Menu

Hvordan planlægger man en fremtid med demens?

Hvordan sikrer man sig, at fremtiden bliver som man gerne vil have den, når man som dement langsomt mister sin stemme? Det gør man ved at stille krav til livet, skrive sine ønsker ned og tale med andre om det.

Af Mikkel Bækgaard

Kirsten Suhr ved godt, hvilken vej det går for hende. Siden hun for 7-8 år siden - hun husker ikke længere præcist hvornår - fik konstateret Alzheimers sygdom, har hun oplevet de små ting i hverdagen blive sværere. Hukommelsen forsvinder, og det samme gør overblikket.

Men Kirsten Suhr er stadig Kirsten, og det bliver hun ved med at være. Også når hun en dag ikke længere kan bo i sit eget hjem og må flytte til et plejehjem. Men da vil hun stadig gerne behandles som den person, hun er, og som den hun altid har været.

- Jeg har gjort meget for at forberede min fremtid, når jeg en dag ikke længere er i stand til at udtrykke mine ønsker mere. Jeg har blandt andet lavet en livsplakat, som udtrykker nogle af de ting, jeg godt kan lide. Jeg er eksempelvis blevet meget glad for at være i naturen, og det vil jeg gerne blive ved med, fortæller 53-årige Kirsten Suhr, der bor sammen med sin mand i et villakvarter i Børkop.

Min skræk er, at de klæder mig i en sådan en stor plisseret nederdel - det er slet ikke mig.

For Kirsten Suhr er det vigtigt, at hendes smag og ønsker bliver taget alvorligt i fremtiden. Ofte oplever hun nemlig, at der ikke rigtigt bliver lyttet til præferencerne hos mennesker med demens.

- Min skræk er, at de klæder mig i en sådan en stor plisseret nederdel - det er slet ikke mig. Derfor har jeg prøvet at udtrykke, hvordan jeg gerne vil gå klædt i afslappet tøj. Jeg bliver tit ked af det, når jeg ser demente på tur. De ser ud, som om de er bare er blevet klædt på, og det har jeg svært ved at rumme, forklarer hun.

Hvilken musik kan jeg lide?

På samme måde frygter Kirsten Suhr for nogle af de fælles aktiviteter, der er på plejehjemmene – for eksempel Erindringsdans:

- Ofte, når demente er sammen, bliver der sat dansktop-musik på, og den musik, der bliver spillet til Erindringsdans, får ingen erindringer frem hos mig. Men det gør mig i stedet nærmest aggressiv sådan noget, griner Kirsten Suhr.

Det er en virkelig god idé at lave et plejetestamente, fordi man får sat ønsker på for fremtiden.

Og netop det at udtrykke sine ønsker tydeligt, inden man bliver for syg til at for alvor at udtrykke sig, er vigtigt, mener Else Hansen, som er demensfaglig rådgiver i Alzheimerforeningen:

- Hvad er det egentlig, mine interesser er? Hvad for noget musik, kan jeg lide? Hvad giver mig glæde? Hvad bryder jeg mig ikke om? Alt dette er vigtigt at få fortalt, så for eksempel plejepersonalet har noget konkret og brugbart.

Man kan udtrykke sine ønsker og behov på mange måder. Et oplagt værktøj er et såkaldt plejetestamente. Og det er endda indskrevet i lovgivningen, at plejepersonalet så vidt muligt skal forsøge at efterleve de ønsker, der står heri.

- Det er en virkelig god idé at lave et plejetestamente, fordi man får sat ønsker på for fremtiden. Kan man lide at komme ud i frisk luft hver dag? Vil man gerne have friske blomster? Det kan være små og store spørgsmål - også om døden - hvor det er vigtigt, at man selv kommer til orde. Det er også vigtigt for ens ægtefælle og pårørende, at man får taget de her snakke - også at finde ud af, hvor man er uenig, siger Else Hansen.

Hjemme hos Kirsten Suhr har hun ikke udfyldt et decideret plejetestamente, men hun har arbejdet meget med at udtrykke sine ønsker og fortælle om, hvem hun er.

- Jeg har talt meget med præsten om alt det praktiske, når jeg engang ikke er her mere. Og så brugte jeg lang tid på at få skrevet min livshistorie ned. Desværre crashede den computer, det lå på. Men så har vi henne på Kallerupvej-centret i Odense, hvor jeg kommer meget, arbejdet på at genskabe det, siger Kirsten Suhr.

Senest opdateret d. 15. oktober 2020
Fakta

  Plejetestamente

  • Man kan formulere sine ønsker til pleje og omsorg i et såkaldt plejetestamente.
  • Plejetestamentet kan indeholde oplysninger om daglige vaner og ønsker om mad, hygiejne, påklædning, fysiske og kulturelle aktiviteter.
  • Kommunen er forpligtet til så vidt muligt at respektere ønskerne i plejetestamentet.
  • Find et udkast til plejetestamente på alzheimer.dk/media/193983/testamente_2.pdf  
Støt os
Har vi ringet til dig?
Er du i tvivl om det er os der har ringet til dig?

Er du i tvivl om det er Alzheimerforeningen der har kontaktet dig, eller har du spørgsmål eller kommentarer til vores opkald eller sms, er du velkommen til at henvende dig på 39 40 04 88 eller sende os en mail: post@alzheimer.dk

Mindeindsamling
En god sag i stedet for blomster

Vil du gerne samle penge ind til en bisættelse. Læs mere

Fra et menneske til en opgave
Fra et menneske til en opgave

Grov omsorgssvigt er grunden til, at Merete Zesach er endt med at fortælle sin og faderens historie til medierne. Sager som Meretes demenssyge far, der svigtes af systemet, er en af årsagerne til, at der findes en Alzheimerforening.

Vores liv med demens
Læs personlige beretninger om demens her
Nyheder
Deltag i spændende studie af den Musikalske Hjerne
22. februar 2024
Vil du bidrage til forskning indenfor demens?
Du kan bidrage til spændende forskning ved at deltage i Studie af den Musikalske Hjerne.
Ny metode kan opspore kognitiv svækkelse tidligere
9. februar 2024
Ny metode kan opspore kognitiv svækkelse tidligere
Den nye test til opsporing af kognitiv svækkelse vil også kunne bruges i hjemmeplejen.
Fra et menneske til en opgave: Meretes far bliver svigtet af hjemmeplejen
2. februar 2024
Fra et menneske til en opgave: Meretes far bliver svigtet af hjemmeplejen
Fra et menneske til en opgave: Meretes far bliver svigtet af hjemmeplejen
Læs alle nyheder her
Arrangementer
Tirsdag d. 14. marts
Kl. 14:30
Husker du? Lokalforeningen i Hillerød viser Erindringsbio.
3400 Hillerød
Gamle film kan sætte tankerne i gang om den tid vi har levet i, og hvad det har betyder for os.
Søndag d. 25. februar
Kl. 00:00
CaféBio
2635 Ishøj
CAFÉBIO - Filmcafé for mennesker med demens i hverdagen
Se alle arrangementer
Fakta

Hver

3. time 
dør en dansker af en demenssygdom

 

400.000
lever med en demenspatient i familien

Giv et bidrag
Din støtte bidrager til et bedre liv med demens
Støt her
100,-
Støt med 100,-
150,-
Støt med 150,-
200,-
Støt med 200,-
Fakta

ca
85-90.000
lever med en demenssygdom

 

Hjælp os med at hjælpe

Webshop
Forstå Demens - Bliv klog på demens
Forstå Demens - Bliv klog på demens
Køb og støt
ID armbånd fra Djuva - Model Beat
ID armbånd fra Djuva - Model Beat
Køb og støt
Ida demensdukke
Ida demensdukke
Køb og støt
Katten Billy - demenskat
Katten Billy - demenskat
Køb og støt
Handyman - Demensvenlige magnetiske puslespil
Handyman - Demensvenlige magnetiske puslespil
Køb og støt
Mulepose med små Demensven hjerter
Mulepose med små Demensven hjerter
Køb og støt
Demensven halskæde, armbånd og øreringe
Demensven halskæde, armbånd og øreringe
Køb og støt
Gennem sprækkerne
Gennem sprækkerne
Køb og støt
Pin med nål-lukning med Demenssymbolet
Pin med nål-lukning med Demenssymbolet
Køb og støt
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Køb og støt
Idas morfar har en sygdom
Idas morfar har en sygdom
Køb og støt
Pin med magnet-lukning med Demenssymbolet
Pin med magnet-lukning med Demenssymbolet
Køb og støt