I weekenden præsenterede regeringen den økonomiske ramme for den nye nationale demensplan. I finanslovsforslaget afsættes der 170 mio. kr. om året i de næste fire år, og umiddelbart skal pengene dække hele demensområdet fra udredning, til at øge demensfaglighed i plejen og sikre bedre støtte til mennesker med demens og deres pårørende. Det oplyste Ældreministeriet.
"Hos Alzheimerforeningen er budskabet klart. Vi er glade for, at regeringen har valgt at prioritere området ved at afsætte penge i finanslovsforslaget, men vi er skuffede over, at der ikke er tale om varige midler. Hvis vi skal sikre det løft i kvaliteten, som eksperter og området i den grad har brug for, kræver det varige midler," siger Alzheimerforeningens direktør, Mette Raun Fjordside, der søndag aften medvirkede i 19 Nyhederne på TV2 med selvsamme budskab.
Dagen efter rammen blev præsenteret, udkom Rigsrevisionens undersøgelse af regionernes udredning af mennesker med demens. Heri udtalte Statsrevisorerne ”Skarp kritik” af, at 84 procent af patienterne ikke bliver udredt for demens indenfor 30 dage, som loven garanterer. Samtidig viste undersøgelsen, at mennesker med demens i gennemsnit venter fem gange så længe på at blive udredt.
"Selvom kritikken ikke kommer bag på os, så er det nedslående læsning. Undersøgelsen bekræfter det det, mange mennesker med demens og pårørende har fortalt os om i årevis. De fortæller om lange udredningsforløb, diagnoser, der er forkerte eller upræcise, og et sundhedsvæsen, hvor den hjælp, som de får, afhænger af både postnummer og social baggrund. Og det er så enormt vigtigt, at alle mennesker med demens og deres pårørende har samme muligheder for udredning og behandling. Vi kan kun gentage, at det urimeligt over for de tusindvis af mennesker, der hvert år rammes af demens og deres familier," siger Mette Raun Fjordside.
Hvad betyder det for mennesker med demens og pårørende?
Det er for tidligt at sige præcist, hvad pengene kommer til at betyde for den enkelte. Der er tale om en overordnet økonomisk ramme, og politikerne har endnu ikke lagt sig fast på, hvad midlerne helt konkret skal bruges på.
Med det nuværende beløb er det dog Alzheimerforeningens klare overbevisning, at det bliver mere end svært at indfri de ambitioner, regeringen satte sig i regeringsgrundlaget, hvor det i sin tid blandt andet lød, at:
”Planen skal bidrage til, at demensindsatsen integreres i ældreplejen og sundhedsrådenes arbejde, sikre kontinuitet og kompetencer i plejen, nedbringe ventetiderne, styrke patientrettighederne, sikre, at flere får adgang til en demenskoordinator, samt skabe rammer, der forebygger mistrivsel og unødvendig medicinering. ”
Sundhedsøkonom og professor emeritus Jes Søgaard vurderede søndag over for TV 2, at ambitionerne kræver mindst det dobbelte beløb. Venstre har tidligere foreslået 500 mio. kr. om året i faste midler.
"Vi var rigtigt glade for ambitionerne i regeringsgrundlaget. Men vi er bekymrede for, at pengene bliver spredt så tyndt ud over regioner og kommuner, at de ikke gør en mærkbar forskel nogen steder. Og at midlerne så forsvinder igen. Og det er ingen tjent med," siger Mette Raun Fjordside.
Sådan arbejder vi nu
Rigsrevisionens undersøgelse viser offentligheden, at der er store mangler på demensområdet. Mangler som vi desværre er klar over, at vores medlemmer er påvirkede af i deres hverdag. At det nu er understreget af Rigsrevisionen giver os blot endnu mere blod på tanden hos Alzheimerforeningen, der fortsat arbejder for et bedre liv for mennesker med demens.
Før sommerferien fremlagde vi 14 konkrete forslag til en national demensplan. Dem vil foreningen fortsat bringe på banen i mødet med politikere, embedsfolk og nysgerrige journalister.
"Selvom vi ikke er begejstrede for, at der er tale om midlertidige midler, som vi ikke mener er nok til at løfte kvaliteten, vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at pengene bliver brugt der, hvor de gør størst gavn. Derfor drøfter vi gerne vores 14 konkrete forslag med politikerne endnu en gang. Vi kan ikke love, at det lykkes os at komme i mål. Men vi kan se, at der bliver lyttet. Allerede få dage efter udspillet blev præsenteret, åbnede ældreministeren for, at der også kan komme varige midler til demensområdet. Det følger vi spændt med i," siger Mette Raun Fjordside og fortsætter:
”Men fordi meget tyder på, at der er en begrænset mængde penge til rådighed, vil vi anbefale, at man implementerer nationale guidelines til behandling og støtte ved demenssygdom, og at man udarbejder en fælles kvalitetsstandard for demenskoordinatorer, der sikrer sammenhæng og høj kvalitet på tværs af kommuner,” slutter hun.
Klik her for at læse vores 14 konkrete forslag til en national demensplan.
