelig sygdom i vores liv, og vi vil gerne hjælpe og sparre med hinanden.”
