Menu
14. juni 2024

Demens og type 2-diabetes øger dødelighed

Tidligere studier har vist, at type 2-diabetes øger risikoen for at udvikle demens senere i livet. Nyt studie viser, at dødeligheden er højere, hvis man både lider af type 2-diabetes og demens.

Demens og type 2-diabetes øger dødelighed

Af Mogens Holbøll

Et nyt studie viser, at andelen af personer med type 2-diabetes, der dør af hjerte-kar-sygdomme, næsten er halveret gennem de sidste 20 år. Men studiet viser også en tendens til stigende død på grund af demens - særligt blandt personer med type 2-diabetes. Derfor tyder det på, at demens kan få et andet forløb med en øget dødelighed, hvis man også lider af type 2-diabetes.

- Demens er forbundet med hjerte-kar-sygdom og hvordan kroppen omsætter sukker. Der er derfor grund til at tro, at demens blandt personer med diabetes kan have et andet forløb end hos personer uden diabetes. Med en aldrende diabetesbefolkning er hjernen og den kognitive funktion et af de områder, vi skal til at fokusere mere på, siger læge og ph.d. Susanne Boel Graversen, som er medforfatter på studiet, til Medicinsk Tidsskrift.

Det er et forskerhold fra Steno Diabetes Center Aarhus, der står bag det nye studie, der er publiceret i tidsskriftet The Lancet Regional Health – Europe. Studiet er baseret på danske registre. Her har forskerholdet undersøgt de hyppigste dødsårsager blandt voksne danskere med og uden type 2-diabetes i perioden 2002 til 2019.

Læs det nye studie

Alzheimer og diabetes

Tidligere befolkningsundersøgelser viser, at diabetes mere end fordobler risikoen for vaskulær demens. Men diabetes er også forbundet med ca. 50 pct. øget risiko for at udvikle Alzheimers sygdom. Her anvendes en lidt anden forklaringsmodel på sammenhængen mellem diabetes og demens.

Nogle forskere peger på, at Alzheimers sygdom bl.a. hænger sammen med en ubalance i hjernecellernes stofskifte - dvs. deres evne til at omdanne energi.

I takt med, at Alzheimers sygdom udvikler sig, falder antallet af insulinreceptorer i hjernecellerne. Det forringer cellernes evne til at reagere på insulin (insulin-resistens) og til at nedbryde beta-amolyid i hjernen. Ophobning af proteinet beta-amolyid er netop et af de vigtigste kendetegn ved Alzheimers sygdom.

Nogle forskere bruger ligefrem betegnelsen ”type 3-diabetes” om Alzheimers sygdom. Gennem de seneste ti år har man forsket i, om lægemidler mod diabetes (fx insulin som næsespray) kan påvirke de processer i hjernen, der fører til Alzheimers sygdom.

Forebyg sygdom

De nye studier og resultater øger forståelsen af demens og sammenhængen til andre sygdomme. Type 2-diabetes kan til en vis grad forebygges ved at spise mindre og mere fedtfattigt, sørge for motion hver dag, holde vægten nede og lade være med at ryge. Har man en demenssygdom er det også vigtigt at bevare et sundt helbred.

Læs mere

Senest opdateret d. 18. juni 2024
Støt os
Kalender
Se aktiviteter

Find alt fra korsang og gåture til foredrag og caféhygge. Se, hvad der sker nær dig.

Rekord for LI
Landsindsamling slår rekord

Over 2.000 indsamlere fik samlet 2,6 mio. kr. ind. Det er ny rekord og svarer til en stigning på ca. 18 % i forhold til 2023.

Foredrag
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få viden, råd og historier om livet med demens direkte i din indbakke. Vi sender løbende opdateringer om aktiviteter, støtte, forskning og fællesskaber – til dig, der vil gøre en forskel.

Vores liv med demens
Læs personlige beretninger om demens her
Nyheder
Alzheimerforeningen med klar opfordring: Fasthold demensambitionerne fra valgkampen
26. marts 2026
Alzheimerforeningen med klar opfordring: Fasthold demensambitionerne fra valgkampen
179 folketingsmedlemmer er fundet. Alzheimerforeningen har en klar opfordring til dem: Fasthold valgkampens udmeldinger og ambitioner på demensområdet.
Udtalelser om demens under folketingsvalget 2026
25. marts 2026
Udtalelser om demens under folketingsvalget 2026
I løbet af valgkampen har flere partier forholdt sig til demensområdet. Alzheimerforeningen har samlet et overblik.
5 gode råd: Sådan kan du hjælpe mennesker med demens med at stemme til valget
19. marts 2026
5 gode råd: Sådan kan du hjælpe mennesker med demens med at stemme til valget
Der er valg i luften, og Alzheimerforeningen giver her fem gode råd til at hjælpe mennesker med en demenssygdom med at stemme.
Læs alle nyheder her
Arrangementer
Torsdag d. 28. august
Kl. 13:00
Tøseklubben
7000 7000 Fredericia
Henvender sig til damer med en demenssygdom fra Fredericia. Her kan du møde ligesindede og blive en del af et fællesskab. Sammen planlægger vi, hvad der skal ske i tøseklubben. Det kunne for eksempel være: spille spil, quizze, gå en tur i naturen, tage på cafebesøg, udflugter, på biblioteket, bage, masser af hyggesnak og meget andet.
Mandag d. 01. december
Kl. 09:00
Ønskebrønden i Plantorama.
3400 Hillerød
Plantorama i Hillerød har en ønskebrønd i nærheden af indgangen, hvor man kan støtte lokalforeningen ved at kaste mønter i brønden. Her er placeret brochurer fra Alzheimerforeningen, der oplyser om indmeldelse, arrangementer, om at melde sig som frivillig og andet.
Se alle arrangementer
Fakta

Hver

3. time 
dør en dansker af en demenssygdom

 

400.000
lever med en demenspatient i familien

Giv et bidrag
Din støtte bidrager til et bedre liv med demens
Støt her
100,-
Støt med 100,-
150,-
Støt med 150,-
200,-
Støt med 200,-
Fakta

ca
90-100.000
lever med en demenssygdom

 

Hjælp os med at hjælpe