Menu

Pensioneret ildsjæl med fuld fart på

Et langt arbejdsliv, blandt andet tæt på mennesker med demens, har ikke været nok for den nu pensionerede sygeplejerske og sociolog Edith Hansen. Som medstifter og forkvinde for Alzheimerforeningen i Hillerød bruger hun 15-20 timer om ugen på at hjælpe mennesker med demens og deres pårørende.

 

Af Mikkel Bækgaard

At man ikke får mindre travlt, bare fordi man er pensionist, er en gammelkendt myte. Og for 69-årige Edith Hansen er det i hvert fald en forestilling, der passer.

For selvom hun efter et langt arbejdsliv kunne sidde derhjemme, lægge fødderne op på sofaen og nyde kaffen, er der fuld fart på hende. Og det kommer mange med demens, deres pårørende og efterlevende i Hillerød til gode. Her er Edith nemlig forkvinde for den lokale afdeling af Alzheimerforeningen, hvor hun gerne bruger sin tid på at gøre en forskel og arrangere et væld af aktiviteter.

- Alzheimerforeningen i Hillerød har gang i rigtigt mange ting. Vi arrangerer blandt andet Torsdagcafé i Slotsbio en gang om måneden og søndagstræf hver fjerde søndag. Og en frivillig lærer tilbyder gymnastik en gang om ugen, særligt rettet mod de pårørende, fortæller Edith Hansen, der også tidligere har arbejdet professionelt med demens, blandt andet som demenskoordinator i Herlev Kommune.

Edith Hansen finder som frivillig stadig stor tilfredshed i at kunne bruge sin faglige viden. Det gør hun blandt andet også ved at rådgive og støtte mennesker med demens og deres pårørende. Her hjælper hun og de andre frivillige med kendskabet til den hjælp, man kan få fra det offentlige. Samtidig samarbejder hun med kommunen og andre frivillige organisationer om eksempelvis temaarrangementer og såkaldte aktivitetsvenner. 

 

Læs også: "At jeg kan være med til at gøre tingende bedre er det, som driver mig"

 

Nabopris og supplement til offentlige tilbud

For nylig har Edith Hansen været med til indstifte ‘Årets nabopris’, som gives for at hædre den særlige indsats, en nabo gør for en demenssyg og dennes familie. Det betyder blandt andet, at den syge kan holde fast i sit hidtidige hverdagsliv i længere tid. 

- Gode naboer er noget af det vigtigste. De kan gøre en meget stor forskel, især hvis man bor alene, forklarer Edith Hansen.

Og det er nødvendigt med gode engagerede kræfter - både i form af naboer og i form af ildsjæle. Ressourcerne er knappe i det offentlige, for flere og flere bliver diagnosticeret med demens og får brug for hjælp og støtte. Og her supplerer Edith Hansen og den lokale afdeling af Alzheimerforeningen de offentlige tilbud rigtigt fint.

- Vi gør helt klart en forskel, oplever jeg - og vi erstatter ikke de offentlige tilbud, men supplerer dem. Og det er vigtigt, at vi hjælpes ad, siger Edith Hansen, der dog gerne så, at der var flere frivillige til at løse de mangeartede opgaver.

- Det er svært at skaffe frivillige, så ofte er det Tordenskjolds soldater, som igen og igen træder til i det frivillige arbejde. Vores stadigt større synlighed giver heldigvis nye deltagere til at være med i foreningens arrangementer.

 

Læs også: En lille indsats med en stor forskel

Senest opdateret d. 16. oktober 2020
Støt os
Hjernesunde foredrag
Tilmeld dig online foredrag om hjernen

Landets førende eksperter giver et indblik i, hvad der sker i hjernen når vi bliver ældre.

Unge
For unge med en forælder med demenssygdom

På vores ungesite kan du læse om at være ung pårørende.

Marte Meo
Marte Meo-film med inspiration til en tryg hverdag

Få inspiration og viden i 25 små Marte Meo-film, som kan styrke nærværet og omsorgen

Vores liv med demens
Læs personlige beretninger om demens her
Nyheder
Det frivillige fællesskab er en win-win-situation: “Vi skaber resultater i fællesskab”
16. maj 2023
Det frivillige fællesskab er en win-win-situation: “Vi skaber resultater i fællesskab”
Frivilligkoordinator vil skabe ligeværdige situation for frivillige.
Silas Holst er Årets Demensven
13. maj 2023
Silas Holst er Årets Demensven
Den kendte skuespiller og danser modtager Alzheimerforeningens pris.
Nyt samarbejde bringer elever i nærkontakt med demens
9. maj 2023
Nyt samarbejde bringer elever i nærkontakt med demens
Et nystartet samarbejde mellem SOSU H og Alzheimerforeningen skal engagere SOSU-elever.
Læs alle nyheder her
Arrangementer
Lørdag d. 01. april
Kl. 09:00
Demensvenlig Kulturfestival 2023 - Danmarks Jernbanemuseum: Roligt besøg (1. april-30. juni)
5000 Odense C
Få inspiration til en rolig tur på Danmarks Jernbanemuseum med vores lilla rute. På ruten har vi fremhævet nogle af museets interessante og vigtige genstande og historier fra den danske jernbanehistorie. Ruten er særligt velegnet til mennesker med demens, men alle interesserede er velkomne til at gå turen.
Lørdag d. 03. juni
Kl. 10:00
Åben rådgivning.
6100 Haderslev
Åben rådgivning for pårørende
Se alle arrangementer
Fakta

Hver

3. time 
dør en dansker af en demenssygdom

 

400.000
lever med en demenspatient i familien

Giv et bidrag
Din støtte bidrager til et bedre liv med demens
Støt her
100,-
Støt med 100,-
150,-
Støt med 150,-
200,-
Støt med 200,-
Fakta

ca
85-90.000
lever med en demenssygdom

 

Hjælp os med at hjælpe

Webshop
Forstå Demens - Bogen der gør dig klog på demens
Forstå Demens - Bogen der gør dig klog på demens
Køb og støt
ID armbånd fra Djuva - Model Beat
ID armbånd fra Djuva - Model Beat
Køb og støt
Ida demensdukke
Ida demensdukke
Køb og støt
Katten Billy - demenskat
Katten Billy - demenskat
Køb og støt
Handyman - Demensvenlige magnetiske puslespil
Handyman - Demensvenlige magnetiske puslespil
Køb og støt
Mulepose med små Demensven hjerter
Mulepose med små Demensven hjerter
Køb og støt
Demensven halskæde, armbånd og øreringe
Demensven halskæde, armbånd og øreringe
Køb og støt
Gennem sprækkerne
Gennem sprækkerne
Køb og støt
Nål med Demenssymbolet - til mennesker med demens
Nål med Demenssymbolet - til mennesker med demens
Køb og støt
Solsikkesnor – et internationalt symbol på usynlige handicap
Solsikkesnor – et internationalt symbol på usynlige handicap
Køb og støt
Idas morfar har en sygdom
Idas morfar har en sygdom
Køb og støt