Demens er stadig et mysterium ifølge Kasper Jørgensen.
Af Louise Bangslund - oprindeligt bragt december 2019
I oktober skete der noget, som fik danske forskere til at spærre øjnene op.
Medicinalvirksomheden Biogen meldte ud, at de vil søge den amerikanske lægemiddelstyrelse om godkendelse af en ny medicin, som ifølge Biogen vil kunne bremse udviklingen af Alzheimers sygdom. Noget, som forskningen har forsøgt gennem mange år – men endnu ikke har haft succes med.
Der er ikke kommet ny medicin siden 2003, og den medicin, der er, er kun symptomdæmpende. Derfor følger danske forskere også nyheden med stor interesse, fortæller Steen Hasselbalch, professor og overlæge på Nationalt Videnscenter for Demens.
- Med risiko for at blive skuffet, så er jeg mere optimistisk lige nu, end jeg har været længe, siger han og understreger, at der stadig er meget, som er uafklaret i forbindelse med studiet.
- Men hvis det her holder vand, er det virkelig stort. Hvis det viser sig at virke, bliver det en kæmpe omvæltning for alle.
Den lange vej mod en behandling
Biogens medicin er baseret på immunterapi, hvor man indgiver antistoffer mod de skadelige proteiner i hjernen, som ser ud til at være problemet ved Alzheimers sygdom. Og det har været fokus for mange forskere før Biogen.
- Det ene studie efter det andet har været negativt, og derfor har vi været skeptiske i mange år. Men nu er der alligevel noget, der tyder på, at der er noget om det. Nu holder vi vejret endnu en gang, siger Steen Hasselbalch.
Fremskridt inden for diagnostik
Ser man for en stund ud over Biogens udmelding, er forskningen inden for diagnostik løbet foran forskningen i behandling de seneste par år.
Det fortæller Kasper Jørgensen, som er neuropsykolog hos Nationalt Videnscenter for Demens og bruger størstedelen af sin tid på at følge forskningen fra hele verden.
- Vi bliver bedre til at diagnosticere tidligt og præcist, siger Kasper Jørgensen.
Han forklarer, at man i den nærmeste fremtid vil kunne diagnosticere ved hjælp af forbedrede scanningsbilleder og såkaldte biomarkører, der viser, om man har skadelige proteiner i hjernen, frem for ved at kigge på symptomerne.
- Det er en udvikling, der måske kommer i løbet af nogle år, at man får en mere objektiv måde at diagnosticere på.
Og det er godt, at der sker fremskridt inden for diagnostikken, mener Kasper Jørgensen.
- Den dag, vi så får en behandling, er det en fordel, at vi har en god, præcis og ikke alt for dyr diagnostik.
Læs også: Alzheimerforeningen: Ny forskning giver grund til optimisme
Mangler viden om årsagen
Selvom der er en stadig større forskningsaktivitet på demensområdet, og vi ifølge Kasper Jørgensen hele tiden får en bedre forståelse af sygdommen, er der stadigvæk et væsentligt element, som forskerne endnu ikke har kunnet give svar på – nemlig hvorfor man får en demenssygdom.
- Vi ved, at omkring to procent af tilfældene af Alzheimers sygdom er direkte genetisk betingede. Men det vil sige, at i langt de fleste tilfælde ved vi ikke, hvad årsagen er. Vi kan se, at alder er en af de stærkeste risikofaktorer. Man kan også se, at livsstil betyder noget. Men der er ikke en 1-1 sammenhæng, fortæller Kasper Jørgensen.
- Så det er et mysterium, hvorfor sygdommen starter og udvikler sig.
Forebyggelse er det bedste kort
Så længe, der ikke er en behandling mod demenssygdomme, er forebyggelse ifølge Kasper Jørgensen det bedste kort.
- For det kan vi gøre noget ved, siger han og forklarer, at det især handler om kost, rygning, alkohol og motion samt kontrol og behandling af for højt blodtryk og sukkersyge – og det gælder allerede fra 40-års alderen, da demenssygdomme begynder at udvikle sig mange år før, man oplever symptomer.
Også hvis man har en demenssygdom, kan det være godt at fokusere på sin livsstil.
- Det har en betydning for, hvordan man lever med sin sygdom og sine symptomer. Man kan ikke slippe af med sygdommen, men man kan måske få et bedre forløb med den, siger Kasper Jørgensen.
Læs også: Hvordan kan jeg selv forebygge demens?
