Af Mette Højrup Kjær, Nationalt Videnscenter for Demens
Raske ældre, der er fysisk aktive, udvikler færre sygdomsforandringer i hjernen og bevarer i højere grad deres kognitive funktionsniveau i sammenligning med mere stillesiddende ældre.
Flere studier peger på, at fysisk aktivitet bidrager til at stimulere dannelsen af nye nerveceller i hjernen og derved bidrager til at bevare hjernebarkens struktur og tykkelse. Det ser desuden ud til, at fysisk aktivitet kan mindske ophobning af beta-amyloid og tau (proteinstoffer i hjernen), der spiller en væsentlig rolle i forbindelse med Alzheimers sygdom.
I et studie har man fundet en sammenhæng mellem risiko for hjerte-kar-sygdom og kognitiv svækkelse. De deltagere, der som udgangspunkt havde en lav risiko for hjerte-kar-sygdom, oplevede, at de blev mindre kognitivt svækkede med årene. Man mener med andre ord, at der er en sammenhæng mellem et sundt hjerte og en sund hjerne.
Hjælper motion, når man er blevet syg?
Mange studier viser således, at motion kan forebygge demenssygdomme, men forskerne har også forsøgt at finde svar på om motion har en gavnlig effekt, når man er blevet syg. Og her er resultaterne ikke så tydelige.
I et dansk studie, fandt man, at træning modvirker forværring af symptomer, som fx irritabilitet, depression, uro, rastløshed og forstyrrelser i døgnrytmen hos patienter med Alzheimers sygdom i let grad. Til gengæld kunne man ikke se en direkte effekt af konditionstræningen på det kognitive funktionsniveau. Men forskerne har ikke helt givet op. Studiet fulgte nemlig kun personerne i 16 uger, og man mener, at det kan være årsagen til, at man ikke kunne måle en egentlig effekt.
Motion kan forebygge
Generelt kan man sige, at fysisk aktivitet har en dæmpende virkning på de sygdomsmekanismer, der med tiden kan føre til Alzheimers sygdom og at fysisk aktivitet hos mennesker med demens har gavnlige virkninger, men at forskningsmiljøet endnu ikke har kunnet påvise konkrete forbedringer i de kognitive funktioner.
Læs også: Sund hverdag med demens
