Menu

Jul med plads til demens

I Danmark lever næsten 90.000 mennesker med en demenssygdom, og ved siden af står 400.000 nære pårørende. Fælles for dem er, at juleaften kan give anledning til mange spørgsmål og dilemmaer. Her kan du læse vores rådgiveres gode råd til en juleaften med plads til demens.

 

Alzheimerforeningens Demenslinie modtager op til jul mange opkald om, hvordan man bedst kan fejre julen med familiemedlemmer med demens. Derudover har Corona-pandemiens genopblussen gjort samværet sværere og givet anledning til flere dilemmaer. De gode råd i denne artikel skal derfor læses med forbehold for de til enhver tid gældende restriktioner og anbefalinger. 

Læs også vores gode råd til aktiviteter og samvær under Corona-krisen >>

Gør din jul demensvenlig

Får man besøg af en med demens juleaften, kommer Else Hansen herunder med en række forslag til, hvordan man kan gøre mest muligt for, at alle får en hyggelig aften:

 

1. Hav en plan B

- Vær indstillet på, at vedkommende måske allerede vil hjem efter eftermiddagskaffen. Aftal med evt. plejepersonale, at I prøver, men følger hende hjem igen, hvis det bliver for meget - og aftal i familien, hvem der i så fald kører hende. Hvis hun ikke er glad for at være der, er det bedre at følge hende hjem.

 

2. Sæt forventningerne ned

- Det kan være, man er nødt til at sadle om og gøre tingene lidt anderledes, end man plejer. Det er derfor vigtigt at sætte sine forventninger ned, så man ikke bliver skuffet over, hvis der fx er nogle traditioner, man ikke kan holde i hævd. Måske opstår der nogle nye, som er lige så gode. Prøv derfor at bremse op for tempoet og fokusér på at finde ro og hygge i nærværet. 

 

3. Giv plads til en rolig stund

- Det er en aften med mange lyde og indtryk, så hvis man har et værelse, hvor vedkommende kan trække sig tilbage og måske tage sig en lur, er det en god idé at gøre det klar. Det vil nok også ske, at vedkommende er rigtig træt dagen efter, så man forberede sig på, at det bliver en slappedag, hvor der er brug for at sove lidt ekstra og komme ned i gear.

 

4. Hav et ekstra øje på ham/hende

- Man kan skiftes til at have et ekstra øje på vedkommende. Så man har fokus på og kan sige, at nu er det dig, jeg koncentrerer mig om. Så er man der til at berolige, hvis der opstår forvirring, eller vedkommende føler sig udenfor. D

 

5. Når aftenen er slut, så hjælp med at slappe af igen

- Hvis man kommer hjem efter juleaften og er meget glad og oplivet, kan det være svært at finde ro igen. Der skal man forberede sig på, at der måske ikke står plejepersonale klar til at tage over, men at man er nødt til at blive lidt for at få kørt energien ned igen, ellers bliver vedkommende måske urolig og nervøs. Man kan for eksempel sidde og tale lavmælt, eller sidde stille og lytte til rolig musik. Det gælder også for hjemmeboende, at de kan have brug for at blive dæmpet lidt.

 

Ræk ud, hvis du har brug for det

- I julen er man typisk sammen i længere tid og på en anden måde end ellers. Derfor kan det blive tydeligt for en, hvis noget har ændret sig – både hvis man mistænker, at der er opstået en sygdom, eller hvis sygdommen er blevet værre. Derfor skal man måske til at tage nogle svære beslutninger, og det kan være meget sorgfuldt. Det får vi ofte spørgsmål til i juletiden på Demenslinien. 

Hvis du har brug for at snakke med en af Alzheimerforeningens rådgivere, holder Demenslinien åbent alle hverdage mellem jul og nytår, og du er velkommen til at ringe på telefon 5850 5850.

Se åbningstiderne her >> 

 

Senest opdateret d. 17. december 2021
Støt os
Kalender
Se aktiviteter

Find alt fra korsang og gåture til foredrag og caféhygge. Se, hvad der sker nær dig.

Rekord for LI
Landsindsamling slår rekord

Over 2.000 indsamlere fik samlet 2,6 mio. kr. ind. Det er ny rekord og svarer til en stigning på ca. 18 % i forhold til 2023.

Foredrag
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få viden, råd og historier om livet med demens direkte i din indbakke. Vi sender løbende opdateringer om aktiviteter, støtte, forskning og fællesskaber – til dig, der vil gøre en forskel.

Vores liv med demens
Læs personlige beretninger om demens her
Nyheder
Alzheimerforeningen med klar opfordring: Fasthold demensambitionerne fra valgkampen
26. marts 2026
Alzheimerforeningen med klar opfordring: Fasthold demensambitionerne fra valgkampen
179 folketingsmedlemmer er fundet. Alzheimerforeningen har en klar opfordring til dem: Fasthold valgkampens udmeldinger og ambitioner på demensområdet.
Udtalelser om demens under folketingsvalget 2026
25. marts 2026
Udtalelser om demens under folketingsvalget 2026
I løbet af valgkampen har flere partier forholdt sig til demensområdet. Alzheimerforeningen har samlet et overblik.
5 gode råd: Sådan kan du hjælpe mennesker med demens med at stemme til valget
19. marts 2026
5 gode råd: Sådan kan du hjælpe mennesker med demens med at stemme til valget
Der er valg i luften, og Alzheimerforeningen giver her fem gode råd til at hjælpe mennesker med en demenssygdom med at stemme.
Læs alle nyheder her
Arrangementer
Torsdag d. 28. august
Kl. 13:00
Tøseklubben
7000 7000 Fredericia
Henvender sig til damer med en demenssygdom fra Fredericia. Her kan du møde ligesindede og blive en del af et fællesskab. Sammen planlægger vi, hvad der skal ske i tøseklubben. Det kunne for eksempel være: spille spil, quizze, gå en tur i naturen, tage på cafebesøg, udflugter, på biblioteket, bage, masser af hyggesnak og meget andet.
Mandag d. 01. december
Kl. 09:00
Ønskebrønden i Plantorama.
3400 Hillerød
Plantorama i Hillerød har en ønskebrønd i nærheden af indgangen, hvor man kan støtte lokalforeningen ved at kaste mønter i brønden. Her er placeret brochurer fra Alzheimerforeningen, der oplyser om indmeldelse, arrangementer, om at melde sig som frivillig og andet.
Se alle arrangementer
Fakta

Hver

3. time 
dør en dansker af en demenssygdom

 

400.000
lever med en demenspatient i familien

Giv et bidrag
Din støtte bidrager til et bedre liv med demens
Støt her
100,-
Støt med 100,-
150,-
Støt med 150,-
200,-
Støt med 200,-
Fakta

ca
90-100.000
lever med en demenssygdom

 

Hjælp os med at hjælpe