Søndag præsenterede regeringen den økonomiske ramme for den kommende nationale demensplan, der blev lovet i regeringsgrundlaget. Det blev til en midlertidig finansiering på 170 mio. kr. om året i de næste fire år. Indholdet i demensplanen er endnu ikke defineret, men midlerne lader til at skulle dække hele demensområdet, fra den kommunale behandling og pleje til udredning og støtte til pårørende.
Den økonomiske ramme kommer en måned efter, at ældreminister Jacob Mark (SF) på Demensvenligt Danmarks topmøde 1. september udtrykte ambitioner om, at demensområdet skal sikres et varigt løft og en mere ensartet, høj kvalitet. Udmeldingen flugter med et ambitiøst regeringsgrundlag, der havde mange positive takter med på demensområdet.
"Det er positivt, at regeringen afsætter penge i finanslovsforslaget til demensområdet, og vi har været glade for de ambitioner, som regeringen har haft med regeringsgrundlaget. Men vi er skuffede over, at resultatet endnu en gang er midlertidig finansiering, som skal dække alt fra udredning til hjælpen i hverdagen. Vi har svært ved at se, hvordan beløbet kan indfri ambitionerne og reelt skabe den fornødne forandring for de mange tusinde danskere, der lever med demens, og dem der desværre kommer til" siger Alzheimerforeningens direktør, Mette Raun Fjordside.
Risikerer at pengene bliver spredt for tyndt
Demens skyldes kronisk, dødelig hjernesygdom og er den fjerde hyppigste dødsårsag i Danmark. Omkring 100.000 danskere lever i dag med demens, og i 2040 ventes tallet at være steget til 146.000. Antallet af pårørende er 4-5 gange så højt. Det Nationale Videnscenter for Demens har anslået, at sygdommen koster samfundet knap 10 mia. kr. om året.
En solid national demensplan kræver varige investeringer i hele forløbet som fx tidlig opsporing, forebyggelse, hurtigere udredning af høj kvalitet, koordinerede og sammenhængende sygdomsforløb med ensartede behandlings- og plejetilbud af høj kvalitet i hele landet, og systematisk støtte til pårørende. Midlertidig finansiering kan ikke sikre et varigt kvalitetsløft, og når beløbet er så relativt beskedent, bliver pengene spredt så tyndt, at de risikerer ikke at gøre den mærkbare forskel, som mange efterspørger. Til sammenligning lancerede Venstre i marts deres udspil ”Demensløftet”, hvor investeringen i demensområdet lød på 500 millioner kroner årligt i varige midler.
Alzheimerforeningen stiller sig til rådighed
Den økonomiske ramme har regeringen nu spillet ud med, men indholdet i regeringens demensplan skal stadig på plads. Alzheimerforeningen vil gøre alt for, at pengene ender der, hvor de gør størst forskel for mennesker med demens og deres pårørende. Samtidig vil foreningen arbejde for, at planen hele tiden evalueres og peger frem mod varige løsninger, så vi ikke står med ophør af gode initiativer, når puljen udløber om fire år.
Foreningen har tidligere i år fremlagt 14 konkrete forslag til, hvordan demensindsatsen i Danmark kan styrkes.
"Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at hver krone bliver brugt rigtigt, og vi stiller vores viden og erfaring til rådighed. Vi anbefaler, at regeringen sørger for nationale guidelines til behandling og støtte ved demenssygdom og udarbejdelse af en kvalitetsstandard for demenskoordinatorfunktionen, som sikrer sammenhængende forløb og høj kvalitet for både patient og pårørende. Men vi kommer også til at minde regeringen om deres løfter fra regeringsgrundlaget, at fire år går hurtigt, og demens ikke forsvinder når finansieringen udløber," siger Mette Raun Fjordside.
Klik her for at læse vores 14 konkrete forslag til en ny national demensplan.
|
Fakta om demens og regeringsgrundlaget
|
