Hvordan kan man leve et sundt liv med demens?

^{Professor i demenssygdomme, Steen Hasselbalch}

Professor i demenssygdomme Steen Hasselbalch deler her sine tips til, hvordan du kan give din hjerne de bedste vilkår, når du har en demenssygdom.

Af Louise Bangslund

Der er tre områder, som er særligt vigtige at have fokus på, hvis man har en demenssygdom og gerne vil gøre noget godt for sin hjerne: Fysisk, social og mental stimulation – og gerne i en kombination.

Det forklarer Steen Hasselbalch, som er overlæge og professor i demenssygdomme samt forskningsleder ved Nationalt Videnscenter for Demens.

- Ved fysisk aktivitet frigives der hormoner og signalstoffer, som påvirker hjernen i en gunstig retning, og social og mental stimulation gør hjernens netværk stærkere. Så ved at stimulere hjernen inden for disse tre fokusområder, når man har fået en demenssygdom, kan man aktivere og holde fast i nogle af de netværk, der allerede er dannet i hjernen, eller danne nye netværk, som gør hjernen mere modstandsdygtig.

Er du interesseret i at gøre noget godt for din hjerne? Så tag med på vores nye hjernesunde madlavningskurser - se datoerne her >>

 

Kombination giver størst effekt

Steen Hasselbalch peger på, at det giver størst effekt at kombinere indsatserne og fx være fysisk eller mentalt aktiv i selskab med andre. Det at indgå i sociale sammenhænge er nemlig en af de mest komplekse aktiviteter for hjernen. Det kræver konstant opmærksomhed, fleksibilitet og tænkeevne at kommunikere, og på den måde træner man sine kognitive evner.

Dog er det vigtigt, påpeger Steen Hasselbalch, at det er tilpasset sygdomsstadiet såvel som interesser.

- Man skal gøre så meget, man har lyst til og synes er sjovt. Men hvis man kan mærke, at det er for hårdt, eller at det ikke fænger personen, skal man ikke gøre det.

Og hvis det på grund af sygdommen er svært, er Steen Hasselbalchs budskab, at lidt er bedre end ingenting:

- Hvis du ikke kan løbe et maraton, så gå en tur i stedet for. I det øjeblik du er fysisk aktiv, stimulerer du din hjerne, og det har en her-og-nu effekt.

 

Få behandlet andre sygdomme og søg information

Man skal også have andre faktorer for øje, som kan påvirke hjernens funktion. Det gælder eksempelvis ens alkoholforbrug og kost, men derudover er det også vigtigt at sørge for at få behandlet andre sygdomme så godt som muligt.

- Hvis man eksempelvis har forhøjet blodtryk, kolesterol eller dårligt reguleret diabetes, kan det påvirke hjernens funktion og fx gøre en Alzheimers sygdom sværere. Så det er vigtigt at blive behandlet, siger Steen Hasselbalch.

Det er desuden en god ide at søge rådgivning og information om sygdommen, så man er bedre rustet til at forstå, hvad der sker, og ved, hvor man kan få hjælp, forklarer Steen Hasselbalch.

 

Kan give et bedre forløb med sygdommen

Ved demenssygdom finder de første forandringer i hjernen sted op til 20 år før, man får symptomer. De fleste demenssygdomme er desuden fremadskridende, og det er ikke muligt at standse sygdommens udvikling med den viden og medicin, vi har i dag.

Har det så overhovedet en betydning at sætte ind, når man allerede har fået en demensdiagnose?

Ja, lyder det entydigt fra Steen Hasselbalch:

- Det handler om at udskyde forværringen og mindske udviklingen af symptomerne. Så man får en bedre livskvalitet og et bedre forløb med sygdommen.

Og ifølge Steen Hasselbalch giver det mening stadigvæk at fokusere på et sundt liv med demens selv i de mere fremskredne stadier af sygdommen, i det omfang man kan.

- Mange af de her sundhedsfremmende tiltag har en umiddelbar her-og-nu effekt, som er vigtig – og som bliver vigtigere, jo længere frem i sygdommen man kommer. Især socialt samvær og fysisk aktivitet er noget, som mennesker har brug for. Så kan det godt være, at det ikke ændrer på proteinophobningerne i hjernen, men det gør, at man er gladere og har en bedre livskvalitet.