Menu

10 advarselstegn eller symptomer på demens

De fleste personer med demens får hukommelsesbesvær, men også andre mentale færdigheder rammes. Læs om typiske advarselstegn eller symptomer på demens.

Hvert år rammes ca. 8.000 mennesker i Danmark af en demenssygdom.

Her kan du læse om ti typiske advarselstegn på demens. Andre sygdomme kan give symptomer som ligner demens - fx en ubehandlet depression, stress eller B12-vitaminmangel.

Genkender du flere af symptomerne nedenfor, anbefaler Alzheimerforeningen, at du kontakter din læge. Det er vigtigt at få afklaret årsagen til symptomerne, og at en eventuel behandling sættes i gang hurtigt.

Symptomer på demens kan ses på mange måder

10 advarselstegn eller symptomer på demens

Her kommer de 10 symptomer på demens.

1. Svækket hukommelse

  • Det er normalt at glemme en aftale eller en besked for senere at komme i tanke om det..
  • Det er derimod ikke normalt at glemme, hvor man er på vej hen eller hvem, man lige har talt med

2. Besvær med at udføre velkendte opgaver

  • Det er normalt at glemme at tænde for kaffemaskine, når man vil lave kaffe.

  • Det er derimod ikke normalt at sætte termokanden på gasblusset eller kogepladen.

3. Problemer med sproget

  • Det er normalt at have problemer med at finde det rigtige ord ind imellem.
  • Det er derimod ikke normalt helt at glemme enkelte ord, for så at erstatte dem med andre ord, der ikke giver mening.

4. Manglende orientering i tid og sted

  • Det er normalt at tage fejl af datoen eller ikke at kunne finde vej på nye steder.
  • Det er derimod ikke normalt at bytte rundt på døgnets timer eller at fare vild i et område, man kender.

5. Dårlig eller nedsat dømmekraft

  • Det er normalt at man ikke får taget regntøjet med – trods optræk til regn.
  • Det er derimod ikke normalt at glemme, det er vinter og tage sommertøj på udendørs.

6. Problemer med at tænke abstrakt

  • Det er normalt at have problemer med at forstå meningen med et ordsprog.
  • Det er derimod ikke normalt at tage ordsproget helt bogstaveligt.

7. Ting forkerte steder

  • Det er normalt at glemme, hvor man har lagt sine nøgler eller briller.
  • Det er derimod ikke normalt at lægge strygejernet i fryseren eller flæskestegen i kommodeskuffen

8. Forandringer i humør og adfærd

  • Det er normalt at blive ked af det og have en rigtig dårlig dag.
  • Det er derimod ikke normalt at have humørsvingninger, der tilsyneladende opstår uden grund fra det ene øjeblik til det andet.

9. Ændringer i personligheden

  • Det er normalt at holdninger og synspunkter kan ændres med årene.
  • Det er derimod ikke normalt at personen ændrer sig drastisk og fx hurtigere bliver forvirret, mistænksom eller vred.

10. Mangel på initiativ

  • Det er normalt at man kan have en dag, hvor man ikke kan tage sig sammen til noget.
  • Det er derimod ikke normalt at være passiv hele tiden, og have brug for stikord, opmuntring og støtte til at komme i gang.


Læs mere om:

 

Støt os
Råd om corona
Sådan forholder du dig som pårørende under corona pandemien.
Deltag i forskningsforsøg
Deltag i forskningsforsøg

Vær med til at skabe ny viden om Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme

Digitale aktivitetshold
Digitale aktivitetshold

Tilmeld dig og dine pårørende til vores gratis digitale aktivitetshold

Vores liv med demens
Læs personlige beretninger om demens her
Nyheder
Det halter med demensvenligheden i Danmark
9. oktober 2020
Det halter med demensvenligheden i Danmark
Omkring 2 millioner danskere mellem 18-90 år har demens inde på livet igennem deres private relationer, arbejde, uddannelse eller frivilligt arbejde. Det viser en ny undersøgelse og rapport baseret på 5.800 besvarelser, som Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark har udarbejdet. Undersøgelsen peger på, at det generelt halter med demensvenligheden i alle lokalområder i Danmark og 83 procent deltager i færre sociale- og/eller fritidsaktiviteter efter at have fået demens. Godt 90.000 danskere anslås at have demens. En oplysningsindsats og et nyt demens-symbol skal gøre det nemmere for udenforstående at hjælpe og mere trygt at færdes uden for eget hjem, hvis man selv har fået en demensdiagnose.
Opråb til Folketinget: Undersøg ulovlig frihedsberøvelse på plejehjem
5. oktober 2020
Opråb til Folketinget: Undersøg ulovlig frihedsberøvelse på plejehjem
I anledning af Folketingets åbning har Alzheimerforeningen sendt et brev til samtlige medlemmer med en opfordring til at nedsætte et ekspertudvalg, der skal undersøge omfanget og konsekvenserne – både de menneskelige og juridiske – af besøgsrestriktioner på plejehjem under Coronaepidemien. Alzheimerforeningen har siden marts 2020 fået henvendelser om plejehjemsbeboere, der på ulovlig vis er blevet forhindret i at forlade deres egen bolig, fra næsten halvdelen af alle kommuner.
Optimisme ovenpå Ældretopmøde
1. oktober 2020
Optimisme ovenpå Ældretopmøde
Alzheimerforeningen gør status efter to dages topmøde om fremtidens ældrepleje: ”Det er positivt, at der er opbakning til et paradigmeskifte. Nu handler det bare om at holde fast og kræve handling,” lyder dommen fra foreningens direktør, Nis Peter Nissen.
Læs alle nyheder her
Arrangementer
Lørdag d. 31. oktober
Kl. 10:00
Gåtur på Bornholm
3700 Rønne
Arrangeret af Demensgruppen på Bornholm
Søndag d. 01. november
Kl. 12:00
Pårørendegruppe med gåture i Dyrehaven, Klampenborg
2930 Klampenborg
På gåturene får vi frisk luft, grøn omsorg til krop og sind og mulighed for at tale med andre pårørende i rammerne af Dyrehavens smukke natur.
Se alle arrangementer
Fakta

Hver

3. time 
dør en dansker af en demenssygdom

 

400.000
lever med en demenspatient i familien

Giv et bidrag
Din støtte bidrager til et bedre liv med demens
Støt her
100,-
Støt med 100,-
150,-
Støt med 150,-
200,-
Støt med 200,-
Fakta

ca
85-90.000
lever med en demenssygdom

 

Hjælp os med at hjælpe

Webshop
Demensven Øreringe og Armbånd - kombineret tilbudspakke
Køb og støt
Demensven halskæde og smykkepin - kombineret tilbudspakke
Køb og støt
Få det bedste ud af livet med demens
Køb og støt
Morfar kan ikke længere huske
Køb og støt
"For hjertet glemmer aldrig..."
Køb og støt
COVID-19 Badge fra Sundhedsstyrelsen: "Hold afstand"
Køb og støt
"Jeg ser dig stadig"
Køb og støt
Demensven halskæde, armbånd og øreringe - Særlig Juletilbud
Køb og støt