"Her taler vi sjældent om sygdommen"
Hver anden torsdag mødes personer med demens og deres pårørende til café i Plejecenter Guldkrog i Vejle. Her er der kaffe, hygge og musik, og selvom de fremmødte sjældent taler om sygdom her, betyder det meget at kunne mødes med ligesindede tæt på, hvor de bor.
Thea fortæller om sit liv med sin far
Theas far har haft Alzheimers sygdom, siden hun var otte år. Den psykiske belastning ramte hendes mor, som blev syg, og Thea stod med to forældre, som var syge. Gennem Theas fortælling ønsker hun at skabe mere åbenhed om sygdommen.
Dronningen taler åbent om demens
Demens er noget, vi taler om, og det gælder også for Hendes Majestæt, der har fortalt om de hårde år, hvor Prins Henrik led af en demenssygdom: “Det var ikke nemt de sidste par år, det vil jeg gerne sige. Han havde det ikke godt”.
Rock og rul og Flemming
Musik kan ses som summen af en masse forskellige frekvenser, der udgør en bestemt melodi. Det kan også ses som et bånd, der knytter os til hinanden. Det var tilfældet for Flemming, der lider af Alzheimers sygdom, og hans datter Majbritt, som efter tre måneder uden fysisk kontakt under Coronakrisen, genfandt hinanden i Kim Larsens sange.
”Jeg gør det her, fordi det også er mit frirum”
Jona Ingolfsdottir er aktivitetsven for Ole, som har en demenssygdom. Det har hun været i halvandet år i en time om ugen. En time, som er blevet hendes frirum, lige så meget som det er Oles.
Bo brænder for frivilligheden: ”Mennesker med demens skal mødes med varme og venlighed”
Siden Bo Nordby gik på pension, har han brugt mange af sine kræfter på at hjælpe mennesker, der har behov for hjælp. Det gør han blandt andet som demensinstruktør. Han mener nemlig, at det er vigtigt, at mennesker med demens skal kunne færdes trygt i lokalsamfundet.
Aktiv Højskole: ”Her er vi selvstændige, kreative, legende og i live”
På Alzheimerforeningens Aktiv Højskole får deltagerne ”fri” fra deres demenssygdomme, for her handler det om alt andet end sygdom. Det er en uge fyldt med kreativitet, nærvær og spirende venskaber.
Tiltag i Herning Kommune skal forbedre livskvaliteten for mennesker med demens
Herning Kommune har igangsat et projekt, hvor man forsøger at give demensramte og deres pårørende værktøjer til at tackle en svær hverdag. Projektet fokuserer på at gøre brug af den såkaldte Marte Meo-metode, hvor man via videooptagelser forsøger at løse nogle af de konflikter og problemer mennesker med demens dagligt kæmper med. Metoden har tiltrukket interesse fra Social- og Ældreministeren. Projektet vil til sidst ende ud i to undervisningsfilm og 15 Marte Meo-film, som vil blive tilgængelige på Alzheimerforeningens hjemmeside.
Mennesker med demens forsvinder jævnligt, men alligevel findes der intet systematisk overblik: ”Det her handler om liv og død”
En ny undersøgelse fra Alzheimerforeningen viser, at mellem 8-9 mennesker med demens er forsvundet årligt mellem 2019-2021 med døden til følge. Alligevel findes der ingen database over antallet af mennesker med demens, der forsvinder - og det kan have fatale konsekvenser frygter foreningens direktør.
Erindringsdans modtager idræts-pris sammen med landstræner
Kvinderne bag Alzheimerforeningens Erindringsdans-koncept, Susanne Rishøj og Ane Eckermann, modtog i weekenden Gerlev Prisen 2020 for at skabe glæde og bevægelse hos en sårbar målgruppe. I samme ombæring modtog landsholdstræner, Kasper Hjulmand, dette års Gerlev Pris for sit menneskesyn og tydelige værdisæt.
Banebrydende ny demensmedicin skaber håb
For første gang i 18 år er der blevet godkendt ny medicin mod Alzheimers sygdom. De amerikanske myndigheder har givet grønt lys til det nye lægemiddel, Aduhelm, som forventes at kunne forsinke sygdommen, hvilket vækker glæde og håb blandt demenspatienter og pårørende over hele verden.
John vil cykle til Paris: ”Jeg ved godt, jeg har Alzheimers, men derfor kan jeg stadigvæk godt cykle”
Alzheimers er en sygdom, som let kan tage livsglæden fra dem, der bliver ramt af sygdommen. John Bredmose Rasmussen lader sig dog ikke holde tilbage, og han træner derfor sammen med makkeren, Maria Bøttcher, op til Team Rynkeby. Målet er at cykle til Paris til sommer og samtidig bevise, at han stadigvæk kan gøre mange ting, selvom han lider af Alzheimers.
Demens symptomer
Hvert år får over 8.000 mennesker i Danmark en demensdiagnose. Demens er betegnelsen på den tilstand, man kommer i, når mentale færdigheder bliver svækket på grund af sygdom i hjernen. Demens er betegnelsen på det symptom, der kommer til udtryk ved en demenssygdom, på samme måde som feber kan være symptom på en infektionssygdom. Der er forskellige demenssymptomer, man kan holde øje med, som kan være tegn på en demenssygdom. Du kan finde oversigten "10 tegn på demens" her.
"Jeg ved ikke, hvornår det begyndte. For det kom snigende..."
Katarina og Anna-Clara føler, de ved, hvad de taler om, når de beskriver Alzheimers sygdom som "den ondeste sygdom." De fortæller her deres historie for at skabe større forståelse for sygdommen - og for at være med til at samle penge ind til forskningen.
Jens Peters historier bringer minderne frem
En af de bedste gaver, du kan give Jens Peter Madsen, er en god historie. Selv giver han dem til ældre med demens, når han besøger plejehjem i sit lokalområde, for at fortælle om dengang …
Hans fik konstateret Alzheimers: - Jeg tænkte, shit, nu er det slut
Det tog tre år med forskelligartede symptomer, før en læge begyndte at mistænke, at Hans Olsen havde Alzheimers sygdom. Det var et chok, men åbenhed viste sig at være vejen til at acceptere en ny hverdag.
Kognitiv stimulationsterapi (CST terapi) forbedrer hjernens funktioner
Kognitiv stimulationsterapi, også kaldet CST terapi, er en særlig metode, hvor man arbejder struktureret med at styrke de kognitive funktioner. Forskning har vist, at metoden blandt andet øger livskvaliteten. Nationalt Videnscenter for Demens mærker en stor interesse for konceptet, som man også kan bruge elementer af i hverdagen med demens.
”Når jeg glemmer, så husk mit positive livssyn”
Når Torben Petersen en dag forsvinder ind i Alzheimers sygdommens dybe tåger, har han et klart budskab til alle de mennesker, der holder af ham og elsker ham - ikke mindst hans kone Susan. Han vil minde dem om, at han, på trods af sygdom og modgang i livet, altid har mødt verden med smil og et positivt livssyn.
Nyt diabetesmiddel kan muligvis behandle Alzheimers sygdom
Diabetesmedicinen semaglutid kan muligvis forebygge, og måske endda behandle, Alzheimers sygdom, uanset om man har diabetes eller ej. Resultaterne ser indtil videre så lovende ud, at Novo Nordisk nu går i gang med et stort afgørende forsøg.
Guide: 10 ting du skal huske, når én du holder af, skal flytte eget hjem til plejebolig
Hvordan får du vaner, sjæl og stemningen af hjem med, når du eller din partner skal flytte væk fra jeres fælles hjem og til et nyt hjem i en plejebolig? Det får du gode råd til her.
Mødestedet bliver bevaret: Det kan vi takke lokale ildsjæle for
Ildsjæle fra blandt andet Alzheimerforeningen har været drivkraften bag bevarelsen af Mødestedet i Helsingør - et dagscentertilbud for borgere med let demens, hvor brugere af stedet og deres pårørende nu kan ånde lettet op, fordi stedet fortsætter. Den ellers varslede lukning vidner om en tendens på landsplan, hvor flere kommuner i budgetforhandlingerne har valgt at skære i demensindsatsen.
”Når jeg glemmer, så husk, at jeg var et godt menneske”
Dorte Vogel har fået frontotemporal demens, som gør det svært for hende at få hverdagen til at hænge sammen. Sygdommen er kendetegnet ved, at man ændrer sin adfærd, og Dorte ved godt, at det kan resultere i, at sygdommen skubber dem hun holder af væk. Så hun holder godt fast i sine to sønner, der husker hende på, at hun er et godt menneske.
Forebyg isolation på plejehjem
Coronakrisen skaber frygt for, at mennesker med demens på plejehjem lider mentalt overlast og at sygdommen komme til at skride hurtigere fremad. Alzheimerforeningens rådgivere kommer her med deres bud på, hvordan plejehjemmene og de pårørende kan være med til at forhindre, at det sker.
Alzheimerforeningens PhD-studerende vinder international pris
Antropolog i Alzheimerforeningen, Ida Marie Lind Glavind, har modtaget den amerikanske "Margaret Clark Award" for sit PhD-manuskript, der på enestående vis dykker ned i, hvilke overvejelser mennesker med demens gør sig i forhold til at fortælle omverdenen om deres demensdiagnose.
Prinsesse overrækker Alzheimerpriser
To ildsjæle inden for forskning i demenssygdomme fik 20. september overrakt Alzheimer-forskningsfondens pris af H.K.H. Prinsesse Benedikte. Modtagerne er docent, ph.d. og forskningsleder ved VIA University College Aarhus, Rikke Gregersen og professor i kemisk biologi ved Københavns Universitet, Kristian Strømgaard.
Træning mindsker psykiske symptomer ved Alzheimer
Ny dansk forskning viser, at moderat til hård konditionstræning kan mindske symptomer som irritabilitet, depression, uro, rastløshed og forstyrrelser i døgnrytmen hos patienter med Alzheimer i let grad. Også patienternes koncentrationsevne, kondition og fysiske funktion øges i takt med intensiteten og mængden af den fysiske træning
Dortes mors tilstand styrtdykkede under nedlukningerne: "Det er ubærligt at være vidne til"
Corona-pandemien har været en ekstremt hård tid for mennesker med demens og deres pårørende. På plejehjemmene har besøgsforbud og aflyste aktiviteter forhindret mennesker med en demenssygdom i at
få livsvigtig stimulering. Uden nærvær, aktiviteter og faste rutiner er mange blevet ensomme. Dorte Brandt er én af de pårørende, som intet har kunnet stille op, mens hendes mors fysiske og mentale helbred er blevet forværret. Her får du Dortes rørende fortælling om hendes mor, Gerda.
Hvad kan bremse eller forebygge demens?
I dokumentaren ”En stille forsvinden” spiser demensramte Bjørn Jacobsen kokosolie, fiskeolie, vitaminer, prøver lysterapi i USA og dyrker motion. Men er der noget af det, der har en dokumenteret effekt, og hvad findes der ellers af muligheder?
Yrsa lever i nuet, men tænker også på eftertiden
Yrsa er en særdeles aktiv kvinde, der elsker at rejse og involvere sig i foreninger. Men selvom hun har travlt med at leve livet, har hun også tænkt over, hvad der skal ske, når hun ikke er her mere. I sit testamente har hun valgt at tilgodese velgørende organisationer.
JESSIE VIL UDBREDE VIDEN OM DEMENS
Jessie er Demensven og har demens tæt inde på livet. De redskaber, som Jessie har fået igennem Demensven, bruger hun i sit arbejde i REMA 1000, hvor hun sørger for at klæde sine kollegaer på til at møde mennesker med demens. Det er meget lidt der skal til, og det er guld værd, når man hjælper andre mennesker, siger Jessie.
Aktivitetsvenner - For dig der ønsker en aktivitetsven eller vil være frivillig
Selvom man har en demenssygdom, forsvinder ens interesser, sociale behov og ønsker om et meningsfyldt og aktivt liv ikke. Men sygdommen sætter ofte en stopper for, at man selv kan dyrke det, man holder af. I Aktivitetsvenner, mødes frivillige og mennesker med demens over meningsfulde aktiviteter. Det kan være raske gåture, kreative aktiviteter, madlavning eller gode snakke over en kop kaffe.
Få råd og hjælp
Når man har demenssygdom tæt inde på livet, kan man have brug for hjælp til at løse helt praktiske problemer, men også til at lære, hvordan man bedst muligt lever med demenssygdom. Derfor har vi her samlet rådgivnings- og støttetilbud, gode råd til livet med demens og nogle af de overvejelser, der er vigtige at gøre sig for at skabe tryghed i sygdomsforløbet. Du kan altid ringe til demenslinien på tlfnr. 58 50 58 50.
Åbenhed gjorde det lettere for vennerne
Mange oplever, at vennerne trækker sig, når man får en demenssygdom tæt ind på livet. Men hvad er det for nogle tanker, man gør sig, når man er en del af vennekredsen?
Rekordmange tegner fremtidsfuldmagter – men systemet er presset
Interessen for at oprette fremtidsfuldmagter har nået nye højder, især blandt mennesker med demens og deres pårørende. Alzheimerforeningen ser positivt på den stigende opmærksomhed, men advarer samtidig om alvorlige problemer med lange ventetider og afvisninger, der truer med at underminere ordningens formål.
PODCAST: Hvad gør man, når holdninger, ønsker og viden om livet med demens kolliderer?
Tre podcast-afsnit giver indblik i et nyt etik-projekt, som skal hjælpe til at mestre de svære situationer, der opstår i livet med demens – både for de pårørende, de sundhedsprofessionelle og dem, der selv lider af demens. Forskningsprojektet er iværksat af forskere fra Statens Institut for Folkesundhed og Dansk Humanistisk Demensforskning med midler fra VELUX FONDEN og i samarbejde med Rudersdal Kommune og Alzheimerforeningen. Håbet er at kunne skabe en større fælles forståelse for livet med demens på tværs af interesser
Demensven-initiativet skal udvides og udvikles med nye puljemidler
Flere Demensvenner, nye partnerskaber og en fastholdelse af den oplysningsindsats, der skal gøre samfundet mere demensvenligt. Det er noget af det, et tilskud fra Socialstyrelsen til Alzheimerforeningen skal muliggøre over de næste to år.
Fuldmagter skaber frustration og forvirring
Selvom man som pårørende til en person med demens får fuldmagt til diverse digitale tjenester og e-boks, kan det være næsten umuligt rent faktisk at få adgang til dem. Det måtte Elsebeth Cato sande, da hun ville installere NemId-appen på sin mands telefon. NemId, som er nøglen til det hele, kan hun nemlig ikke få fuldmagt til at benytte.
Gentagende svigt på plejehjem kalder på akut politisk handling
Hver fjerde tilsyn på ældreområdet viser større eller kritiske problemer, afslører en ny erfaringsopsamling fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Tallene er en falliterklæring for det danske sundhedsvæsen, og kalder på et paradigmeskifte, lyder det fra Alzheimerforeningen.
Alzheimerforeningens protektor fylder i dag 80 år: Er med til at sætte et vigtigt fokus på demens
I mere end 20 år har H.K.H Prinsesse Benedikte sat fokus på demens, som Alzheimerforeningens protektor, og nu fylder hun 80 år. Hun har været en stor stemme indenfor demenssagen, og vi sætter stort pris på hendes støtte, lyder det fra foreningens formand Birgitte Vølund.
Per levede længe med udiagnosticeret Alzheimers sygdom: ”Det er vigtigt at snakke om og forholde sig til sygdommen”
62-årige Minna Basbøll havde igennem lang tid vidst, at der var noget galt med hendes mand, Per. Der gik dog flere år, før han fik konstateret Alzheimers sygdom. Per kæmpede under sin sygdom med mange nederlag. Minna håber derfor nu, at hun kan være med til at sætte opmærksomhed på tidlig diagnosticering, at demens er mere end dårlig hukommelse og at sygdommen kan ramme folk i en tidlig alder.
Tre facetter af mistanke
Jan Pedersen havde været sygemeldt i seks måneder, da han på sin kones opfordring fik foretaget en test for demens. Hun var den eneste, der havde mistænkt, at ændringerne i hans adfærd ikke bare kunne tilskrives stress. Her fortæller Jan, som har Alzheimers sygdom og Lewy Body demens, hans kone Jonna og deres søn Kenni deres version af, hvordan de hver især opdagede, at der var noget galt.
Ny undersøgelse: Pårørenderollen er både frivillig og forbundet med ambivalens
Danske Patienter har i samarbejde med VIVE og TrygFonden undersøgt, hvordan pårørende opfatter deres egen rolle og opgaver på tværs af sygdomme, alder, livssituation og geografi. Resultaterne vækker genklang i Alzheimerforeningen.
Rita Knudsen om at være efterladt: “Det er vigtigt at holde fast i mit eget liv”
Efter at Rita Knudsens alzheimerramte mand døde for tre år siden, valgte hun at starte på en frisk, blandt andet ved flytte fra Gammel Rye til Viborg. Her har hun valgt et liv, hvor de positive minder skal fylde mere end sorgen over at være efterladt.
Da Føtex forsvandt og tog Veras mand med
Pårørende til demensramte ser til, mens deres ægtefælle, mor eller far går i forfald. Det giver psykiske mén. Vera Hansens mand fik konstateret Alzheimers sygdom for 20 år siden, og Vera kæmper dagligt med at håndtere sorgen og fortsat elske sin mand, for hvem hun er fremmed.
Ofte stillede sprøgsmål til Alzheimerforeningens Landsindsamling
Her kan du finde svar på dine spørgsmål til Alzheimerforeningens Landsindsamling. Du kan læse om alt fra landsdækkende ruter, pengeindlevering, materiale, huskekager, hvad man siger i døren og hvad vi samler ind til.
Det frivillige fællesskab er en win-win-situation: “Vi skaber resultater i fællesskab”
Frivilligkoordinator i Østjylland, Maria Bergmann Nielsen, peger på den ligeværdige situation, der opstår, når man arbejder med frivillige: “Vi skal huske at værne om deres ildsjæl, og – ikke mindst – at gøre det attraktivt at være frivillig, når vi rekrutterer nye,” siger hun til et oplæg på DemensDagene i København.
Organisationer sammen om at skabe bedre vilkår for pårørende
Pårørende til mennesker med alvorlig sygdom eller et handicap er så pressede, at de risikerer selv at blive syge – især hvis der er tale om demens. I dag lancerer Alzheimerforeningen derfor sammen med 29 andre organisationer fem principper for kommunale, regionale og statslige initiativer, der skal sikre bedre vilkår for pårørende i Danmark.
Jytte Larsen mødes med andre med demens på Zoom: ”Vi kom meget tæt på hinanden”
Jytte Larsen siger aldrig nej til at prøve noget nyt. Selv med en vis nervøsitet over, om det nu vil lykkedes hende at finde frem til de andre på Zoom, har hun ligesom mange andre kastet sig ud i at mødes online til fysiske aktiviteter, kognitionsøvelser og snakke om hverdagen. Og Jytte er ikke i tvivl - det er vigtigt at mødes med andre, som er i samme situation - også selvom det ikke er ansigt til ansigt.
”Vi samler ind, fordi der mangler fokus på demens”
Mette Pugholm og hendes datter samlede i dag ind for Alzheimerforeningen i Tårnby. Deres mor og mormor lider af Alzheimers sygdom, og ifølge Mette er der for lidt fokus på demens i forhold til, hvor hårdt det rammer de familier, der er berørt.
”Nogle venner trak sig”
Bente Nissen oplevede flere venner, der enten trak sig eller negligerede sygdommen,
da hendes mand Jørgen fik en demensdiagnose, fordi de ikke forstod sygdommen.
Hun mener, at hvis omverdenen for alvor skal forstå demens, bør man
være ærlige om, hvordan sygdommen er på godt og ondt.
25-årig stifter velgørenhedsgalla
Da Frederikke var 20 år, fik hun beskeden om, at hendes mor havde fået Alzheimers sygdom. Efter at have undersøgt hvad Alzheimers var for noget, og hvad det betød for hendes mor, besluttede hun sig for at lave et velgørenhedsarrangement, Alzheimer Galla, hvor alt overskuddet går til Alzheimerforeningens arbejde.
Digitale demensfællesskaber er i gået i luften
Efter en testperiode på et halvt år lancerer Alzheimerforeningen nu, med støtte fra VELUX FONDEN, 'Digitale demensfælleskaber’ for personer med demens og deres familier. Et initiativ, som skal gøre det lettere at tackle alle de omvæltninger, der følger med, når man får stillet en demensdiagnose.
Lang ventetid på demensudredning - Ny rapport: Aldrig er færre blevet udredt for demens til tiden
Trods adskillige aftaler og handleplaner, der gennem årene har haft til formål at nedbringe ventetiderne på udredning af demens, viser en ny rapport, at ventetiderne igen steg i 2023. I Alzheimerforeningen oplever man konsekvenserne for mennesker med mistanke om demens og frygter for udviklingen.
Slut med at plejehjem nægter pårørende gåture med deres kære
Flere gange om ugen ringer pårørende til Alzheimerforeningen og fortæller, at de ikke må gå en tur med deres kære med demens, der bor på plejehjem. Alzheimerforeningen har indtil videre gjort 14 kommuner opmærksom på denne fejl. Brevene og samtalerne med kommunerne ser ud til at virke, og plejehjemmene retter nu ind og giver lov til gåture.
Jo bor på plejehjem, som er ”Toppen af poppen”
For fem år siden blev Eva og Jo Kerner’s liv vendt på hovedet, da Jo blev ramt af en demenssygdom. I dag bor han på plejehjem, hvor der er tid til ham og demenssygdommen. Desværre flyder det over med historier om dårlige plejehjem. Det vil Eva gerne lave om på.
Alzheimerforeningen med i stor indsats mod ensomhed
Det nationale partnerskab mod ensomhed, som Alzheimerforeningen er en del af, præsenterede i går sin strategi og handlingsplan mod ensomhed til et stort event på Christiansborg. Her blev der også afsløret fire initiativer for i alt 20,8 millioner kroner, som skal være med til at aftabuisere ensomhed samt fremme lokale initiativer, der gavner mennesker, der oplever svær ensomhed - herunder mennesker med demens og deres pårørende.
Situationen på plejehjem er uholdbar
De negative konsekvenser af besøgsforbud på plejehjem risikerer ikke at kunne forsvares sundhedsmæssigt, hvis besøgsforbud, som regeringen lægger op til, fortsætter uændret helt frem til efteråret. Sådan lyder det fra Alzheimerforeningens direktør, Nis Peter Nissen.
Alzheimerforeningen kæmper lokalt for lukningstruet tilbud
Et lukningstruet mødested for mennesker med demens var hovedtema ved et borgermøde i Helsingør 24. august. Både brugere og pårørende mener, det vil være ødelæggende for deres hverdag, hvis Mødestedet lukker. To politikere var mødt op for at høre deres beretninger om, hvorfor stedet skal bevares.
Ny rapport: Overdødelighed på plejehjem under covid-19 udstiller sundhedsvæsenets svagheder
En ny undersøgelse, foretaget af VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd), bekræfter Alzheimerforeningens vurdering af, hvorfor Coronaepidemien ramte beboere på plejehjem så hårdt, og hvad der skal til for at dæmme op for udbrud af smitsomme infektionssygdomme på plejehjem fremover.
Kurt har en liste over alt det, han er god til
Kurt Jensen er god at opleve med, giver fantastiske omfavnelser og er dejligt selskab på cykelture. Det står sort på hvidt på den liste, som Ulla viser sin mand, når han bliver fortvivlet over de evner, som Alzheimers sygdom har taget fra ham.
Fra et menneske til en opgave: Meretes far bliver svigtet af hjemmeplejen
Grov omsorgssvigt er grunden til, at Merete Zesach er endt med at fortælle sin og faderens historie til medierne. Sager som Meretes demenssyge far, der svigtes af systemet, er en af årsagerne til, at der findes en Alzheimerforening.
Fra et menneske til en opgave: Meretes far bliver svigtet af hjemmeplejen
Grov omsorgssvigt er grunden til, at Merete Zesach er endt med at fortælle sin og faderens historie til medierne. Sager som Meretes demenssyge far, der svigtes af systemet, er en af årsagerne til, at der findes en Alzheimerforening.
Jettes eksmand har vaskulær demens: Der mangler et helt centralt sted, man kan søge hjælp
Jette Holthe på 72 år og resten af familien stod over for en kæmpe omvæltning, da hendes eksmand blev ramt af vaskulær demens. Ikke nok med det, var familien også alene i forvirringen om sygdommen. Da de endelig tror, at hjælpen var nær, væltede det hele.
Forskere er blevet klogere på genetikkens rolle i Alzheimers sygdom
Ruth Frikke-Schmidt er en del af en forskergruppe, som tidligere på året udgav et studie, der afdækker nye betydningsfulde områder i generne, som har betydning for Alzheimers sygdom.
Den viden peger frem mod fremtidige muligheder for behandling og forebyggelse.
ForebygDemens: Danmark styrker indsatsen i forebyggelsen af demens
I projektet ForebygDemens, som er finansieret af Alzheimerforeningen, skal der klarlægges, hvilke indsatser der skal til for at forebygge demens. Forsker bag projektet er Rikke Gregersen i samarbejde med VIA University College, håber, at man kan få mennesker til at foretage de livsstilsvalg, der er med til at nedsætte risikoen for at få demens hos den enkelte.
Nyt studie dokumenterer behov for forebyggelse og behandling af hjernesygdom
Mere end hver tredje dansker lever med en hjernesygdom, som fx demens, viser et nyt stort studie. Sygdommene koster samfundet milliarder og er forbundet med markant overdødelighed. Resultatet kalder på et langt større fokus på forebyggelse og behandling af hjernesygdomme, lyder det fra Alzheimerforeningen og en række andre organisationer.
Det danske retssystem er ikke demensvenligt
Der er netop faldet dom i en retssag, hvor en 74-årig mand med demens, er blevet dømt til anbringelse på en psykiatrisk afdeling på ubestemt tid. Uanset hvor tragisk hændelsen bag er, viser sagen desværre, at der er lang vej til, at Danmark bliver et demensvenligt samfund på alle niveauer.
Ph.d.-forsker undersøger livet med demens set indefra: Når hukommelsen svigter, udfordres tilhørsforholdet
Hvordan ser livet med Alzheimers sygdom ud – set med personens egne øjne? Det har været målet at komme tættere på en forståelse af for Ida Marie Lind Glavind, som laver en erhvervs-ph.d. i samarbejde med Alzheimerforeningen og Københavns Universitet. Hun har blandt andet fokus på, hvordan følelsen af at høre til påvirkes, når man oplever at miste forskellige kognitive funktioner på grund af sygdommen.
Søg forskningsmidler fra Alzheimer-forskningsfonden
Alzheimer-forskningsfonden har endnu begrænsede midler, men lejlighedsvis mulighed for at uddele økonomisk støtte til forskningsprojekter efter opslag og ansøgning. Der blev således givet støtte til en række forskningsprojekter i 2006, 2009, 2011, 2013, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024 og 2025.
Når grænsen mellem rigtigt og forkert udviskes
Livet med demens er fuld af dilemmaer, som ikke har nogen løsning – der er ikke rigtigt eller forkert, men der er måder, vi kan blive bedre til at håndtere dilemmaerne på, siger filosof og forhenværende formand for etisk råd, Jacob Birkler.
Danmark spiser sammen!
Alzheimerforeningen deltager i ”Danmark spiser sammen”, der er et nyt initiativ og en landsdækkende kampagne, som vil fremme fællesskabet gennem måltider. Fra uge 17 dækker foreninger, frivillige, kommuner, skoler, virksomheder og private op i kampen mod ensomhed. Med 9,6 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden er det ambitionen at få tusindvis af danskere til at spise sammen.
Lene hjalp ældre kvinde hjem: "Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det ellers var gået"
Januar 2021 var kold, mørk, og i det hele taget meget lukket. Men en søndag eftermiddag trængte 30-årige Lene Svinth fra Aarhus til luft, og hendes korte ærinde blev til et nyt bekendtskab og 45 minutters gåtur.
Forskere får Alzheimerpris for særlig indsats
To ildsjæle inden for forskning i demenssygdomme får Alzheimer-forskningsfondens pris på to gange 100.000 kroner. Modtagerne er sygeplejerske og Post.doc ved Aalborg Universitet, Aase Marie Ottesen, og professor ved Københavns Universitet, Helle Waagepetersen.
Opråb til politikere: Lyt til mennesker med demens
Demensvenlige kommuner kan kun skabes ved at lytte til dem det handler om, lyder en opfordring, som Alzheimerforeningen, på baggrund af en ny undersøgelse, har sendt ud til samtlige kommunalpolitikere.
Flere med demens skjuler deres sygdom: ”Vi er meget mere end bare demente”
En gruppe af personer med demens har mødtes i Aarhus og lavet en video, hvor de sætter fokus på nogle af de problemstillinger, som følger med i livet med demens. De håber, at videoen kan være startskuddet på, at folk i fremtiden får et bedre indblik i, hvad en demenssygdom indebærer.
Vibekes vigtigste råd: ”Hold det simpelt og overskueligt”
Siden Vibeke Sonnes mand, Christian, i 2013 fik stillet en demensdiagnose, har Vibeke løbende tilpasset måden parret indretter sig på i hjemmet på Bornholm. Det har givet anledning til mere overskud, og glæde, i hverdagen for Vibeke og mere frihed til Christian.
Kommune vil sende kvinde med demens 159 km væk fra sin ægtefælle: Det kan sagtens gøres bedre
En kvinde på 62 år har frontotemperal demens i så fremskeden form, at kommunen mener, det bedste botilbud til hende, ligger 159 km væk fra sin ægtefælle. I Alzheimerforeningen efterlyser vi en gennemarbejdet vurdering af kvindes behov.
Performere møder mennesker med demens på ny måde
Performer Anika Barkan arbejder med livshistorier, øjeblikke og det abstrakte, når hun og kollegaen Helene Kvint, tager ud på plejecentre og møder mennesker med demens. Oplevelserne er blevet samlet i stykket BESKÆRING, som blandt andet kan opleves i Aarhus i næste uge.
Sarahs mor har frontotemporal demens: ”Det er hårdt at acceptere, at den mor, jeg kendte, er forsvundet”
Sarah Møllers mor har frontotemporal demens. Sygdommen har ændret på hendes personlighed. Specielt en episode på ArOS kunstmuseum sidder dybt i Sarah. Hun håber nu, at hun kan være med til at udbrede viden om sygdommen ved at dele sin historie.
Kaj Nielsen finder frirum som frivillig
Jeg begyndte som frivillig i lokalforening Østsjælland fra det øjeblik, hvor min kone, Ulla, begyndte i Netværkscaféen. Så var vi sammen der. Vi hjalp med at brygge kaffe og var med til at finde ud af, hvor vi skulle tage hen på ture. Hvis vi var for mange deltagere til at kunne være i minibussen, supplerede jeg med min bil.
Roche-medarbejdere løb halvmaraton for Alzheimerforeningen: ”Det er vigtigt, at vi samler penge ind til demensområdet”.
Alzheimerforeningens årlige landsindsamling foregik lørdag den 25. september, men mange tyvstartede indsamlingen ved diverse digitale indsamlinger. En af dem er medicinalvirksomheden, Roche, som stillede op med 25 medarbejdere, der samlede over 7000 kroner ind ved gennemføre Copenhagen Half Marathon.
Ny app skal gøre det nemmere at være pårørende
Tusindvis af pårørende står alene med praktiske opgaver og bekymringer, når den nære familie bliver ramt af alvorlig sygdom. Ofte bliver de selv ramt af stress eller alvorlig sygdom. Heidi Ruud mærkede som datter til forældre med demens, hvor svært det er at være pårørende. Med en ny app, Relabee, kan hun og andre pårørende nu få hjælp i hverdagen.
"Jeg er med til, at min ven stadig kan komme ud i naturen og være aktiv"
Birgitte Jensen på 65 år er aktivitetsven gennem Alzheimerforeningen. Det betyder, at hun en gang om ugen besøger en mand med demens i Odense og er med til at sikre, at han stadig kan lave nogle af de ting, han godt kan lide, selvom han er blevet syg.
Ny undersøgelse: Pårørende frygter for deres kære på plejehjem
I september kunne Styrelsen for Patientsikkerhed præsentere nye tal, der afslørede kritiske eller større problemer ved hvert fjerde tilsyn på ældreområdet. Nu kan en række patientforeninger offentliggøre en ny undersøgelse, der bekræfter, hvor alvorlig situationen er på plejeområdet lige nu. Der er tale om en grad og et omfang af problemer i den basale pleje, som kalder på handling hurtigst muligt, lyder det fra Scleroseforeningen, Parkinsonforeningen og Alzheimerforeningen, der står bag undersøgelsen.
Hanne og Knud flyttede til Spanien: - Vi er helt sikre på, at det er livsforlængende
Få år efter, at Knud fik konstateret demens, besluttede han og hans hustru Hanne at købe en lejlighed i Spanien, hvor de tilbringer seks måneder hvert år. Det bidrager til, at de kan have en god hverdag med en sygdom, som ellers ikke efterlader meget håb om bedring.
Højesteretsdom fjerner samtlige rettigheder fra mennesker med demens
Højesteret fastslog tirsdag, at TV2 ikke havde ret til at vise optagelser med skjult kamera i forbindelse med dokumentaren "Plejehjemmene bag facaden" sidste år - på trods af at kvindens værge, de pårørende og hun selv havde givet samtykke til, at optagelserne kunne vises.
Ældrereform lægger sporene til vigtig kulturændring, men kvalitetsparametre efterlyses
Alzheimerforeningen bakker op om initiativerne i den nye ældrereform til at skabe kontinuitet og tryghed i ældreplejen. Fremover skal der styres efter kvalitet i plejen frem for værdier, men for at lykkes, kræver dette en fælles forståelse for kvalitet, lyder det.
Prinsesse overrækker forskerpriser i demens
To ildsjæle inden for forskning i demenssygdomme fik 18. september overrakt Alzheimer-forskningsfondens pris af H.K.H. Prinsesse Benedikte. Modtagerne er Lektor og PhD i Molekylær Genetik ved Københavns Universitet, Kristine Freude, og Neuropsykolog og PhD ved Nationalt Videnscenter for Demens, Asmus Vogel.
Fortsæt dialogen efter demens-diagnose
Når demens spænder ben for, at tanker og behov kan udtrykkes og udveksles, opstår der nemt frustrationer. Går man bag om adfærdsproblematikker og mistrivsel hos mennesker med demens, er årsagen ofte mislykket kommunikation. Heldigvis kan undervisning styrke muligheden for dialog og forebygge misforståelser. Mød Ulla, Peter, Maria og Simon, som får specialundervisning på Kommunikationscentret Region Hovedstaden.
Dagbogs-grupper gør pårørende mere robuste
At være pårørende til et familiemedlem med demens kan være så belastende, at det kan føre til sygdom, stress, angst og depression. Det kan dagbogsøvelser være med til at modvirke. Derfor tilbyder Alzheimerforeningens lokalforening Københavns omegn nu dagbogs-grupper for pårørende.
Vi mener: Manglende trivsel er afgørende for voldsomme episoder mellem beboere på plejehjem
I en rundspørge, som TV2 har lavet blandt landets kommuner, fortæller fire ud af fem, at de oplever stigende tilfælde af voldsomme episoder mellem beboerne på plejehjemmene. Den form for adfærd er et udtryk for mistrivsel blandt beboerne, siger Alzheimerforeningens direktør, Mette Raun Fjordside.
Stadig mormor
Signe Raun forstod ikke ret meget, da hendes mormor, Anne Nørlund, for seks år siden fik diagnosen Alzheimers sygdom. Men som sygdommen skred frem, fandt nu 14-årige Signe nye måder, de kunne være sammen på, så de stadig begge har stor glæde af besøgene.
Det halter med demensvenligheden i Danmark
Omkring 2 millioner danskere mellem 18-90 år har demens inde på livet igennem deres private relationer, arbejde, uddannelse eller frivilligt arbejde. Det viser en ny undersøgelse og rapport baseret på 5.800 besvarelser, som Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark har udarbejdet. Undersøgelsen peger på, at det generelt halter med demensvenligheden i alle lokalområder i Danmark og 83 procent deltager i færre sociale- og/eller fritidsaktiviteter efter at have fået demens. Godt 90.000 danskere anslås at have demens. En oplysningsindsats og et nyt demens-symbol skal gøre det nemmere for udenforstående at hjælpe og mere trygt at færdes uden for eget hjem, hvis man selv har fået en demensdiagnose.
Jeg var jo nok blevet lidt halvtosset
Christian og Margit oplevede en form for berøringsangst, da Christian fik diagnosen Alzheimer. Lidt ligesom når nogen dør, hvor folk ikke går hen for at give hånd eller tale med de efterladte. Billedet ændrede sig først, da Christian selv begyndte at tage initiativ til at tale om sygdommen.
Medicinen Lecanemab risikerer ikke at blive godkendt i EU
Lecanemab kan behandle Alzheimers sygdom i de tidlige stadier, og medicinen er allerede godkendt af myndigheder i USA, Kina, Hong Kong, Israel, Japan og Sydkorea. Alligevel har udvalget for lægemidler til mennesker under Det Europæiske Lægemiddelagentur udtalt sig kritisk i forhold til at godkende Lecanemab i EU. I udtalelsen vurderer udvalget, at fordelene ved behandlingen ikke er store nok til at opveje de bivirkninger som Lecanemab kan give nogle patienter.
Nytårshilsen fra Alzheimerforeningens direktør
Alzheimerforeningens direktør Mette Raun Fjordside ser tilbage på et 2024 med betydelige sejre for mennesker med demens og deres pårørende. Direktøren kigger også ind i 2025 og benytter nytåret til at takke alle de fonde, virksomheder, frivillige, medlemmer og alle de danskere, som har støttet Alzheimerforeningen.
Nyt digitalt tilbud giver førstehjælp til mennesker med demens
I samarbejde med Odder og Silkeborg Kommune har Alzheimerforeningen skabt initiativet 'Digitale demensfælleskaber’ for personer med demens og deres familier, som skal gøre det lettere at tackle alle de omvæltninger, der følger med, når man får stillet en demensdiagnose.
Alzheimerforeningens formand fylder 70: Jeg har brug for at mærke, at jeg er der for nogen
Birgitte Vølund har altid fundet bekræftelse i at gøre noget for andre – som sygeplejerske, underviser, leder, formand og pioner på demensområdet. I dag fylder hun 70.
Alzheimer-forskningsfondens priser overrakt for 20. gang
To ildsjæle inden for forskning i demenssygdomme fik på Den Internationale Alzheimerdag, 21. september, overrakt Alzheimer-forskningsfondens pris af H.K.H. Prinsesse Benedikte. Modtagerne er lektor og Ph.d. i molekylærbiologi ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, Olav Andersen, og neuropsykolog, seniorforsker og Ph.d. ved Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet, Rune Nielsen.
Danmark spiser sammen i uge 17
Alzheimerforeningen bakker igen i år op om ”Danmark spiser sammen”, som udspringer af Folkebevægelsen mod Ensomhed og som vil fremme fællesskabet gennem måltider. Fra uge 17 dækker foreninger, frivillige, kommuner, skoler, virksomheder og private op i kampen mod ensomhed.
Tilmeld plejehjem til Alzheimerforeningens Landsindsamling, Huskedagen
Plejehjem kan skabe en hyggelig dag til Alzheimerforeningens Landsindsamling, Huskedagen. Her laver i et Huskekage-arrangement, hvor der hygges, sættes fokus på demens og samles ind til Landsindsamlingen. Hvert plejehjem modtager en pakke med materialer til at skabe en hyggelig dag for alle. Derudover modtager alle tilmeldte plejehjem en kage opskrift på en hjernesund kage. Den kan man , hvis man har lyst, bage til eventet.
Om at dele hoved med en demenssygdom
Et stort sort hul, hvor alting forsvinder ned i, en lyskæde, hvor nogle af pærerne begynder at svigte eller et livsforløb på en tavle, der langsomt bliver visket ud. Demens er med tiden blevet beskrevet med et utal af farverige billeder. Men hvordan opleves det egentlig indefra, når ordene, retningssansen og genkendelsen pludselig svigter?
Projekt RUM’lighed slutter: ”Vi er blevet meget klogere på aleneboende mennesker med demens”
Efter tre år er Projekt RUM’lighed nået til sin vejs ende. Projektet har haft fokus på at forbedrede aleneboende mennesker med demens levevilkår. Undersøgelser viser, at der er omkring 25.000 aleneboende mennesker med demens i Danmark. Projektet har inkluderet otte kommuner, ni boligorganisationer og 18 boligafdelinger, som i fællesskab har arbejdet med målsætningen om at forbedre vilkårene for aleneboende mennesker med demens.
Hvorfor skal vi lytte til mennesker med demens?
For 10 år siden havde mennesker med demens og deres pårørende ikke meget indflydelse på, hvad der blev besluttet på demensområdet – i dag er de centrale aktører, når der eksempelvis skal udarbejdes en national handlingsplan for demens. Der er sket et glædeligt paradigmeskift lyder det fra Steen Kabel, der er en pioner på området.
Undgå at mennesker med demens går væk
I løbet af de seneste tre år, er mindst 29 personer med demens fundet omkomne, efter de er gået hjemmefra. Nogle af dødsfaldene kunne måske være undgået, hvis folk vidste mere om demens og var mere opmærksomme, lyder det fra Alzheimerforeningen.
Ny analyse viser udbredt misforståelse om plejehjem
Knap en tredjedel af alle omtaler af plejehjem i medierne i 2020 beskrev plejeboliger som institutioner. Det på trods af, at størstedelen af boligerne på plejehjem siden 1988 har været beboernes private hjem. Det viser en analyse foretaget af Infomedia og Alzheimerforeningen, og det er kritisk, lyder det fra foreningens direktør, for fejlopfattelsen har store konsekvenser for plejehjemsbeboerne og deres rettigheder.
Alzheimerforeningen: Kommunerne bør gøre en ekstra indsats for hjemmeboende med demens
Familier over hele landet er i disse dage presset i bund, fordi deres pårørende med demens ikke kan komme på daghjem, dagcenter eller aflastning. Alzheimerforeningen mener, at kommunerne bør iværksætte initiativer hurtigst muligt, da konsekvenserne for familierne kan være meget store.
Nyt demenssymbol skal gøre demens synligt
I dag lancerer Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark, som
Alzheimerforeningen er en del af, et nyt nationalt demenssymbol, der skal
gøre demens mere synligt og derved gøre det lettere for Demensvenner og andre
at give en håndsrækning til mennesker med demens.
Plejehjems-slot med plads til regnbuer og forskellighed
På plejehjemmet Slottet på Nørrebro i København er mangfoldighed en selvfølge. Plejehjemmet er det eneste plejehjem i Danmark med en såkaldt LGBT+-profil, altså med særligt fokus på blandt andet homoseksuelle og transkønnede. Og for LGBT+-personer med fx demens kan Slottet dermed være et trygt sted med ligesindede beboere og personale, som forstår det liv, man har levet.
Nytårstale: Giv os en demenspakke, Lars Løkke
Alzheimerforeningens direktør, Nis Peter Nissen, beder statsministeren om at lytte til demenspatienter og deres pårørendes højeste ønske, når han søsætter ny sundhedsreform.
Gitte har gjort arbejdsdagen sjovere under indsamling
For Gitte var det at deltage som frivillig i Alzheimerforeningens landsindsamling en anledning til at skabe opmærksomhed om en sygdom, som hun selv har haft tæt inde på livet. Samtidig betød de initiativer hun fik sat i gang på sin arbejdsplads, Jensens Bøfhus HerningCentret, at det blev sjovere at gå på arbejde i den uge indsamlingen varede.
Demenssymbolet er populært, men betydningen bag mærket skal stadigvæk tydeliggøres
I maj måned blev det nye demenssymbol tilgængeligt for de knap 90.000 mennesker, som lider af demenssygdomme i Danmark. Symbolet, som skal gøre det lettere for mennesker med demens at færdes i offentligheden, er populært, men der er for få der kender dets betydning, lyder det fra et ægtepar berørt af demens.
Den svære vej fra pårørende til efterladt
Demenssygdomme er som en tyv, der stjæler den ramtes sind og historie, men de stjæler også den pårørendes fremtid. Derfor skal vi anerkende de pårørendes store udmattelse og udfordringer, når de går fra at være pårørende til efterladt. Vi skal både tale højt om og tage hensyn til deres tanker og følelser, fortæller Marie Lenstrup, der gerne vil give nogle råd til de efterladte pårørende.
Rita Knudsen: Forståelse betyder alt
Rita Knudsen har på flere forskellige måder oplevet, hvordan livet med demens er blevet sværere, når omverdenen ikke har haft forståelse for hendes mands Alzheimers sygdom. Et positivt livssyn og et ønske om at forstå andre, har hjulpet hende igennem nogle svære år.
Ny medicin mod Alzheimers skaber håb
De amerikanske sundhedsmyndigheder har netop godkendt en ny form medicin mod Alzheimers sygdom. Studier viser, at medicinen kan bremse svækkelsen af hukommelse og tænkning hos patienter med mild sygdom. Det er ifølge Alzheimerforeningens direktør, Nis Peter Nissen, en rigtig god nyhed.
Kommuner forbyder ulovligt plejehjemsbeboerne at kramme deres nærmeste
Plejehjemsbeboere oplever stadigvæk ulovlige besøgsrestriktioner. Mange pårørende er med god grund forvirrede over, om de må besøge deres kære på plejehjem, og om de må kramme, ae, og hvor lang tid besøget må vare. For kommunerne vildleder og opretholder ulovlige besøgsrestriktioner.
TænkeTank med klar politiker-opfordring: Viderefør Demenshandlingsplanen
”Afsæt penge til at videreføre Demenshandlingsplanen, så vi får mulighed for at videreudvikle de rammer og vilkår, der skal til for, at vi oplever, vi kan leve et godt liv i hverdagen”. Sådan lød hovedbudskabet fra Alzheimerforeningens årlige TænkeTank for mennesker med demens, som blev præsenteret for en række centrale politikere på sundhedsområdet.
Otte ud af ti plejehjem nævner ikke demens i plejehjemsoversigt
85 procent af plejehjemsbeboerne i Danmark har en demenssygdom. Alligevel bliver demens ikke nævnt med et ord på omkring 80 procent af plejehjemssiderne på den nye plejehjemsoversigt. Den 12,5 millioner kroner dyre oversigt skulle ellers skabe mere tryghed ved beslutningen om at flytte på plejehjem, men i stedet giver den et fordrejet billede af virkeligheden, lyder kritikken fra pårørende og Alzheimerforeningen.
Opråb til Folketinget: Undersøg ulovlig frihedsberøvelse på plejehjem
I anledning af Folketingets åbning har Alzheimerforeningen sendt et brev til samtlige medlemmer med en opfordring til at nedsætte et ekspertudvalg, der skal undersøge omfanget og konsekvenserne – både de menneskelige og juridiske – af besøgsrestriktioner på plejehjem under Coronaepidemien. Alzheimerforeningen har siden marts 2020 fået henvendelser om plejehjemsbeboere, der på ulovlig
vis er blevet forhindret i at forlade deres egen bolig, fra næsten halvdelen af alle kommuner.
Ny epidemilov skal beskytte mennesker med demens bedre
I forbindelse med en ny epidemilov efterlyser Alzheimerforeningen, at Ankenævnet for epi-demiloven får en proaktiv rolle, hvor de kan tage sager op om fx ulovlig frihedsberøvelse på vegne af mennesker med demens, som på grund af deres sygdom ikke selv kan klage.
Analyse: En ud af 10 samtaler handler om dybt kritisable forhold på plejehjem
Hver uge modtager Alzheimerforeningens Demenslinie opkald om forhold på plejehjem, der er så kritisable, at pårørende ønsker at klage. Der er så mange, at det ligner et mønster af systematisk svigt over for nogle af de allermest sårbare og svækkede patienter i det danske sundhedsvæsen, lyder det fra foreningens direktør.
Demenspatienter og pårørende føler sig afvist hos lægen
I knap hver femte samtale, der omtaler læger på Alzheimerforeningens rådgivningslinje, Demenslinien, fortæller demenspatienter og pårørende, at de oplever, at den praktiserende læge har afvist at gøre noget ved de symptomer, der er baggrund for henvendelsen. Det viser en ny undersøgelse, som Alzheimerforeningen netop har udsendt til regionerne.
Ny rapport: Danskerne ved for lidt om demens
Viden om demens er nøglen til forståelse af nogle af de mest tabubelagte sygdomme, vi kender. Og forståelse er noget af det, dem der lever med sygdommen til hverdag, efterspørger allermest. Desværre står det sløjt til med danskernes viden om demens, viser en ny befolkningsundersøgelse, som YouGov har lavet for Alzheimerforeningen.
Forskergruppe med nye anbefalinger: Sådan bruger man bedst overvågningsteknologi til at sikre dørsøgende mennesker med demens
Et forskerteam fra Aarhus Universitet og VIVE har skabt en række anbefalinger til, hvordan plejepersonale på en etisk forsvarlig måde bedst bruger overvågningsteknologi til at hjælpe mennesker med demens, der blandt andet er i risiko for at fare vild og omkomme. Alzheimerforeningen bakker op om anbefalingerne, men understreger, at de forudsætter en høj demensfaglighed.
To ildsjæle modtager demens-pris
Den kendte professor, Bente Klarlund, modtager den ene af Alzheimer-forskningsfondens to priser, som hvert år uddeles til ildsjæle inden for forskning og klinisk arbejde, der har gjort en forskel på demensområdet. Den anden pris går til demenssygeplejerske Susanne Rishøj Olsen, der har skabt det succesfulde koncept Erindringsdans.
Forskere får Alzheimerpris for særlig indsats
To ildsjæle inden for forskning i demenssygdomme får Alzheimer-forskningsfondens pris på to gange 100.000 kroner. Modtagerne er professor på Københavns Universitet, Maiken Nedergaard, og professor ved Statens Serum Institut og Syddansk Universitet, Niels Heegaard.
Sundhedsreform har lyspunkter, men overser demens
Det er et problem, at demens ikke er specifikt beskrevet i den nye aftale om en sundhedsreform, men det er positivt, at aftalen har et stort fokus på kvaliteten af kommunernes sundhedsindsats, lyder det i en kommentar fra Alzheimerforeningen.
Kommentar: Varetægtsfængsling er ikke hensigtsmæssig, når man har en demenssygdom
En 74-årig mand med demenssygdom har siden december siddet varetægtsfængslet for at have overfaldet en medbeboer, der senere er afgået ved døden. Det er tragisk for alle parter, men en varetægtsfængsling er ikke hensigtsmæssig for en person med en demenssygdom.
Gode takter i ældreudspil, men faglighed og ressourcer er afgørende for udspillets succes
Regeringens nye ældreudspil lægger op til, at ældreplejen bliver langt mere fleksibel og tager afsæt i den enkeltes ønsker. Tilgangen er god, men hvis udspillet skal skabe bedre vilkår for mennesker med demens i ældreplejen, bør det gå hånd i hånd med en sundhedsfaglig indsats, og det er desværre ikke en del af den helhedspleje, som regeringen har præsenteret i dag, lyder det fra Alzheimerforeningens direktør.
Ventetider på udredning af demens og antipsykotisk medicin: Indsats efterlyses
Medier over hele landet har i disse dage et stort fokus på demens, fordi Alzheimerforeningen, DR, Aalborg Universitet og Sangens Hus Samarbejder med projektet Sammen om demens. Det er de lange ventetider på udredning og det høje forbrug af antipsykotisk medicin til mennesker med demens, der med rette trækker de store overskrifter.
Hjertevarm ildsjæl i Alzheimerforeningen modtager Demensprisen 2022
Janni Lund Hansen, som er leder af Demensfælleskabet Østjylland, har i dag modtaget den ene af årets to Demenspriser. Prisen, som blev overrakt af social- og ældreminister Astrid Krag, går til en medarbejder, som har gjort en helt særlig indsats for mennesker med demens.
Ny undersøgelse: Pårørende står med en uoverskuelig stor opgave
En ny stor pårørendeundersøgelse, som VIVE har lavet for Danske Patienter i samarbejde med TrygFonden, sætter fokus på de store udfordringer, som pårørende til alvorligt syge oplever. Resultaterne tegner et bekymrende billede, som vækker genkendelse i Alzheimerforeningen.
”Vi må ikke glemme min mand, bare fordi han er ung med demens”
I de tre år Rikke Haunstrups 53-årige mand, Sten, har levet med en
frontotemporal demenssygdom, har de oplevet, at der mangler flere aktiviteter
og bredere viden om, at også yngre kan have demens. For demenssygdomme
kan være sværere at opdage for omverdenen, når man er ung med demens.
Ophævelse af besøgsrestriktioner førte ikke til øget smitte på plejehjem
Alzheimerforeningen roser pårørende og personale for at holde COVID-19-smitte ude af plejehjem, men advarer samtidig mod de helbredsmæssige konsekvenser for beboerne, hvis man igen lukker helt ned for besøg fra pårørende på plejehjem, nu hvor smittetrykket stiger.
Ny undersøgelse: Forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens på plejehjem stiger
Det går den forkerte vej med forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens – og det er problematisk, fordi behandling med antipsykotika kan medføre dødsfald, når man har en demenssygdom. Forbruget er først og fremmest steget på plejehjem, hvor de mest udsatte mennesker bor, viser ikke tidligere offentliggjorte data, som Alzheimerforeningen har fået aktindsigt i.
”Antipsykotisk medicin slog min mand ihjel”
I 2016 mister Mirza Mølgaard sin demenssyge mand, John. Uden Mirzas vidende bliver John medicineret med antipsykotisk medicin. Han ender ulyksaligt i koma, hvorefter han er sengeliggende indtil sin død. Mirza mistænker derfor, at det alvorlige sygdomsforløb og den pludselige død skyldes den antipsykotika, John blev medicineret med.
Søskendepar vil starte en demensgruppe for tyrkere: ”Vi vil gerne gøre noget godt for nogle af dem, vi skylder en tak”
Esma Birdi og Elmiye Kolukisa vil starte en demensgruppe for tyrkiske borgere, der er ramt af demens, fordi gruppen kan stå over for nogle andre problemer end etniske danskere. Gruppen bliver den første af sin slags i Danmark. For søskendeparret handler det om at give noget tilbage til deres forældre, som har skabt et godt liv for dem.
Omsorgsdage til pårørende
Fra 02.08.2022 har man som lønmodtager ret til orlov uden løn i fem arbejdsdage i hvert kalenderår til at yde personlig omsorg til en person (familiemedlem – egne børn, forældre, ægtefælle eller partner, der bor i samme husstand som lønmodtageren), som har behov for væsentlig omsorg eller støtte på grund af en alvorlig helbredsmæssig tilstand fx demens.
Forskere får Alzheimerpris for lang og banebrydende forskning
To ildsjæle inden for forskning og klinisk arbejde med demenssygdomme får Alzheimer-forskningsfondens pris på to gange 100.000 kroner. Modtagerne er overlæge ved Demensklinikken, Aarhus Universitetshospital, Hans Brændgaard og professor ved PET Centret Aarhus Universitet og Imperial College, London, David Brooks.
Sorgen bliver ikke mindre, fordi man mister langsomt
Der har været en fremherskende myte om, at når man mister et kært familiemedlem til demenssygdom, så er sorgen mindre, fordi man allerede har mistet personen en gang. Forskning i sorg tyder dog på, at vi skal aflive den myte.
"Jeg vil aldrig glemme den første gang, min far ikke vidste, hvem jeg var"
Louise Starche Højland har lavet en helt særlig plakat, der skulle hjælpe hendes far med at huske familien, efter han fik demens.
Behandling med problematisk medicin udbredt blandt enlige med demens
Mennesker med demens, der bor for sig selv, kæmper med en række fysiske, mentale og sociale udfordringer, viser en ny undersøgelse, som VIVE har lavet for Alzheimerforeningen – heriblandt et udbredt forbrug af psykofarmaka og smertestillende medicin.
Må man videoovervåge på plejehjem?
Et forsøg med videoovervågning i en friplejekommune har skabt debat om, hvorvidt videoovervågning på plejehjem kan være et nyttigt redskab i plejen af fx mennesker med demens. Men reglerne er klare på området, mener man i Alzheimerforeningen, der samtidig ikke afviser, at brugen af overvågning i nogle tilfælde kan være en hjælp til mennesker med demens. Det vigtigste er, at rammerne er i orden, og at der er tilstrækkeligt veluddannet personale til at gøre brug af teknologien, lyder det.
Opråb til kommunalpolitikerne: Det er jeres ansvar at sikre værdig behandling, støtte og omsorg
I Alzheimerforeningens direktør, Nis Peter Nissen, årlige nytårstale opfordrer han samtlige kommunalpolitkere i Danmark, til at sikre mennesker med demens værdig behandling ude i kommunerne. Alzheimerforeningen har i forlængelse af det udarbejdet ti konkrete råd, som lokalpolitikerne kan tage udgangspunkt i.
Vi skal tale mere om demens
På TV 2 har vi fokus på de emner og begivenheder, vi har til fælles, og demens er desværre en sygdom, som direkte og indirekte berører et voksende antal danskere. ’Husk Livet’ er overskriften, når TV 2 i uge 36 igen sætter fokus på demens i dokumentarer og magasinprogrammer.
Alzheimerforeningen hilser lovforslag om tvangsbehandling velkomment
Nyt lovforslag skal sikre bedre behandling og mere retssikkerhed for mennesker, der på grund af fremskreden demenssygdom er varigt inhabile, og som modsætter sig behandling. Men tvangsbehandling må aldrig tages i brug på baggrund af manglende ressourcer, skriver Alzheimerforeningen i et høringssvar.
Kliniske forsøg får os tættere på en kur
Udviklingen af lægemidler mod demens går langsomt, men med hvert kliniske forsøg kommer vi et skridt nærmere ny medicin og en potentiel kur. Leder af den kliniske forskningsenhed på Rigshospitalets Hukommelsesklinik, Kristian Steen Frederiksen, forklarer, hvordan de kliniske forsøg foregår.
Alzheimerforeningen opfordrer til indsats for hjemmeboende med demens
I dag mødes Alzheimerforeningens direktør, Nis Peter Nissen, sammen med en række andre organisationer til møde i Statsministeriet for at diskutere tiltag, der kan hjælpe sårbare og udsatte, der lider under coronakrisen.
Det åbnede Lailas verden, da hun blev mødt med forståelse af ligesindede
Laila Munkstrup Petersen følte sig ensom, da hendes mand blev ramt af Lewy Body Demens. Hun manglede ligesindede at spejle sig i og et rum, hvor frustrationerne kunne få luft. Heldigvis fandt hun et stedet, og hun mener, andre pårørende fortjener samme mulighed.
Corona-krisen tog livskvaliteten fra Pia og hendes demenssyge mand: ”Jeg har aldrig følt mig så magtesløs”
De første to måneder af Coronaepidemiens nedlukning af Danmark var de værste for Pia Kajgaard og hendes demenssyge mand, Anker. Der gik ikke længe efter nedlukningen før strukturen i hverdagen forsvandt, og Pia blev ensom og Anker deprimeret. Mange hjemmeboende personer med demens og pårørende er gået igennem det samme som Pia og Anker, viser en omfattende undersøgelse fra Alzheimerforeningen.
Alzheimerforeningen til borgermøde med minister om fremtidens ældrepleje
Fem store borgermøder, arrangeret af Social- og ældreministeriet, skal i løbet af foråret komme med input til, hvordan fremtidens ældrepleje skal indrettes, for at imødekomme de stigende udfordringer på området. Alzheimerforeningen deltog i det første møde i Aalborg d. 17. marts.
Danmark spiser sammen og kickstarter fællesskaberne
Ensomheden har haft en fest under covid-19. Alt for mange undersøgelser har vist en stigning i antallet af ensomme. Og det er ikke godt, for ensomhed er farlig for vores fysiske og mentale helbred. Alvorlig ensomhed kan koste op til 9 leveår, og samfundets udgifter til pleje, behandling og tabt produktion grundet ensomhed er på over 8 mia. kr./år. Derfor skal vi have fokus på vores fællesskaber. Nu er det dem, der skal holde fest, og vi er glade for at Social- og Ældreminister Astrid Krag vil være med.
Michael Haslund: Se mennesket, ikke demensen
I dokumentarfilmen Fædre & Sønner tager Michael Haslund og hans far, den tidligere hofmarskal Søren Haslund-Christensen på en rejse ind i deres fælles fortid. Sammen går de i fodsporene på Sørens far og Michaels farfar – Henning Haslund-Christensen, der var berømt opdagelsesrejsende blandt mongolske stammer, og de ender i den fjerne kinesiske Xinjiang-provins. Men uret tikker – Søren har Alzheimers sygdom, og rejsen er måske sidste chance for at få Sørens svar på mange af de spørgsmål, der gemmer sig i familiehistorien.
Ny ældrelov vil skabe mere bureaukrati og være aldersdiskriminerende
TV2-dokumentaren ’Plejehjemmene bag facaden’ startede en nødvendig diskussionen om omsorgssvigt på plejeområdet, og hvordan vi kan løfte kvaliteten af den behandling, pleje og omsorg, der i dag gives til udsatte og sårbare borgere. Men hvorfor skabe mere bureaukrati og indføre aldersdiskriminerende lovgivning ved at lave endnu en lov, der kun gælder for ældre pensionister, når problemerne kan løses ved at forbedre den eksisterende lovgivning, spørger Alzheimerforeningen.
Pårørende kan også få kviktest på plejehjem
Når kviktest-bilerne de kommende uger ruller ud til plejehjemmene, er de pårørende også velkomne til at blive testet, lyder det i et skriftligt svar fra KL til Alzheimerforeningen. Det er positivt og et vigtigt redskab til at bryde med potentielle smittekæder, mener foreningens direktør.
Civilsamfundet er en central støtte i livet med demens
I et nyt indspil sætter Danske Patienter, der er patient- og pårørendeforeningernes paraplyorganisation, spot på foreningernes vigtige rolle og de rammer, der skal til for at understøtte den fremadrettet. For foreningerne er en vigtig del af civilsamfundsorganisationerne på social- og sundhedsområdet, lyder det.
Bevar hverdagslivet på trods af demenssygdom
I dag indvier Alzheimerforeningens protektor, H.K.H. Prinsesse Benedikte, Den Demensvenlige Have og det indendørs demonstrationsmiljø i Nationalt Videnscenter for Demens, som er blevet til i samarbejde med Alzheimerforeningen. Både inde og ude er der konkrete ideer til, hvordan man med få greb kan fortsætte et trygt og meningsfuldt hverdagsliv trods demenssygdom.
Store forskelle i kvaliteten af demensudredning
Patienter diagnosticeret med demens har ikke haft lige adgang til at blive undersøgt på en klinik med særlig erfaring med demensudredning, ligesom der er stor forskel på, om patienten får en specifik demensdiagnose, alt efter hvor i landet, man bor. Det viser nye tal fra Nationalt Videnscenter for Demens, som er blevet publiceret i tidsskriftet Journal of Alzheimer’s Disease
Lundbeckfonden går med i kampagne om danskernes hjernesundhed
Når Alzheimerforeningen til efteråret lancerer en national hjernesundhedskampagne, bliver det med opbakning fra en af de fonde, der har gjort allermest for hjerneforskning. Med Lundbeckfonden på holdet forventes kampagnen at nå ud til endnu flere danskere med viden om, hvordan man kan holde sin hjerne sund og nedsætte risikoen for demens.
”For mig er det en måde at prøve at gøre en forskel”
Bettina Palle ville gerne selv have vidst mere om demens, da hendes mor fik sygdommen. I forbindelse med, at hendes far, boksepromotoren Mogens Palle, fyldte 84 år, lavede hun derfor en indsamling til fordel for Alzheimerforeningen i håb om at der kan komme mere information og oplysning.
Lene er blevet den makker, hun selv manglede
Lene Simons far har fået Alzheimers sygdom, og det hun mangler, er en makker. En der kan lytte og være med på vejen, når livet som pårørende er svært og sorgen fylder. I dag er hun blevet den samtalemakker for andre, hun selv længtes efter.
"Mennesker vokser, når de får anerkendelse og ansvar"
Demenssygdom kan gøre det sværere at deltage i aktiviteter og beslutninger på lige fod med andre. Men det betyder ikke, at vi skal stoppe med at inddrage mennesker med demens, lyder det fra Ulla Thomsen, der i årevis har arbejdet med netop det.
Billedstøttet samtale kan sætte ord på behov og ønsker hos svært demente
Det kan være svært at kommunikere med mennesker, der er langt henne i deres demensforløb, og finde ind til, hvilke ønsker og behov, de har. Ofte ender det med, at beslutninger bliver taget hen over hovedet på personen med demens, men det kan samtaleredskabet Talking Mats være med til at lave om på.
Hvorfor er det vigtigt at inddrage mennesker med demens?
For 10 år siden havde mennesker med demens og deres pårørende ikke meget indflydelse på, hvad der blev besluttet på demensområdet – i dag er de centrale aktører, når der eksempelvis skal udarbejdes en national handlingsplan for demens. Der er sket et glædeligt paradigmeskift lyder det fra Steen Kabel, der er en pioner på området.
Generalforsamling
Generalforsamling er blevet afholdt i Borgerhuset, Sømosevej 44, 4293 Dianalund
Onsdag den 19.3.2025
Jørgen Sørensen og Kristine Møller Bojsen stoppede begge i bestyrelsen, pga helbredsproblemer.
Heldigvis var der to nye personer, der havde lyst til at bruge deres tid og kræfter i bestyrelses arbejdet., Arne Mielcke blev ved det konstituerende møde valgt til næstformand. Og Annette Juhl trådte ind som bestyrelsesmedlem.
Øvrige medlemmer blev genvalgt.
Formand aflagde beretning om lokalforeningen og kunne med glæde konstatere at vi igen i år har haft medlemsfremgang. Vores landsformand, Birgitte Vølund havde send et videoklip om landsforenings virke.
Kasserer fremlagde beretning og regnskab, som blev godkendt.
Efter den ordinære generalforsamling serverede vi sandwich , øl og vand.
Vi sluttede med et meget personligt indlæg fra Peter Løn.
Han er uddannet naturvejleder og fortalte sin personlige historie om hvordan naturen påvirkede hans demensramte hustru til pludselig at kunne sige sætninger og huske noget, der for længst var glemt. Naturen har en særlig evne på os alle til at fokusere og give efter for de stille kræfter ind i os selv. Et gribende foredrag.
Livsplakat hjælper Marguerite
For Torben har det været vigtigt at opbygge en livsplakat over sin kone, Marguerites, liv. Det har været vigtigt i forhold til at give personalet på plejecenteret et indblik i, hvem Marguerite er som menneske. Men det har også været en værdifuld proces for ham personligt. Marguerite fik konstateret Alzheimers sygdom i 2006.
Hvad sker der på netværksmøderne - på torsdag i ulige uger fra 15:00 til 17:00
kom og vær med i vores netværk
Deltagelse: Gratis. Tilmelding, hvor det er anført.
Kaffe med brød 30,00 kr.
Tidspunkt: Kl. 15.00-17.00 på torsdage i ulige uger
Sted: Caféen i Gulkrog-Centret,
Gulkrog 9, 7100 Vejle
Parkering: Registrer din bil på IPad i Gulkrogs forhal
Alternativt: Trondur – 2 timers gratis parkering.
Alzheimer-forskningsfondens priser overrakt for 20. gang
To ildsjæle inden for forskning i demenssygdomme fik på Den Internationale Alzheimerdag, 21. september, overrakt Alzheimer-forskningsfondens pris af H.K.H. Prinsesse Benedikte. Modtagerne er lektor og Ph.d. i molekylærbiologi ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, Olav Andersen, og neuropsykolog, seniorforsker og Ph.d. ved Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet, Rune Nielsen.
Alzheimer-forskningsfondens priser overrakt for 20. gang
To ildsjæle inden for forskning i demenssygdomme fik på Den Internationale Alzheimerdag, 21. september, overrakt Alzheimer-forskningsfondens pris af H.K.H. Prinsesse Benedikte. Modtagerne er lektor og Ph.d. i molekylærbiologi ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, Olav Andersen, og neuropsykolog, seniorforsker og Ph.d. ved Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet, Rune Nielsen.
"Der er meget sorg i dette..."
”Det er tungt at gå med sådan en sygdom. Jeg har indset for længe længe siden, at det bare er et spørgsmål om tid, inden jeg ikke kan fungere længere. Jeg tænker meget på det. Hvad kan jeg beholde af tanker og forståelse i forhold til andre mennesker? Jeg har god indsigt i, hvad sygdommen indebærer. Der er meget sorg i dette. Jeg ved ikke, hvor længe jeg kan tage del i mine børnebørns liv.”
Trekantområdet - Torsdagscafe i Gulkrog i Vejle
Kom og vær med
Deltagelse: Gratis. Tilmelding, hvor det er anført.
Kaffe med brød 30,00 kr.
Tidspunkt: Kl. 15.00-17.00 på torsdage i lige uger
Sted: Caféen i Gulkrog-Centret,
Gulkrog 9, 7100 Vejle
Parkering: Registrer din bil på IPad i Gulkrogs forhal
Alternativt: Trondur – 2 timers gratis parkering.
