Mærkesager

Mennesker med demenssygdom og deres pårørende er en uvurderlig ressource til viden om, hvordan livet med demens leves. Foreslå derfor, at der etableres en uafhængig tænketank bestående af mennesker med demenssygdom og pårørende i din kommune.

Alzheimerforeningen har mere end 15 års erfaring med Tænketanke for mennesker med demens og hjælper gerne.

Pårørende til mennesker med demens ved, hvad det handler om. Men de står ofte alene med deres viden. Det kan føre til frustrationer og afmagt og være kilde til konflikter.

Alzheimerforeningen foreslår, at samtlige kommuner får en pårørendepolitik, der lægger op til aktivt samarbejde fra første færd, så I undgår de opslidende og bekostelige konfliktsager. Når samarbejde med pårørende bliver bedre, bliver arbejdsglæden også større og sygefraværet falder.

Alle taler om de alvorlige rekrutteringsproblemer. Uden dygtige medarbejdere kan demensindsatsen ikke forbedres.  Landets plejehjem og hjemmeplejen har i dag mange dygtige og kompetente medarbejdere. Alzheimerforeningen opfordrer til at passe godt på dem.

Giv dem mere tid, flere kolleger og bedre mulighed for at udføre deres opgaver. Foreslå fx at de tilbydes fri med løn, hvis de deltager i civilsamfundets demensaktiviteter. Det vil øge deres viden, kompetencer og dermed også deres arbejdsglæde til hverdag.

Tidlig opsporing og hurtig indsats, efter diagnosen er stillet, er afgørende for om demensindsatsen virker. Hver uges forsinkelse betyder, at demensindsatsen forringes. Alzheimerforeningen opfordrer derfor til, at der stilles en garanti for, at alle familier der ønsker det, kontaktes inden for 14 dage efter demensdiagnosen er stillet. Hav især fokus på familier med demenssygdom, hvor der er hjemmeboende børn.

Ensomhed koster. Flere bliver syge, flere indlægges, flere forlader arbejdsmarkedet før tid. Personer med demens og pårørende er i stor risiko for at blive ramt af ensomhed.

Alzheimerforeningen er derfor aktiv i Det Nationale Partnerskab mod Ensomhed og Folkebevægelsen mod Ensomhed, hvor der kæmpes for at skabe en national ensomhedsstrategi, der tilgodeser udsatte grupper, som mennesker med demens og deres pårørende.

Foreningen bekæmper også aktivt ensomhed gennem digitale demensfællesskaber, Demensvenner, aktivitetsvenner og en række andre tilbud og oplysningsaktiviteter.

Livet med demens på plejehjem er ikke en dans på roser. Men dans kan godt blive en del af hverdagen på plejehjem. Alzheimerforeningen har sammen med kompetente fagpersoner udviklet et Erindringsdansprojekt, der har skabt glæde for tusindvis af plejehjemsbeboere gennem tiden. Alzheimerforeningen kæmper for, at der danses Erindringsdans^© på alle plejehjem i Danmark. 

Antallet af mennesker med demenssygdom vil vokse alene pga. det stigende antal ældre over 65 år. Men mange demenstilfælde kan forebygges. Helt op mod hver tredje. Flere end 100.000 danskere har allerede taget Hjernesund-testen, der er udviklet af forskere ved Maastricht Universitet i Holland. Alzheimerforeningen arbejder både for at få hjernesundhed på den politiske dagsorden og for at udbrede kendskabet til demensforebyggelse via en række samarbejdspartnere.

Der findes rigtig meget god viden om demensindsatser, men alt for ofte strander de gode resultater og den dybe tallerken bliver opfundet på ny.

Sundhedsstyrelsen, socialstyrelsen, Nationalt Videnscenter for Demens og civilsamfundets mange foreninger har alle målrettede tilbud til forbedring af demensindsatsen eller til løsning af konkrete og komplekse problemer. Alzheimerforeningen opfordrer derfor til, at der i demensindsatsen lyttes i langt højere grad til demensspecialisterne.

De fleste kommuner har en demenspolitik eller -strategi, der sætter kursen for kommunens demensindsats. Men mange er udløbet eller forældede, og ny viden om demens, og hvad der virker, er kommet til. Alzheimerforeningen opfordrer alle kommuner til at have en tidssvarende demensstrategi eller udarbejde en ny demensstrategi, hvor mennesker berørt af demens selv aktivt bidrager.

Forebyggelse koster og det er på den korte bane dyrt at investere i tidlig opsporing, hurtig indsats og bedre kvalitet. Men det kan betale sig at gøre tingene bedre fra begyndelsen. Bedre ledelse på plejehjem betyder færre sygedage og færre, der siger op. Forebyggelse, tidlig opsporing og bedre behandling til personer med demens betyder, at behovet for plejehjemspladser bliver mindre. Og forskning viser, at hvis samarbejdet med pårørende bliver bedre, bliver belastningen mindre, sygefraværet falder og færre forlader arbejdsmarkedet før tid. Udgifterne bliver ganske simpelt mindre.