Demens
Demens er betegnelsen for en tilstand, man kommer i, når mentale færdigheder bliver svækket på grund af sygdom i hjernen. Demens er altså ikke en specifik sygdom, men er et tegn på sygdom i hjernen, som viser sig ved svækkede kognitive funktioner.
Demens er især karakteriseret ved svækkelse af funktioner som svigtende hukommelse og koncentrationsevne, svækket orientering, sproglige forstyrrelser, ofte ledsaget af ændringer i personlighed og adfærd.
Læs også: "Demens - mere end hukommelsesbesvær"
Er der forskel på demens og Alzheimer?
Der hersker stadig en del forvirring, om hvad forskellen på Alzheimers sygdom og demens er. Nogle tror, at det er det samme og sidestiller begreberne.
Men én måde at forklare det på er at se demens som en slags paraply, hvorunder Alzheimers sygdom og en række andre sygdomme er. Sygdomme, som alle leder til en svækkelse af mentale funktioner og demens. Læs mere: Forskellige demenssygdomme.
Hvorfor hedder vi "Alzheimerforeningen", hvis vi er en forening for alle, der er berørt af demens?
Vores formål som forening retter sig mod alle alle mennesker, der er berørt af demens i deres hverdag, og ikke kun kun mod mennesker berørt af en bestemt demenssygdom, som f.eks. Alzheimer. Men hvorfor hedder vi så Alzheimerforeningen?
Alzheimerforeningen blev stiftet i 1991. Dengang var det stadig forholdsvis nyt at have fokus på demens, og det var ofte Alzheimers sygdom og det symptombillede, man forbandt demens med.
Det er bl.a. derfor, at mange internationale patientforeninger og sygdomsbekæmpende organisationer med fokus på demens og demenssygdom har ”Alzheimer” i navnet, f.eks. Alzheimer’s Society i England og Alzheimer’s Association i USA.
Stifterne i Danmark var helt naturligt inspireret af tilsvarende foreninger i verden omkring os, og derfor blev navnet også en afspejling af de navne, andre foreninger med tilsvarende formål.
Det er en myte, at demens er en naturlig del af det at blive gammel. Demens har op til 1990’erne været fejlagtigt knyttet sammen med begrebet ”senil”, der betyder "gammel".
Det vil sige, at f.eks. tab af hukommelse, sprog og motoriske evner forårsaget af demens ansås for at høre til det at blive ældre - og ganske naturligt.
I dag ved vi, at demens altid skyldes sygdom. Risikoen for at få en demenssygdom stiger dog med alderen.
Demenssygdomme er som hovedregel ikke arvelige. Genetiske faktorer har betydning, men som regel i et komplekst samspil med andre faktorer.
Mistanken om arvelig demenssygdom i familien kan opstå, hvis der er flere i lige linje med samme symptombillede og/eller hvis demenssygdomme starter usædvanlig tidligt.
Demens kan dog godt ramme flere i en familie, uden at der er tale om en arvelig sygdom.
Mere end 200 forskellige sygdomme kan føre til demens. Mange demenssygdomme kan behandles, så symptomerne mindskes. Jo tidligere en diagnose stilles, jo tidligere kan behandlingen begynde, hvilket kan forbedre prognosen for sygdomsforløbet.
Hvis du er bekymret for, at du eller nogen du kender har en demenssygdom, er det vigtigt at tale med den praktiserende læge om bekymringerne. Du kan læse mere om demensudredning her.
MODTAG NYHEDER MED RÅD OG VIDEN
Tilmeld dig Alzheimerforeningens nyhedsbrev - og få nyt om aktiviteter, forskning, viden og gode råd til en hverdag med demens
HAR DU FLERE SPØRGSMÅL OM DEMENSSYGDOM OG TIL LIVET MED DEMENS?
Du kan kontakte Alzheimerforeningens rådgivning, Demenslinien. Her sidder en række kompetente fagpersoner med stor erfaring inden for demensområdet klar til at svare på dine spørgsmål inden for demens.
Det er muligt at ringe og skrive gratis til vores rådgivning.
Alzheimerforeningen får ingen faste statstilskud eller faste tilskud fra kommunerne. Vi kan kun stille vores rådgivning gratis til rådighed på baggrund af medlems- og støttebidrag.
Sørg for, at vi fortsat kan give gratis rådgivning
